Dispensation til Skovrejsning inden for strandbeskyttelseslinjen

Ansøgning

Provildo Skov & Natur har på vegne af ejer den 10. september 2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til skovrejsning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Skive Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• At der tilplantes med naturligt hjemmehørende løvfældende træer og buske
• At vildthegnet opstilles på indre siden af læhegnet, således at hegnet ikke kan ses fra vandsiden.
• At vildthegnet fjerens senest den. 1. maj [postnr by] dispensation er først gyldig, så snart endelig tinglysning af ovenstående vilkår har fundet sted.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse.

2

Kystdirektoratet tinglyser ovennævnte vilkår på ejendommen efter klagefristens udløb. Tinglysningen sker for ejers regning jf. naturbeskyttelseslovens § 66. Hvis der klages over dispensationen, sker tinglysningen kun, såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster dispensationen.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Det er ejeres ønske at rejse skov på [matrikel]. Det er kun en del af [matrikel] som er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Se. fig. 1.

3

Fig. 1. Ortofoto 2020. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Der ønskes således skovrejsningen på et samlet areal på ca. 5,8 ha, der vil blive pålagt fredskovspligt. Se fig. 2.

4

Fig.2 Skitse fra ansøgningsmaterialet.

Ejer oplyser, at det er ønsket at påbegynde tilplantningen af skoven i foråret 2023 og vil grænse op til eksisterende læhegn i skel. Ejer oplyser at det eksisterende læhegn er ca. 3 – 3,5 meter højt, og skærmer således allerede af for evt. udsigt mv. mod vest. Se. fig. 3.

5

Fig. 3. Billede fra ansøgningen, der viser skovrejsningsarealet med det eksisterende læhegn i baggrunden, mod vest.

Det er ønsket at skoven skal være fortrinsvis lysåben og bestå af løvtræer og buske, samt etableres uden dybdepløjning, dvs. jorden pløjes med almindelig landbrugsplov, forud for plantning. I skovtilplantningen vil lysninger og veje/spor indgå som en naturlig del af projektet.

Ejer ønsker at opsætte et op til 160 cm højt vildthegn, som der kan forventes at stå op til ti år efter plantningen.

Habitat-, Fuglebeskyttelses- og VVM-direktivet Skive Kommune har d. 31. januar 2022 truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens2 § 21 om, at projektet ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Skive Kommune har vurderet, at det ansøgte ikke vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. I afgørelsen efter miljøvurderingslovens § 21 indgår en vurdering af om projektet kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 31 Kås Hoved) ligger ca. 12 km mod sydvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 31.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Skive Kommune har vurderet, at projektet hverken i sig selv eller i forbindelse med andre projekter vil give anledning til væsentlig påvirkning på Natura 2000 områderne.

Skive Kommune har desuden vurderet at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV litra b), i alle livsstadier.

Skrive kommune skriver følgende:

6

Arter beskyttet ifølge habitatdirektivets bilag IV må ikke indfanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, deres yngle- og rasteområder må ikke beskadiges eller forstyrres. Der er ifølge Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV samt Forvaltningsplan for flagermus (2013) registreret følgende bilag IV-arter i området omkring projektet: Vandflagermus, Sydflagermus, Odder, Markfirben, Stor vandsalamander, Spidssnudet frø, Strandtudse. Skive Kommune har ikke kendskab til andre bilag IV arter i området.

Det vurderes, at hverken yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter påvirkes væsentligt, da skovrejsningen sker på opdyrket landbrugsareal, hvor der ikke vurderes at være egnede levesteder for arterne.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven fra 1994 (kystloven) at bestemmelsens forbud mod tilplantning forventes administreret således, at der kan forventes dispensation til skovtilplantning (skovrejsning) med naturligt hjemmehørende løvtræarter som f.eks. eg, bøg, birk, ask, el og lind, medmindre tilplantningen vil komme i strid med landskabelige hensyn. Der kan ifølge bemærkningerne endvidere gives dispensation til, at ind til 10 % af skovarealet tilplantes med nåletræer eller ikke-hjemmehørende løvtræarter. Dispensationen bør imidlertid sikre, at nåletræer og ikke- hjemmehørende løvtræarter holdes uden for beskyttelseszonen, eller at der – hvis dette ikke er muligt – plantes et bælte af løvtræer rundt om.

Det er ansøgers hensigt fortrinsvis at plante løvfældende træer og buske samt der stilles vilkår om at der er tale om hjemmehørende danske arter, hvilket efter Kystdirektoratets vurdering er i overensstemmelse med bestemmelsen i lovbemærkningerne.

Angående det ønskede vildthegn er det Kystdirektoratets vurdering at læhegnet vil forhindre at vildthegnet kan ses fra kysten.

I forhold til perioden som hegnet ønskes opstillet, har Kystdirektoratet vurderet at 10 år er længere end nødvendigt for at etablere en skov, derfor gives der en dispensation til at opstille hegn i 4 år. Hvis det mod forventning ikke er tilstrækkeligt, må I tage kontakt til Kystdirektoratet igen. Perioden med de 4 år er fastsat efter det oplyste beplantningstidspunkt.

Kystdirektoratet lægger desuden til grund for afgørelsen, at Skive Kommune har konkluderet, at der ikke er hensyn i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse, der taler imod det ansøgte. Se afsnittet ” Habitat-, Fuglebeskyttelses- og VVM-direktivet”. Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til skovrejsning.

7

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område

Afgørelsen er også sendt til:

  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Skive, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Skive, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

10

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 31, Kås Hoved

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 31 (fra Natura 2000-planen 2016-21)

11

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 31 (fra basisanalysen, juni 2020)