Afslag til plantning af læhegn samt opsætning af dyrehegn

Ansøgning

I har den 11. februar 2022 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til plantning af læhegn og opsætning af dyrehegn inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Kalundborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Hvidebækspejderne har ansøgt om at plante et læhegn og opsætte et dyrehegn på [matrikel]. Hele matriklen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse.

2

Fig. 1. Ortofoto 2020. Udsnit af matrikelkort. Den ønskede placering af læhegn og dyrehegn er på det åbne stykke til højre for spejderhytte/læhegn. Hele matriklen er strandbeskyttet. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Hvidebækspejderne har ansøgt om at randbeplante et ca. 1500 m2 stort område, med et 8 m bredt læhegn. For at beskytte opvæksten af læhegnet ansøger de om at opsætte et midlertidigt dyrehegn. Placeringen af begge disse kan ses indtegnet på figur 2.

Ansøger oplyser som begrundelse for ansøgningen, at: ”I lokalplanen for området, har vi allerede tilladelse til at slå telte op på det stykke jord, som vi ønsker at øge vores brugsværdi af. Af Kalundborg kommune har vi fået lovning på en ibrugtagningsaftale af det ønskede areal, forudsat dispensation/godkendelse fra Kystdirektoratet. Udfordringen er at området er åbent og derfor ikke praktisk for telte. Derfor ønsker vi at randbeplante et ca. 1500 m2 stort område, med et 8 m bredt læhegn, som vil give nødvendig læ for telte. For at beskytte opvæksten af læhegnet, ønsker vi at opsætte et midlertidigt dyrehegn”.

Ansøger oplyser at ansøgningen ikke kun handler om at kunne slå telte op, men også at kunne lave mange andre friluftsaktiviteter, som f.eks. møder, overnatninger, sommerlejre og arrangementer hvor de fordyber sig i naturen. De fortæller i denne sammenhæng, at de nuværende rammer er blevet for små. De siger at der ikke er plads til hele deres gruppe i det område de benytter, og at de derfor gerne vil udvide deres muligheder.

3

Ansøger oplyser om valget af planter til læhegnet: ”Vi har til projektet valgt lidt forskellige læhegnspakker, da vi ønsker en så bred biodiversitet som muligt, til glæde for både mennesker og dyr – skulle der i listen over planter være arter som ikke ønskes i området, er vi naturligvis indstillet på at gå på kompromis og fjerne eller udskifte enkelte arter”. Den ønskede beplantning til læhegnet kan ses i figur 3, 4 og 5.

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Tegning af ønsket placering af læhegn og dyrehegn.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Ønskes beplantning fra syd til nord i læhegn.

4

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Ønsket beplantning øst/vest i nordenden af læhegn.

Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. Ønsket beplantning øst/vest i sydenden af læhegn.

Ansøger oplyser: ”vi anser vores forenings drift vil blive sikret ved en dispensation, da en brugsret af området, er betinget af en dispensation fra Kalundborg kommunes side”.

Ansøger oplyser, at: ”Vi mener at vi som forening har tilknytning til både kysten og havet, da vi tilbyder forskellige vandaktiviteter fra området, som sejlads med tømmerflåde og småfiskeri - samt krible-krable ture på stranden og meget andet. Vi ønsker som forening fortsat at kunne tilbyde disse aktiviteter og flere til, for at kunne give børn og unge oplevelser i naturen”.

5

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 166, Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord) ligger ca. 6,5 km mod nordvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 195. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 99, der ligger ca. 9 km mod nord, i Natura 2000-område nr. 154. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 18.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Strandbeskyttelseslinjen fastlægger en beskyttelseszone, hvor der ikke må foretages ændringer i den eksisterende tilstand. Reglen om dispensation fra strandbeskyttelsen har gennem årtier været administreret særdeles restriktivt, således at der som altovervejende hovedregel ikke vil kunne gives dispensation hertil.

Naturbeskyttelseslovens § 15 stk. 1 siger: ”Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af de arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, jf. stk. 2. Der må f. eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.”

Det fremgår udtrykkeligt af lovbestemmelserne, at der ikke må etableres hegn i beskyttelseszonen. Forbuddet omfatter både faste og levende hegn.

Naturbeskyttelseslovens § 15a indeholder en række tilfælde, som er undtaget forbuddet mod tilstandsændringer i § 15 stk. 1 – men plantning af levende hegn, hvor der ikke tidligere har været sådant et hegn, er ikke omfattet af § 15a.

6

Ansøger mener, at de som forening har tilknytning til havet og kysten, pga. de vandaktiviteter de tilbyder.

Det kan jf. Naturbeskyttelseslovens § 15b stk. 2, nr. 1 være muligt for foreninger og klubber med tilknytning til havet og kysten at opnå dispensation fra § 15, stk. 1, til: ”placering og udvidelse af klubhuse, opbevaringsskure, omklædningsfaciliteter og anlæg og indretning” når disse placeres på havnearealer.

Der er i det ansøgte tilfælde ikke tale om anlæg der placeres på havnearealer, hvorfor § 15b, stk. 2, nr. 1 ikke vil kunne ligge til grund for en dispensation.

Det kan jf. Naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 5 være muligt for foreninger og klubber at opnå dispensation fra § 15, stk. 1, i særlige tilfælde til: ”placering af mindre faciliteter langs stranden for klubber, foreninger og institutioner som f.eks. omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af udstyr, bålhytter, sheltere og lign.”. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at det er forudsat, at der er tale om klubber og foreninger med tilknytning til kysten.

Det er dog en forudsætning for en given dispensation jf. § 65b, stk. 5, at de nævnte faciliteter ”opføres i tilknytning til eksisterende anlæg som for eksempel en parkeringsplads eller vejnedkørsel, og at arealet er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af et nærmere bestemt antal bygninger og anlæg”.

Kystdirektoratet vurderer, at en randbeplantning af et 1500 m2 stort område med et 8 m bredt læghegn ikke kan betegnes som en mindre facilitet til støtte for en forening med tilknytning til havet og kysten.

Kystdirektoratet bemærker at lokalplanen ikke giver mulighed for beplantning med læhegn, idet der står at arealet ”skal i sin helhed fremstå med store græsarealer med mulighed for enkelte træer og mindre buske”. Det vil derfor kræve et tillæg til lokalplanen, hvis der skulle kunne dispenseres til et læhegn.

Kystdirektoratet vurderer derfor at § 65b, stk. 5, ikke vil kunne ligge til grund for en dispensation.

Kystdirektoratet bemærker at spejdere efter praksis – til trods for de af ansøger nævnte aktiviteter – ikke betragtes som en forening med særlig tilknytning til havet eller kysten. Også af dén grund kan hverken § 15b, stk. 2, nr. 1 eller § 65b, stk. 5 finde anvendelse i sagen.

Det kan jf. Naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1 være muligt at opnå dispensation fra § 15, stk. 1 i særlige tilfælde.

Kystdirektorater vurderer dog ikke, at et ønske om at skærme for vinden kan betragtes som et særligt tilfælde.

Kystdirektoratet vurderer heller ikke, at et ønske om at privatisere et område fra omgivelserne kan betragtes som et særligt tilfælde.

7

Kystdirektoratet finder ikke, at de anførte forhold kan begrunde, at der meddeles dispensation til det ansøgte læhegn. Det er indgået i vurderingen, at en dispensation vil kunne få uønsket præcedens for andre lignende sager om etablering af læhegn. dvs. at andre grundejere vil kunne få en berettiget forventning om at kunne opnå dispensation til etablering af lignende læhegn.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til plantning af læhegn samt opsætning af dyrehegn.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Kalundborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Kalundborg, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Kalundborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

10

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 166, Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord

(fra Natura 2000-planen 2022-27)