Dispensation til to geotekniske boringer

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at foretage to geotekniske boringer inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Kalundborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Det ansøgte ligger på dyrket landbrugsjord i landzone i Kalundborg kommune, ud mod Jammerland Bugt. Se. figur 1. Der er tale om privatejet jord, og der er medsendt fuldmagt fra lodsejer til at ansøger kan foretage denne ansøgning.

Fig. 1 Ortofoto 2024. Den røde prik viserplacering af projektet. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De gule streger markerer de vejledende matrikelskel.

Der er tale om et bakket kystlandskab, præget af åbent, intensivt dyrket landbrugsareal med en smal og usammenhængende stribe strandeng (beskyttet natur jf. Naturbeskyttelseslovens §3) langs kysten.. I forbindelse med etableringen af Jammerland Bugt Kystnær Vindmøllepark ansøger [navn] A/S Kystdirektoratet om dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelseslinjen til at udføre to geotekniske undersøgelser ved kabellandingerne på kysten syd for Kalundborg.

Formålet med undersøgelserne er ifølge ansøger at indhente den specifikke viden, som skal danne grundlag for Jammerland Bugt Kystnær Vindmølleparks endelige layout ved kabellandingen på kysten og facilitere det forestående anlægsarbejde.

Ansøger skriver om projektet:

De geotekniske undersøgelser på land har til formål at identificere jordbundsforhold, jordbundens fasthed, og de geotekniske egenskaber af jordlagene i kabeltracéet i dennes landing på kysten. Data er essentielle for at styrke det vidensgrundlag, som er nødvendigt i forbindelse med nedlægning af kabler via styret underboring samt at reducerer risikoen for utilsigtet læk af boremudder (også kaldet blow-out).

Arbejdet på land vil blive udført med en borerig. Alt arbejdet vil blive udført i dagtimerne på hverdage. Der vil ikke ske nedramning ifm. boringerne, og støjen fra boringerne vil ikke være højere end en gravemaskine i tomgang eller almindeligt markarbejde.

Der oplyses, at det forventes, at arbejdet i alt vil tage 6 arbejdsdage, og gennemføres i efteråret 2025. Boringerne udføres på landbrugsjord. Det bliver nødvendigt at udlægge ca. 590 køreplader, heraf en stor del inden for strandbeskyttelseslinjen, for at få adgang til boresitet fra nærmeste offentlige vej. Kørepladerne bliver lagt i eksisterende sprøjtespor. Se figur 2.

Fig. 2 viser med blå, hvor der udlægges køreplader. Arbejdsområderne er markeret med gul (fra ansøgningen).

Prøveudtagninger til geoteknisk analyse foretages ned til en dybde på 40 meter, hvor der sneglebores eller bores med sandspand. Boringerne vil blive udført med en af Geo´s fuldhydrauliske borerigge og udføres som tør rotationsboringer. Arbejdsområdet inkl. borerig og 800 liters vandtank udgør 25 x 5,5m. Arbejdsområdet vil ligeledes blive dækket med køreplader. Se et typisk arbejdsområde med køreplader og indretning på figur 3.

Fig. 3 Arbejdsområde med køreplader inkl. borerig, udstyr, Vandtank og manskabsvogn (fra ansøngingen).

Materialet vil efterfølgende skulle undersøges i laboratorie. I boringerne vil der ligeledes blive udført in situ forsøg bestående af CPT-test og PS-logging. Alle de filtersatte boringer forventes at skulle ren-pumpes inden prøvetagningerne af vand. Vandet ønskes bortledt på terræn.. Ansøger oplyser, at der forventes ca. 1-2 m3 vand maksimalt, og hvilket kan kræve udledningstilladelse fra Kalundborg Kommune. Ansøger oplyser at man er i dialog med kommunen. Boringerne afsluttes med Ø700mm brønde, figur 4. Denne vil skulle blive stående i op til fem år efter etablering, men minimum i ét år.

Jord fra boringerne føres tilbage i borehullerne eller bortskaffes til godkendt modtager.

Fig. 4 Afslutning med brønd (fra ansøgningen).

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område 166 (Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord ligger godt 3,1 km nordvest for projektområdet og omfatter habitatområde nr. 195. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 99, der ligger ca. 11 km nordøst for det ansøgte inden for Natura2000-området nr. 154 (Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke).

Udpegningsgrundlagene for de internationale beskyttelsesområder ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området eller fuglebeskyttelsesområdet væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at der er tale om mindre, fortrinsvis midlertidige ændringer langt fra Natura 2000-området og fuglebeskyttelsesområdet, samt at det ansøgte ikke er i hydraulisk forbindelse eller vil medføre forurening, jorddumpning eller øget trafik til det beskyttede område. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Der er herved lagt vægt på, at det ansøgte udføres på landbrugsjord i omdrift, således at det ikke berører bilag IV-arters levesteder. Der er ikke vådområder, søer eller vandhuller i nærheden, der kunne være levested for padder. Det fremgår desuden af ansøgningen, at der er udført besigtigelse i 2023, hvor der ikke blev fundet træer, der kunne være levested for flagermus. Desuden konstateredes, at stranden tæt ved det ansøgte består af rullesten med jævnlig bølgepåvirkning, som vurderes uegnet ynglesubstrat for markfirben. Kystdirektoratet tilslutter sig denne vurdering.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Udbredelsen af vedvarende energi vurderes generelt at være et anerkendelsesværdigt formål, der i en vis udstrækning kan tilsidesætte de hensyn, som bestemmelserne om strandbeskyttelseslinjen skal varetage. Der dispenseres således i praksis til at foretage mindre ændringer af de kystnære landskaber til dette formål. Dog må landskabelige hensyn ikke tale afgørende imod, ligesom omfanget af ændringerne afvejes imod projektets generelle størrelse og bidrag til udbredelsen af vedvarende energi.

Kystdirektoratet vurderer konkret, at der er tale om begrænsede ændringer af de strandbeskyttede arealer for at større projekt til udbredelsen af vedvarende energi (havvindmøllepark). Der lægges vægt på, at ændringerne fortrinsvis er midlertidige og at de sker i landbrugsjord i omdrift.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til projektet som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• [navn]
• Kalundborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Kalundborg, dnkalundborg- [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Kalundborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 166, Rosnæs, Rosnæs Rev og Kalundborg Fjord

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.