Kystpraksis Strandbeskyttelse Helsingør Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til genopførelse af skur i Helsingør Kommune

Afgjort 28. september 2020  · Journalnummer 20-01759-13  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ejerne af en strandmatrikel søværts en kystvej i Helsingør Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at genopføre et eksisterende strandskur på ca. 15 m² samme sted, med sort tagpap, mørk dæmpet farve og et udhæng på 25-30 cm rundt om skuret. Kystdirektoratet gav dispensation, da skuret ligger inden for den særlige praksis på strækningen, hvor der kan tillades strandskure på op til 15 m². Direktoratet vurderede, at skuret ikke får sommerhuslignende karakter, ikke er for stort i forhold til grunden og ikke fremstår for markant i kystlandskabet. Det blev lagt til grund, at udhænget ikke bliver længere end 25 cm, og at projektet ikke påvirker Natura 2000-området eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Privat
Synlighed
Delvist synlig
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 14,7 m² – –

Hvad blev der søgt om

GenopførelseUdhus, garage eller carport

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har d. 27. maj 2020 ansøgt om dispensation til genopførsel af skuret på ovenstående adresse.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til genopførslen, jf. nedenstående gennemgang.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en strandmatrikel, der ligger søværts Søndre Strandvej i Helsingør.

Matriklen er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelse. Matriklen ligger på en strækning, hvor der gælder en ganske særlig praksis for forvaltningen af strandbeskyttelsen. Der er således mulighed for at få tilladelse til opførsel af et strandskur på op til 15 m2, uanset om der tidligere har været et skur på ejendommen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Ejer oplyser, at der i dag er et skur på ejendommen på 14,72 m2. Det nye skur ønskes placeret samme sted som det nuværende skur.

2019, skråfoto af nuværende skur, set fra vandet

2019, skråfoto af nuværende skur, set fra land

3

Medsendt foto af ejendommen set fra land. Det ses at skuret ikke rager op over hæk/hegn mod vejen

2020 ortofoto, topografien på ejendommen

4

Medsendt skitse med mål på det nuværende skur

Medsendt skitsetegning over det ansøgte skur

5

Ejer oplyser bl.a. om det søgte skur:

  • Højden på huset overstiger fortovskanten med 85 cm.
  • Taget bliver sort tagpap

Desuden oplyses at farven bliver sort eller holder sig inden for ”mørk dæmpet farve/træets egen farve”, som er kravene til området. Det nuværende skur er sort med hvide vinduer og dør.

Der søges desuden et udhæng rundt om skuret på 25-30 cm. Et udhæng på 25 cm vil overholde kriteriet om, at der må være et udhæng på 25% af skurets areal.

Ejendommen er beliggende 3 km fra Natura 2000-område nr. 130 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov, jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige

6 udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det ansøgte skur ligger inden for praksis for etablering af strandskure på den pågældende strækning. Kystdirektoratet vurderer ikke at strandskuret har en størrelse, således at det får sommerhuslignende karakter, og at det ikke fremstår for stort i forhold til grundens størrelse. Dets udseende vurderes desuden ikke at fremstå for markant i kystlandskabet.

På baggrund sagens oplysninger, vurderes det, at der er tale om et tilfælde, hvor der kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen. Det lægges til grund at udhænget ikke bliver længere end 25 cm.

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at der i forhold til strandbeskyttelseslinjen ikke er afgørende landskabelige indvendinger mod den søgte genopførsel af strandskuret.

Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning i strid med bestemmelsens formål.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

7

 landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Afgørelsen er sendt til:

 Helsingør Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Helsingør, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-01759-13 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4779.