Kystpraksis Strandbeskyttelse Helsingør Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til skur og terrasse i Helsingør kommune

Afgjort 24. september 2020  · Journalnummer 20-02388-19  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ansøgerne søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til et strandskur på 15 m² og en terrasse på samlet 30 m² på en ubebygget strandmatrikel søværts en kystvej i Helsingør Kommune. Kystdirektoratet gav dispensation, fordi projektet ligger inden for den særlige praksis på strækningen, hvor der kan tillades strandskure på op til 15 m² og terrasser på 25-30 m², uanset om der tidligere har været et skur. Direktoratet vurderede, at skuret ikke får sommerhuslignende karakter, ikke er for stort i forhold til grunden og ikke fremstår for markant i kystlandskabet, og at der er tale om et særligt tilfælde uden utilsigtet præcedensvirkning. Natura 2000-områder og bilag IV-arter vurderedes ikke at blive påvirket.

Fakta

Ejendom
Ubebygget
Ansøger
Privat
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal – 15 m² –
Højde – 2,6 m –

Hvad blev der søgt om

TerrasseUdhus, garage eller carport

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har d. 17. juli 2020 søgt om dispensation til skur og terrasse på ovennævnte ejendom.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til skuret på 15 m2 og terrasse på samlet 30 m2, jf. nedenstående gennemgang.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er en strandmatrikel, der ligger søværts Søndre Strandvej i Helsingør.

Matriklen er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelse. Matriklen ligger på en strækning, hvor der gælder en ganske særlig praksis for forvaltningen af strandbeskyttelsen. Der er således mulighed for at få tilladelse til opførsel af et strandskur på op til 15 m2, uanset om der tidligere har været et skur på ejendommen – og der kan dispenseres til terrasse på op til 25 – 30 m2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Der er ingen bebyggelse eller terrasse på ejendommen i dag.

2020, ortofoto

2019, skråfoto

Ansøger ønsker at placere et skur og terrasse jf. nedenstående skitser og fotos.

Grundarealet oplyses til 15 m2. Der er et mindre udhæng rundt om skuret, som holder sig inden for de særlige krav for området.

3

Det søgte skurs fremtræden mod vandet

Taget er sort og uden vinduer – højden er 2,6 m mod vandet

Der er udelukkende vinduer i skurets front og sider

4

Medsendt skitse med den ønskede placering af skur og terrasse ned mod vandet

Skur og terrasse bygges ikke ud over vandet.

Praksis for området er, at farven på skuret kan være træets farve, eller en mørk dæmpet farve, som er karakteristisk for området.

Højdekravene til skure på stedet, i forhold til fortovskanten, overholdes.

5

Ejendommen er beliggende 3 km fra Natura 2000-område nr. 130 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov, jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det ansøgte ligger inden for praksis for etablering af strandskure og terrasser på den pågældende strækning. Kystdirektoratet vurderer ikke at strandskuret har en størrelse, således at det får sommerhuslignende karakter, og at det ikke fremstår for stort i forhold til grundens størrelse. Dets udseende vurderes desuden ikke at fremstå for markant i kystlandskabet.

6

På baggrund sagens oplysninger, vurderes det, at der er tale om et særligt tilfælde, hvor der kan dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at der i forhold til strandbeskyttelseslinjen ikke er afgørende landskabelige indvendinger mod den søgte genopførsel af strandskuret og etablering af terrassen.

Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning i strid med bestemmelsens formål.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

7

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Afgørelsen er sendt til:

 Helsingør Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Helsingør, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Helsingør, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02388-19 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3146.