Kystpraksis Strandbeskyttelse Faaborg-Midtfyn Kommune

Tilladelse Strandbeskyttelse

Tilladelse til placering og udformning af nyt maskinhus og lade

Afgjort 5. november 2021  · Journalnummer 20-04672-15  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ejerne af en landbrugsejendom i landzone i Faaborg-Midtfyn Kommune søgte via en arkitekt om tilladelse til at nedrive stald, lade, udhus og en toiletbygning og i stedet opføre et maskinhus på 72 m² med vinterstald og en tilhørende overdækning på ca. 7 m² samt en lade på 39,4 m², begge med træbeklædning. Bygningerne ligger i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen. Kystdirektoratet gav tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, til bygningernes placering og udformning, da byggeriet er nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom, og placering og ydre fremtræden er tilpasset ejendommens øvrige bebyggelse. Direktoratet lagde desuden vægt på, at der er tale om genopførelse af erhvervsnødvendige bygninger med omtrent samme omfang og placering som de eksisterende, hvilket svarer til administrativ praksis, og at projektet ikke påvirker Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Zone
Strandbeskyttelseszone
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

GenopførelseNybyggeri

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

[navn] ApS, arkitekt MAA har den 2. november 2020 på vegne af ejerne søgt om tilladelse til at opføre et ny maskinhus samt lade inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Faaborg – Midtfyn Kommune.

Den 9. marts 2021 oplyser ejerne af matriklen at alle svar skal sendes til dem.

Der har løbende været dialog i forbindelse med sagsbehandlingen og der er seneste indsendt en tilpasning af projektet den 02. november 2021. Der er taget udgangspunkt i det endelige projekt.

Tilladelse

Kystdirektoratet giver tilladelse efter naturbeskyttelseslovens1 § 15a, stk. 1, nr. 6, til at opføre maskinhuset og laden med en placering og udformning som beskrevet i ansøgningen.

Tilladelsen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er tilladelsen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2 direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er liggende i landzonen og er noteret som landbrugsejendom. Bygningerne på ejendommen blev omfattet af den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen den 25. november 2001.

Fig. 1. Ortofoto 2020 sommer. Den røde prik markerer placeringen af bygningerne på ejendommen Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den røde linje markere den oprindelige del af strandbeskyttelseslinjen. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Til ejendommen hører der en stald, lade og udhus, se fig.2.

3

Fig. 2. Kort materiale fra ansøgningen der viser de eksisterende forhold på ejendommen.

Af ansøgningen fremgår det, at I ønsker at bevare og restaurere det eksisterende beboelseshus, men nedrive og fjerne både udhus, stald, lade samt en beskeden toiletbygning. Til erstatningen for de fjernet bygninger ønsker I at etablerer et maskinhus med vinterstald mod nord samt en lade mod syd. Dertil fremgår det at de nye bygninger vil blive placeret generelt på de eksisterende fundamente, men opføres med lavere kiphøjde og mindre volumen, se fig. 3.

4

Fig. 3. Kort materiale fra ansøgningen, der viser de ønskede forhold, laden ønskes der hvor orangeriet er placeret. Både maskinhuset og laden vil være en smule mindre end det fremgår af tegningen,

Derudover fremgår det af ansøgningen, at maskinhuset skal sikre driften og vedligeholdelsen af jorden og dyrehold på matriklen, herunder fungere som vinterophold af høns, heste, dyrefoder og afgrøder fra marken.

Det nye 72 m2 store maskinhus ønskes opført med træbeklædning samt med en tilhørende overdækning på ca. 7 m2. se fig. 4. der viser plantegning samt facadetegning af maskinhuset.

5

Fig. 4. Tegningsmateriale fra ansøgningen, af maskinhusets plan og facader.

Ligeledes fremgår det af ansøgningen at det er ønsket at opføre en lade, der vil matche maskinhuset. Laden skal bruges til at opbevare afgrøder, såsæd og hø til geder og får.

Den 39,4 m2 store lade ønskes opført med træbeklædning, se fig. 5.

6

Fig. 5. Tegningsmateriale fra ansøgningen, af maskinhusets plan og facader.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, skal Kystdirektoratet vurdere, om byggeriet kan påvirke Natura 2000- områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 240, Svanninge Bakker) ligger ca. 3,6 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 240.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura2000 området, samt at det ansøgte ønskes placeret hvor der tidligere har stået bygninger. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

7

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Efter det oplyste om ejendommens eksisterende bebyggelse og drift mv., lægger Kystdirektoratet til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, som er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor tilladelse efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet lægger efter det oplyste om ejendommens eksisterende bebyggelse og drift mv. til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, som er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom.

Kystdirektoratet finder, at maskinhuset og ladens placering og ydre fremtræden er tilpasset ejendommens øvrige bebyggelse og placeringen i landzone indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Derudover er der tale om genopførelse af erhvervsnødvendige bygninger for landbrugsdriften. Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 til – efter nedrivning - at genopføre bebyggelse, forudsat de eksisterende bygninger ikke er så forfaldne, at de ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

I den konkrete sag er der tale om, at der genopføres to nye bygninger, med omtrent samme omfang og placering som det eksisterende. Der sker samtidigt nedrivning af hele det gamle bygningssæt på nær af boligen. Laden og maskinhuset ønskes opført hvor der i dag er et udhus og en stald.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at der er tale om genopførelse der kan omfattes ovennævnte praksis.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund tilladelse til at opføre maskinhus og lade som ansøgt.

8

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste

Bilag 1: Lovgivning

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Faaborg-Midtfyn Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Faaborg-Midtfyn, faaborg- [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Faaborg-Midtfyn, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

9

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, gælder forbuddet ikke for byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, når byggeriet opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Efter bestemmelsen kræves dog tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

10

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.nævneneshus.dk, eller Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

11

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 240, Svanninge Bakker

De gældende udpegningsgrundlag for de danske habitat- og fuglebeskyttelsesområder fremgår af Natura 2000-planerne for 2016-21. Udpegningsgrundlagene er dog under opdatering, og forslag til justerede udpegningsgrundlag er offentliggjort i en basisanalyse for hvert Natura 2000- område i juni 2020.

Myndighederne skal både varetage hensynet til arter og naturtyper, der fremgår af de gældende udpegningsgrundlag, og til eventuelle nye arter og naturtyper, der fremgår af forslaget, selv om forslaget endnu ikke er endeligt besluttet og meddelt Europa-Kommissionen.

Udpegningsgrundlagene, der er relevante for den konkrete afgørelse, er indsat herunder.

Gældende udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 240 (fra Natura 2000-planen 2016-21)

Forslag til nyt udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 240 (fra basisanalysen, juni 2020)

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-04672-15 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3829.