Kystpraksis Strandbeskyttelse Mariagerfjord Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til opstilling af 4 ”Fjordbænke” langs Mariager Fjord

Afgjort 17. juli 2025  · Journalnummer 2025-58875  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Mariagerfjord Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opstille fire ens bænke i egetræ, kaldet »Fjordbænke«, ved Katbjerg Odde, Als Odde, Bramslev Bakker og Hobro Østerskov langs Mariager Fjord. Bænkene er 1,5 m høje, 2 m brede og 1,2 m dybe, står på en lille platform og har små formidlingsskilte på stolperne. Tre af dem erstatter eksisterende bænke. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt. Direktoratet lagde vægt på, at kommunen konkret havde vurderet påvirkningen af kystlandskabet på hver lokalitet, og at bænken indgår i kommunens samlede fjordstrategi. Bænkene er desuden multifunktionelle, og de vurderes at understøtte naturoplevelsen uden at påvirke kystlandskabet negativt. Projektet blev derfor anset for omfattet af den lempeligere praksis for mindre friluftsfaciliteter.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Kommune
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Højde – 1,5 m –

Hvad blev der søgt om

Shelter og friluftslivSkilte

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opstilling af 4 ”Fjordbænke” langs Mariager Fjord inden for strandbeskyttelseslinjen ved Katbjerg Odde, Als Odde, Bramslev Bakker og Hobro Østerskov i Mariagerfjord Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til - jf. beskrivelsen i redegørelsen - at opstille en bænk på hver af lokaliteterne

  • Katbjerg Odde på [matrikel],
  • Als Odde på [matrikel],
  • Bramslev bakker på [matrikel],
  • Hobro Østerskov på [matrikel].

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Mariagerfjord Kommune søger hermed om opsætning af 4 bænke indenfor strandbeskyttelseslinjen ved Mariager fjord.

Mariagerfjord Kommune har siden 2020 arbejdet med en Fjordstrategi, som har til formål at synliggøre kommunens beliggenhed ved Danmarks smukkeste fjord, og herunder at styrke anvendeligheden og tilgængeligheden til fjorden. I arbejdet med Fjordstrategien, er man bl.a. kommet frem med en idé om at lave en særlig unik bænk, som skal placeres flere steder i kommunen. Bænken skal være en form for symbol på fjordens egen identitet, og er designet, udviklet og produceret af lokale kræfter. Bænken er udført i smukt egetræ, der med tiden vil patinere smukt gråligt. Bænken er 1,5 m høj, 2 m bred og 1,2 m dyb og fæstnet med 2 ordskuer.

Bænken står på en lille platform, der vil skåne underlaget mod slid, da den vil blive et naturligt center for ophold, og stolperne der holder bænken, benyttes samtidig til formidling ved små skilte på stolperne.

I ansøgningen anføres bl.a.:

Mariagerfjord Kommune fik i 2015 udfærdiget en Landskabsanalyse af kommunen. Kommunen er på den baggrund delt op i 12 landskabskarakter- områder, der hver især har en landskabskarakter, der adskiller sig fra de andre. Området hvor bænkene ansøges om at blive placeret, er karakterområdet ”Mariager fjord”. Dette karakterområde er kendetegnet ved at være et udpræget dallandskab. Analysen nævner at dallandskaberne bør fortsat fremstå med en naturpræget karakter, hvor både landskabets geologiske og kulturhistoriske fortællinger tydeligt formidles og sammen med et spændende og varieret naturindhold understøtter landskabets oplevelsesværdi.

Ift. nye tekniske anlæg nævnes det at der bør være opmærksomhed på, at nye tekniske anlæg i de omgivende landskaber kan påvirke oplevelsesværdier og udsigter i dette område negativt.

Landskabet opleves at have en stor skala, fordi Mariager Fjord strækker sig gennem landskabet som en stor, central struktur, der er afgørende for den rumlige og visuelle opfattelse af landskabet, og fordi dalsiderne i høj grad fremstår beklædt med store sammenhængende skove. Ud over fjorden er mange af de øvrige karaktergivende landskabselementer dog af en overvejende middel skala, hvilket afspejles i markstørrelser, overdrev og heder, skovenes sammen- satte struktur men også i bebyggelsen, der præges af husmandssteder og mindre gårde.

Hele landskabet er præget af udsigter på langs og på tværs af fjordlandskabet, som er centrale for landskabsoplevelsen og landskabets karakter.

Mariager Fjord er et centralt element i udsigterne, men særlig betydning har også det visuelle samspil med dalsidernes karakter, der lige som fjorden er centrale i landskabsbilledet.

Det er væsentligt, at landskabet fortsat præges af særlige udsigter, der er centrale for landskabets karakter og oplevelsesværdi.

Bænkens samspil og tilpasning til landskabet:

Bænkes særlige og unikke konstruktion skal give den besøgende en oplevelse af at være kommet til helt særligt sted. Den skal også give en oplevelse af, at bænken er placeret med omhu i det særlige landskab, hvor der opstår en synergi mellem dallandskabets bakkesider og bænken. Bænkens platform vil medvirke til en særlig nænsomhed i indpasningen, ikke mindst på grund af etableringen via jordspyd. Platformen vil skåne underlaget mod slid, da den vil blive et naturligt center for ophold.

Der er mange besøgende omkring fjorden, og interessen for vandre- og naturturisme er stigende. Ud fra en tankegang om, at man bedre kan passe på det man ved, hvad er, er det i kommunens interesse at fremme friluftsliv og turisme på udvalgte steder. Med bænkes multifunktionalitet, kan den opfylde, hvad der traditionelt set skal flere møbler til at opfylde.

Platformen giver en høj grad af komfort i vådt vejr, og kan på sin egen uformelle måde, gøre det ud for flere siddepladser, samt funktion af et bord. Bag ryglænet kan stå en taske, og man kan stille sin madpakke mv. Den høje ryg er tiltænkt formidling og her kan monteres informationer, samt fortællinger, der er medvirkende til at oplevelsen af stedet bliver endnu mere nærværende. Desuden vil bænken nænsomme montering og platformen medvirke til et mindre slid på stedet, end hvis der ikke var en platform.

1. Katbjerg Odde:

Bænken ansøges placeret på [matrikel]. Katbjerg Odde er en fremskudt oddedannelse ud fra kysten, hvorfra der er en fin udsigt på langs af fjorden. Fordi landskabet betragtes fra fjorden, opleves landskabet velafgrænset af de stejle og skovbevoksede dalsider, hvilket intensiverer den uforstyrrede landskabsoplevelse. Bænken ansøges placeret under træerne helt oppe ved grusvejen ned til odden. Den vil ikke fremstå meget synlig i landskabet, og da den er bygget i træ, vil den til dels falde ind med de hegnspæle der står langs vejen, og dermed ikke fremstå som en væsentlig fremmedelement i det flotte landskabs- og naturområde. Ligeledes vil den ikke hindre nogen af de særlige udsigter i området. Fra bænken vil man have en fremragende udsigt mod nordnordøst.

2. Als Odde:

Bænken ansøges placeret på [matrikel]. Hele kyststrækningen mellem Als Odde ved Mariager Fjords udmunding i Kattegat i syd og Tofte Skov i nord afspejler på hele strækningen kystens særlige karakter-træk i form af fladkyst præget af strandeng og klitdannelser. Ved Als odde, er selve odden er lille klit, mens de større strandenge er mod nord og vest for odden. Bænken ansøges placeret tæt ved vejen i stedet for eksisterende bænk. Bænken vil have eksisterende bygninger som baggrund, set fra vandsiden. Den vil ikke hindre nogen af de særlige udsigter i området og passer godt ind i bygningsmassen der er på odden. Fra bænken vil man have en fremragende udsigt ud over Kattegat.

3. Bramslev Bakker:

Bænken ansøges placeret på [matrikel]by, Fra Bramslev Bakker er der en særlig udsigt over Mariager Fjord i samspil med lyngklædte dalsider og skove som ramme om fjorden med den bugtede kystlinje. Bænken ansøges placeret tæt ved vejen i stedet for eksisterende bænk. Bænken vil have eksisterende bygninger som baggrund, set fra vandsiden. Den vil ikke hindre nogen af de særlige udsigter i området og passer godt ind i bygningsmassen der er på Bramslev bakker. Fra bænken vil man have en fremragende udsigt ud over Mariager fjord og naturområdet Bramslev bakker.

4. Hobro Østerskov:

Bænken ansøges placeret på [matrikel]. Hobro Østerskov fremstår som en af mange skove på dalsiderne af Mariagerfjord. Skoven kan ses fra vandsiden og fra de meget besøgte kystområder på nordsiden. Bænken ansøges placeret lige inden i skoven under ældre træer, hvor der står en eksisterende bænk i forvejen. Den vil ikke hindre nogen af de særlige udsigter i området over fjorden og vil sløres af skoven særligt om sommeren, når der er blade på. Fra bænken er fremragende udsigt over Mariager fjord.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Bænken ved Als Odde opstilles i Natura 2000-område og erstatter en eksisterende bænk. De 3 øvrige i en afstand af mere end ca. 750 m fra andre Natura 2000-områder.

Når der henses til det ansøgtes begrænsede og passive karakter, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke vil påvirke Natura 2000- områderne, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæg- gelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

  • "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelses- linjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Uanset bænkenes utraditionelle udformning finder Kystdirektoratet der som ansøgt kan dispenseres til opstilling af bænkene på de 4 ansøgte lokaliteter.

Direktoratet lægger herved vægt på, at Mariagerfjord Kommune konkret har vurderet bænkens påvirkning af kystlandskabet på hver af de ansøgte lokaliteter, samt at bænken endvidere er designet med udgangspunkt i en samlet Fjordstrategi, hvor bænken skal være en form for symbol på fjordens egen identitet.

Hertil kommer, at bænkens særlig udformning/konstruktion, sigter mod at opfylde flere behov – siddeplads, mulighed for placering af mindre informations- skilte, let hævet platform der skåner underlag mod slid og kan være supplerende siddeplads.

Kystdirektoratet vurderer, at der tale om anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet i negativ retning men vil bidrage til og understøtte naturoplevelsen for områdernes besøgende. Direktoratet finder på denne baggrund, at det ansøgte vurderes at være omfattet af den lempeligere dispensationspraksis.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opstilling af bænkene som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltning (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Mariagerfjord Kommune,[email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland- [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Mariagerfjord, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Miljøstyrelsen, Østjylland, [email]  Fredningsnævnet for Nordjylland, syd-østlige del, [email]

[email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-58875 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1600.