Kystpraksis Strandbeskyttelse Fredericia Kommune
Dispensation til opsætning af gyngestativ
Sagen kort
En lokal haveforening søgte gennem en advokat om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opstille et gyngestativ på et flisunderlag på ca. 8 x 4,25 m samt et skilt på foreningens grønne fællesareal mod vandet i Fredericia Kommune. Formålet var at skabe udeleg og socialt liv for områdets mange børnefamilier og styrke tilknytningen til kystområdet. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt. Direktoratet henviste til lovbemærkningerne fra 1994, hvorefter mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet kan tillades, vurderede, at der er tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, og lagde vægt på, at legepladsen er frit tilgængelig for områdets besøgende. Natura 2000-området ca. 4 km væk og bilag IV-arter vurderedes ikke at blive påvirket.
Fakta
- Ejendom
- Forening
- Ansøger
- Forening
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Kystdirektoratet har den 25. november 2019 modtaget din ansøgning om dispensation til opsætning af gyngestativ inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse].
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opsætning af gyngestativ som ansøgt.
Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Redegørelse for sagen
Fra ansøgningen fremgår det at:
Sanddal Haveforening er en forening i Fredericia-området kaldet Sanddal.
Foreningen er stiftet i 1930 og var oprindelig en forening bestående af kolonihaver, der senere hen blev omdannet til parcelhusgrunde.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
I dag er området ikke længere et kolonihaveområde og består udelukkende af grundejere af parcelhuse og har gjort det i mange år.
Foreningens formål er at skabe aktiviteter til gavn for områdets beboere, børn og voksne, herunder sociale aktiviteter.
Foreningen råder over et grønt fællesområde mod vandet, hvor der er mulighed for at samles.
Der er kommet mange børnefamilier i området og derfor er det blevet besluttet at påse etablering af et gyngestativ.
Formålet er, at skabe socialt liv og aktiviteter i naturen, der kan medvirke til at skabe mere ude leg samt medvirke til at børn og voksne kan få en tilknytning til dels naturen og dels til det kystnære område og gøre brug heraf.
Matriklen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen som er vist med orange skraveret.
3
Illustration 2 – placeringen af gyngestativet samt underlag af flis, som er den mest optimale placering grundet jævnheden på netop denne del af området.
Illustration 3 – Gyngestativet som bliver placeret på et flis underlag på 8 m x 4,25 Der placeres endvidere et skilt ved gyngestativet – se illustration 4
4
Illustration 4 - skilte
Da der er ca. 4 km. til nærmeste Natura 2000-område nr. 111 vurderes dette ikke relevant i forhold til afgørelsen.
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger
5 en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.
Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte er omfattet af praksis og at der tale om et beskedent anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Kystdirektoratet lægger vægt på, at legepladsen er frit tilgængelig for områdets besøgende.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
6
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Afgørelsen er sendt til:
Fredericia Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Fredericia, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Trekantområder, [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Fredericia, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 19-03282-5 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 3109.