Dispensation til bænke, infoskilte og piktogram pæle

Ansøgning

I har den 29.07.2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at opsætte 4 bord/bænkesæt, 5 infoskilte og 19 piktogrampæle inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene [matrikel]; [matrikel]; [matrikel] og [matrikel] i Aarhus Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Aarhus Kommune har ansøgt om dispensation til at opsætte bænke, informationsskilte og piktogrampæle, for at markere biodiversitetsruten. Størstedelen af de ansøgte faciliteter placeres inden for strandbeskyttelseslinjen.

Biodiversitetsruten ønskes markeret ved at opstille fire bord/bænkesæt, fem infoskilte og 19 piktogrampæle ifm. biodiversitetsruten, som omhandler formidling af arter samt naturforbedrende tiltag i Marselisborgskovene, ved Moesgaard strand og Fløjstrup skov. Projektet er en del af EU-projektet Urban Life Circles. Biodiversitetsruten er bestående af 3 mindre ruter med henblik på forskellige borgergrupper.

Et kort over det ansøgte område med strandbeskyttelseslinjen kan ses på figur 1. Et kort over det ansøgte område med stier kan ses på figur 2.

Fig. 1. Et oversigtskort af strækningen det ansøgte omfatter, med strandbeskyttelseslinjen markeret med orange.

3

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Kort over Biodiversitetsruten bestående af tre sværhedsgrader, den børnevenlige, den nørdede og den rolige samt forbindelseslinjer. De grønne prikker med numre indikerer en piktogrampæl.

Kystdirektoratet bemærker, at der i første omgang også var ansøgt om dispensation til etablering af en gangbro. Kystdirektoratet efterspurgte informationer til udformningen af gangbroen og borde/bænkesæt hvortil ansøger oplyste følgende:

”Jeg har vedhæftet billede af hvordan bord/bænkesæt kunne se ud, selv om vi ikke endeligt har lagt os fast på præcis denne type. Den på billedet måler ca. 185x185 cm. (se figur 7 nedenfor).

Jeg har også vedhæftet flere kort med placering (…)(Se figur 3,4,5 & 6 nedenfor). Placeringen af henholdsvis bord/bænke, piktogrammer og infotavler er ikke helt målfaste, men der kan

4 forekomme mindre forskydninger. Men de angiver omtrentlig placering.

Som tillæg til min tidligere ansøgning vil jeg desuden gerne ansøge om 4 infotavler (A1), som skal formidle om biodiversitetsruten.

Desuden opstilles 20 piktogrampæle (9 ved Moesgård Strand og 11 i Fløjstrup skov) indenfor strandbeskyttelseslinjen (biodiversitetsruten kommer til at bestå af 30 poster/pæle i alt). Piktogrampælene vil blive malet røde, som de andre pæle i skoven. De vil have en højde på ca. 70 cm ift. terræn – og på pæle vil der være kommunelogo, nummer m.m.

Vi frafalder ansøgningen for så vidt angår gang-platform.

Vi håber at Kystdirektoratet vil vægte positivt, at infotavlerne placeres ved parkerings-arealer hvor der i forvejen er skilte, skraldespande m.m.

Desuden håber I at I vil vurdere positivt, at Biodiversitetsruten har et vigtigt formål mht. at formidle om de forskellige biodiversitetsfremmende tiltag, som er foretaget i området.

Biodiversitetsruten er et formidlingsprojekt som en del af projektet

EU urban Life Circles. Ruten vil bestå af 30 poster fordelt på 3 underopdelte ruter: den nørdede, den børnevenlige og rute til ro. Den primære formidling foregår via hjemmeside – bortset fra infotavler ved indgangene samt piktogram-pæle.

De fleste af piktogrampælene vil blive placeret i skov.”

Kystdirektoratet og ansøger har haft en dialog omkring informationsskiltenes antal og udformning, samt hvad de skal formidle. Ansøger har i den forbindelse oplyst følgende:

” Du har ret – vi ansøger om opsætning af 5 infotavler og ikke 4. Størrelsen på skiltene er A1 (…)(Se figur 8 nedenfor). Infotavlerne skal vise oversigtskort over Biodiversitetsruten samt overordnet formidle om projektet Urban Life Circles: UrbanLIFEcircles

Så overordnet ansøger vi om tilladelse ift. strandbeskyttelseslinjen til opstilling af 5 infotavler, 4 bord/bænkesæt af træ med stålben samt 20 piktogram-pæle.

De 3 ruter under Biodiversitetsruten er vist på vedhæftet kort (den er dog ikke lavet endnu – og den forventes først etableret i løbet af 2025, afhængig af om vi får tilladelse til opstilling af pæle m.m.). Du har ret at nogle enkelte piktogrammer ligger udenfor hovedstierne (nr. 7,11, 25 og 26) – men langt de fleste ligger ved

5 enten hovedstierne eller langs med andre trampespor, MTB-spor eller ridestier. Måske kan der være behov for at afmærke træer for at lede publikum derhen, til de enkelte poster som ligger lidt væk fra stierne – vi vil dog ikke opsætte andre pæle end de ansøgte, da vi forsøger at begrænse antallet af piktogrampæle mest muligt. Men desværre er internet-dækningen i skovene ret dårlig, så man kan ikke finde posterne udelukkende via mobil-telefon. Derfor er det nødvendigt at markere de enkelte poster fysisk med pæl. Så Biodiversitetsruten er afhængig af at vi kan opnå tilladelse til at opstille piktogram-pæle og infotavler.

(…)

Tanken med skiltene er at vise Biodiversitetsruten og formidle om ULC. Det skal være samme tekst på alle tavlerne. Men Marselisborgskovene er jo et stort område, og derfor er der forskellige P-pladser og indgange.

Først var tanken at biodiversitetsruten skulle køre udelukkende via telefonen men grundet den dårlige signal-dækning i området er vi nødt til at gøre det på en anden måde, nemlig via infotavler og piktogram-pæle. (…)

Ellers er formidlingen bygget op omkring en hjemmeside, hvor det er her den primære information vil være. Her er der mulighed for at hente et kort med de enkelte poster/ruter – og her vil vi også beskrive hvad man kan se de enkelte steder – i ord og billeder. Tanken er derfor (igen grundet den dårlige dækning) at man optimalt set er orienteret om ruterne på forhånd. Men infotavlerne ved P-pladserne hjælper de gæster på vej, som ikke kendte til siden på forhånd. Og så bliver der link til hjemmesiden på tavlen også. Man kunne også opstille folder- kasser på stederne men min erfaring er bare at det kan være svært i praksis hele tiden at få fyldt foldere op.

A3 vil være for småt til at kunne vise ruterne/ kortet og formidling af projektet.

(…)

Tanken er helt klart at formidle om området, herunder hvad vi har gjort af biodiversitets-tiltag – sammen med et kort over området og ruterne – og dermed bliver ULC generelt langt fra det primære.”

6

Kystdirektoratet bemærker, at der er tale om 19 piktogrampæle, da piktogrampæl nr. 30 er uden for strandbeskyttelseslinjen.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Oversigtskort over ansøgte ved Moesgaard strand med placeringer af bænk (orange prik), infoskilte (grønne prikker) og piktogrampæle (røde prikker). Den orange linje markerer det strandbeskyttede areal.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Oversigtskort ved Marselisborg skov med placeringer af bænk (orange prik) og piktogrampæle (røde prikker). Den orange linje markerer det strandbeskyttede areal.

7

Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. Oversigtskort ved Beder skov med placering af piktogrampæle (røde prikker). Den orange linje markerer det strandbeskyttede areal.

Fig. 6. Tilsendt fra ansøger. Oversigtskort over ansøgte ved Fløjstrup skov med placeringer af bænk (orange prik), infoskilte (grønne prikker) og piktogrampæle (røde prikker). Den orange linje markerer det strandbeskyttede areal.

8

Fig. 7. Tilsendt fra ansøger. Billede af ansøgte borde/bænke sæt.

Fig. 8. Tilsendt fra ansøger. Skitse af ansøgte infoskilte med mål.

9

Den nærmere placering for hvert bord/bænkesæt og infoskilt fremgår af nedenstående figurer. Den nærmere placering af de enkelte piktogrampæle fremgår af bilag 4.

Bord/bænkesæt 1 ønskes placeret i skovområde ved Moesgaard strand tæt på §3- beskyttet sø, i tilknytning til mindre trampesti. Den ansøgte placering fremgår på fig. 9.

Bord/bænkesæt 2 ønskes placeret i skovområde i tilknytning til eksisterende stisystem. Den ansøgte placering fremgår på fig. 10.

Bord/bænkesæt 3 ønskes placeret i skovområde mellem §3-beskyttet mose og eksisterende sti, ca. 15 meter fra stien. Den ansøgte placering fremgår på fig. 11.

Bord/bænkesæt 4 ønskes placeret i skovområde i tilknytning til eksisterende stisystem i nærheden af stranden. Den ansøgte placering fremgår på fig. 12.

Infoskilt 1 ønskes placeret ved en mindre parkeringsplads. Den ansøgte placering fremgår på fig. 13.

Infoskilt 2 ønskes placeret ved en større parkeringsplads, hvor den opstilles i tilknytning til og på den vestlige side af ishuset ved Moesgaard strand. Den ansøgte placering fremgår på fig. 14.

Infoskilt 3 ønskes placeret i tilknytning til et mindre parkeringsområde i Fløjstrup skov. Den ansøgte placering fremgår på fig. 15.

Infoskilt 4 ønskes placeret ved et parkeringsområde i Fløjstrup skov nær bådoplag. Den ansøgte placering fremgår på fig. 16.

Infoskilt 5 ønsket placeret ved et større parkeringsområde ved Fløjstrup strand Den ansøgte placering fremgår på fig. 17.

Fig. 9. Skråfoto 2023. Den gule prik markerer den ansøgte placering for bænk 1 ved Moesgaard strand.

10

Fig. 10. Skråfoto 2023. Den gule prik markerer den ansøgte placering af bænk 2 i tilknytning til eksisterende stisystem.

Fig. 11. Skråfoto 2023. Den gule firkant markerer den ansøgte placering af bænk 3.

11

Fig. 12. Skråfoto 2023. Den gule firkant markerer den ansøgte placering af bænk 4.

Fig. 13. Ortofoto 2022. Den grønne prik markerer den ansøgte placering for infoskilt 1 på den nordligste ansøgte placering.

12

Fig. 14. Ortofoto 2022. Den grønne prik markerer den ansøgte placering for infoskilt 2.

Fig. 15. Skråfoto 2023. Den grønne prik markerer den ansøgte placering for infoskilt 3.

13

Fig. 16. Skråfoto 2023. Den grønne prik markerer den ansøgte placering for infoskilt 4.

Fig. 17. Skråfoto 2019. Den grønne prik markerer den ansøgte placering af infoskilt 5 ved større parkeringsområde ved Fløjstrup strand.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 234, ”Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 234. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde nr. 30, ligger i Natura 2000-område nr. 59, Kysing Fjord hhv. 3,6–9 km mod syd.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at anlæggene placeres på arealer, hvor der

14 i forvejen er rekreative aktiviteter, samt at de opstilles i tilknytning til stier og parkeringspladser. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.

På arter.dk er der i et 10 x 10 km kvadrat registreret følgende arter; Løvfrø, Spidssnudet frø, Stor Vandsalamander, Marsvin, Øresvin, Odder, Grøn kølleguldsmed, Markfirben, Dværgflagermus, Sydflagermus, Skimmelflagermus, Brunflagermus, Troldflagermus, Vandflagermus, Pipistrelflagermus, Brun langøre og Damflagermus.

Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte hverken vil påvirke havet, søer eller vandløb, og vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil påvirke de vandlevende pattedyr, padder og insekter der måtte være i området.

Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte ikke vil påvirke de markfirben der måtte være i området. Der er i vurderingen lagt vægt på, at markfirben foretrækker klitter og lignende, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i, vegetationsfrie pletter man kan sole sig på, samt strukturer hvor man kan opsøge skygge, når det ellers bliver for varmt.

Kystdirektoratet bemærker, at der hverken fældes træer eller fjernes gamle bygninger i forbindelse med det ansøgte. Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil påvirke de flagermusarter der måtte være i området.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

15

Der er søgt om dispensation til at etablere bænke, skilte og pæle, som er frit tilgængelige for områdets besøgende.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om anlæg, der er omfattet af ovennævnte lovbemærkning, og det vurderes samtidig, at der er tale om beskedne anlæg, som placeres nær eksisterende stier og parkeringspladser i et hyppigt besøgt område. Derudover lægges vægt på, at disse anlæg ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opstilling af 4 bænke, 5 infoskilte og 19 piktogrampæle.

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Bilag 4: Placering for ansøgte 19 piktogrampælene.

Afgørelsen er også sendt til:

  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Århus, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Århus Bugt, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Århus, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Slots- og Kulturstyrelsen, [email]

 Miljøstyrelsen, Østjylland, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

16

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

17

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

18

Bilag 3:

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 234, Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 59, Kysing Fjord

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

19

Bilag 4: Nærmere placering af ansøgte piktogram pæle. Piktogrampælene angives med numre som vist på figur 1, de numre som er uden for strandbeskyttelseslinjen medtages ikke. Piktogrampælene 1 til og med 9 indgår i den røde børnevenlige rute ved Moesgaard strand, piktogrampælene fra 15 til og med 21 indgår i den gule nørdede og piktogrampælene fra 24 til 30 indgår i den grønne rolige rute. De resterende pæle ønskes opsat som del af forbindelsespæle mellem ruterne. Placering ses nedenfor.

Piktogrampæl 1 ønskes placeret nær eksisterende stisystem i §3-beskyttet overdrev. Den ansøgte placering fremgår på fig. 18.

Piktogrampæl 2 ønskes placeret ved §3-beskyttet sø nær eksisterende sti. Den ansøgte placering fremgår på fig. 19.

Piktogrampæl 3 ønskes placeret i fredskov i et §3- beskyttet overdrev ved eksisterende stisystem. Den ansøgte placering fremgår på fig. 20.

Piktogrampæl 4 ønskes placeret i §3-beskyttet overdrev ved stisystem. Den ansøgte placering fremgår på fig. 21.

Piktogrampæl 5 ønskes placeret i §3-beskyttet overdrev ved eksisterende sti nær §3-beskyttet sø. Den ansøgte placering fremgår på fig. 22.

Piktogrampæl 6 ønskes placeret i ved en af hovedstierne ved parkeringsareal. Den ansøgte placering fremgår på fig. 23.

Piktogrampæl 7 ønskes placeret i fredskov ved bænk 1 nær §3-beskyttet sø, i tilknytning til mindre trampesti. Den ansøgte placering fremgår på fig. 24.

Piktogrampæl 8 ønskes placeret i §3-beskyttet overdrev nær eksisterende stisystem. Den ansøgte placering fremgår på fig. 25.

Piktogrampæl 9 ønskes placeret ved hovedsti. Den ansøgte placering fremgår på fig. 26.

Piktogrampæl 15 ønskes placeret ved bænk 3 i fredskov ved §3-beskyttet mose ca. 20 meter fra eksisterende sti. Den ansøgte placering fremgår på fig. 27.

Piktogrampæl 16 ønskes placeret ved stisystem i fredskov og §3-beskyttet mose. Den ansøgte placering fremgår på fig. 28.

Piktogrampæl 18 ønskes placeret i fredskov ved eksisterende stisystem. Den ansøgte placering fremgår på fig. 29.

Piktogrampæl 19 ønskes placeret i fredskov ved eksisterende stisystem. Den ansøgte placering fremgår på fig. 30.

20

Piktogrampæl 20 ønskes placeret i fredskov ved en af de eksisterende hovedstier. Den ansøgte placering fremgår på fig. 31.

Piktogrampæl 25 ønskes placeret i fredskov nær eksisterende hovedsti/skovvej. Den ansøgte placering fremgår på fig. 32.

Piktogrampæl 26 ønskes placeret i fredskov ved bænk 4 ved eksisterende mindre sti. Den ansøgte placering fremgår på fig. 33.

Piktogrampæl 27 ønskes placeret ved nedgang fra stisystem til stranden. Den ansøgte placering fremgår på fig. 34.

Piktogrampæl 28 ønskes placeret i fredskov, dog uden umiddelbar tilknytning til sti. Den ansøgte placering fremgår på fig. 35.

Piktogrampæl 29 ønskes placeret i fredskov ved eksisterende stisystem. Den ansøgte placering fremgår på fig. 36.

Fig. 18. Skråfoto 2021. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 1.

21

Fig. 19. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 2.

Fig. 20. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 3.

22

Fig. 21. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 4.

Fig. 22. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 5.

23

Fig. 23. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 6.

Fig. 24. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 7.

24

Fig. 25. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 8.

Fig. 26. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 9.

25

Fig. 27. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 15.

Fig. 28. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 16.

26

Fig. 29. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 18.

Fig. 30. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 19.

27

Fig. 31. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 20.

Fig. 32. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 25.

28

Fig. 33. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 26.

Fig. 34. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 27.

29

Fig. 35. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 28.

Fig. 36. Skråfoto 2023. Den røde prik markerer den ansøgte placering for piktogrampæl 29.