Kystpraksis Strandbeskyttelse Vordingborg Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen i Vordingborg kommune

Afgjort 9. september 2020  · Journalnummer 20-02174-5  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ejerne af en ubebygget, delvist strandbeskyttet ejendom i et kystnært sommerhusområde i Vordingborg Kommune søgte om dispensation til at dele ejendommen ved et skel vinkelret på kysten og arealoverføre de to dele til de to tilstødende sommerhusgrunde, hvis ejere i fællesskab ejer den ubebyggede grund. Der skulle ikke foretages tilstandsændringer på det strandbeskyttede areal. Kystdirektoratet gav dispensation og lagde vægt på, at forbuddet mod arealoverførsel administreres mere lempeligt end forbuddet mod udstykning, at der forelå et særligt tilfælde, og at arealoverførslen ikke vil medføre ændringer i kystlandskabet i strid med strandbeskyttelsens formål. Direktoratet vurderede desuden, at bilag IV-arter ikke påvirkes.

Fakta

Ejendom
Ubebygget
Ansøger
Privat
Zone
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Arealoverførsel eller udstykning

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Ejerne af [matrikel] har den 26. juni 2020 ansøgt om dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen, sådan at [matrikel] ([adresse]) arealoverføres til [matrikel] ([adresse]) og 58b ([adresse]), begge Råbylille By, Elmelunde.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til den ansøgte arealoverførsel.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Redegørelse for sagen

De tre aktuelle ejendomme er helt eller delvist beliggende i et sommerhusområde. [matrikel] er helt beliggende inden for sommerhusområdet, mens den del af de to øvrige ejendomme, der ligger nord for vejen på figur 1 også er omfattet af sommerhusområdet. Den del af [matrikel], der ligger syd for den omtalte vej, er omfattet af strandbeskyttelse, jf. figur 1.

[matrikel] er ubebygget og ejes i fælleskab af ejerne af [matrikel]. På de to andre ejendomme er der opført et sommerhus på hver grund. Der er ansøgt

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2 om, at [matrikel] deles i to ved et skel vinkelret på kysten, og at den vestlige del af den nuværende [matrikel] arealoverføres til [matrikel], og den østlige del arealoverføres til [matrikel]. I ansøgningen er det anført, at der ikke ønskes foretaget nogle tilstandsændringer af det strandbeskyttede areal.

Figur 1 - [matrikel] (luftfoto 2019) Gulskraveret område er strandbeskyttet

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

3

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Den ansøgte arealoverførsel, der medfører fastlæggelse af et nyt skel inden for strandbeskyttelseslinjen forudsætter dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealer, der er strandbeskyttet. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Praksis vedrørende udstykning er restriktiv. Begrundelsen er bl.a., at selve det forhold, at der fremkommer en ny selvstændig ejendom helt eller delvis inden for strandbeskyttelseslinjen typisk vil medføre, at arealet kommer til at fremstå med et ændret præg og skabe forventning om adgang til bebyggelse eller andre foranstaltninger i strid med lovens hovedregel.

Forbuddet mod arealoverførsel administreres mere lempeligt som følge af, at det i disse sager er mindre sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre faktiske ændringer af kystlandskabet i strid med formålet med strandbeskyttelsen. Når det er tilfældet, stilles der lempelige krav til den særlige begrundelse.

I den konkrete sag vurderes der at være tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation, og det vurderes ikke, at det ansøgte vil medføre ændringer i kystlandskabet i strid med formålet med strandbeskyttelsen.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

4

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Venlig hilsen

[navn]

Områdechef

5

Afgørelsen er sendt til:

 Vordingborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Vordingborg, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]  Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Vordingborg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02174-5 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2938.