Kystpraksis Strandbeskyttelse Middelfart Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag til ændret anvendelse fra udhus til sommerhus i Middelfart kommune

Afgjort 12. august 2020  · Journalnummer 20-02356-5  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at erstatte et udhus på 50 m² på en landbrugsejendom i Middelfart Kommune med et sommerhus på op til 70 m², delvist på det eksisterende fundament. Udhuset havde tidligere været brugt til opbevaring af fiskegrej. Kystdirektoratet gav afslag, da indretning til bolig er en ændret anvendelse, og sagen derfor skal behandles som nyopførelse af bebyggelse, som der efter praksis normalt ikke gives dispensation til. Direktoratet fandt ikke særlige forhold. Familiær tilknytning og beliggenhed op ad eksisterende sommerhusbebyggelse kunne ikke ændre vurderingen. Direktoratet lagde vægt på en uønsket påvirkning af kyststrækningen og på risikoen for præcedens for at konvertere udhuse til boliger.

Afslag, fordi udhuset skulle laves om til sommerhus, og det er en ny anvendelse, der behandles som nyopførelse.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Bygningen er fra
1950
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 50 m² 70 m² +20 m² (+40 %)
  • Før, 50 m²
  • Efter, 70 m²
  • Tegnet som kvadrater i samme målestok, ikke som husets form. Hvert felt er 1 × 1 m.

Hvad blev der søgt om

AnvendelsesændringGenopførelseNybyggeri

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til ændret anvendelse fra udhus til sommerhus på [matrikel], [adresse], Middelfart Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed afslag på ansøgning om dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til opførelse af et sommerhus til erstatning for et udhus.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet – se afsnittet ”Klagevejledning”.

Redegørelse for sagen

På en landbrugsejendom findes et fritliggende udhus på 50 m² opført i 1950 ifgl. BBR. Udhuset har (antageligvis) været anvendt i forbindelse med erhvervsfiskeri til opbevaring af grej mv.

Der ansøges om at opføre et sommerhus til erstatning for udhuset, evt. med et areal på op til 70 m². Huset opføres delvist på fundamentet af fiskerhuset. Der er ikke indlagt vand eller elektricitet.

I ansøgningen anføres:

På grunden står der i dag en meget gammel hytte/udhus i blik (omkring 50 m2) og vist nok opført omkring 1937. Det blev brugt af mine onkler i hele min barndom til deres fiskeri (indeholder stadig fiskegarn fra dengang). Jeg er kommet på grunden og har benyttet mig af hytten hele mit liv, og det samme har mine 2 børn. Den betyder meget for vores familie.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Da hytten efterhånden ikke længere kan repareres grundet ælde, vil jeg gerne høre, om jeg kan få lov til at ændre anvendelsesbetegnelsen fra ”udhus” til et Fritidshus i forbindelse med en total renovering af hytten ? Middelfart Kommune var positiv indstillet, da jeg snakkede med dem, men de siger, at jeg skal have en godkendelse fra jer først.

Jeg kender som skrevet meget til området og er bekendt med, at nabogrunden er udstykket i flere grunde, og de har alle betegnelsen Fritidshus og er beliggende i ”sommerhusområde”. F.eks. [adresse].

Hytten/udhuset står på en sokkel, og det er selvfølgelig den, jeg gerne vil renovere på – og hvis jeg kan få lov til at udvide den med f.eks. 20 m2, vil jeg blive meget glad. Det vil betyde meget for min familie, at vi har et sted at samles om i mange år endnu.

Jeg håber derfor, at da hytten allerede ligger i et sommerhusområde, at jeg kan få lov til at gøre anvendelse af hytten til samme formål. Tilslutningerne vil jo kunne trækkes fra nabogrundene.

Ønsket sommerhus –under: udhusets placering

3

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Tilstandsændringen forudsætter derfor, at der meddeles dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelses- lovens § 15 til – efter nedrivning - at genopføre en ny bygning, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

I sagen er der tale om, at et udhus på en landbrugsejendom på 50 m² nedrives og erstattes med et sommerhus på 60-70 m².

Indretning til bolig udgør en ændret anvendelse af udhuset.

Det er på denne baggrund Kystdirektoratets opfattelse, at ansøgningen om genopførelse skal betragtes som en ansøgning om nyopførelse af bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen.

Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til opførelse af ny bebyggelse indenfor strandbeskyttelseslinjen.

4

Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering ikke, at der er særlige forhold, der kan begrunde, at der i strid med praksis gives dispensation til det ansøgte byggeri. Direktoratet meddeler derfor afslag på at opføre et nyt sommerhus.

Det i ansøgningen anførte om familiær tilknytning samt at udhuset er beliggende i tilknytning til eksisterende sommerhusbebyggelse, kan ikke føre til en ændring af denne vurdering.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at en dispensation til det ansøgte byggeri vil indebære en uønsket påvirkning af kyststrækningen, og at en dispensation vil kunne skabe en utilsigtet præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til at konvertere udhuse til boligformål inden for strandbeskyttelseslinjen i strid med lovens formål.

Direktoratet kan endvidere oplyse, at såfremt der var ansøgt om at ombygge/ konvertere det eksisterende skur til sommerhus, ville der ligeledes være blevet meddelt afslag.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man

5 ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Har du spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte [navn] på [email]

Med venlig hilsen

[navn]

Afdelingschef

Afgørelsen er sendt til:

 Middelfart Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening Middelfart, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-02356-5 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2874.