Kystpraksis Strandbeskyttelse Middelfart Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til boardwalk

Afgjort 30. april 2025  · Journalnummer 2025-14578  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Middelfart Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere en 72 m lang og 1,6 m bred boardwalk/kørestolsrampe fra en parkeringsplads over en strandeng og ned til stranden ved Båring Vig, hvor en eksisterende sæsonbadebro skal ombygges til en helårsbro. Formålet er at give bl.a. kørestolsbrugere, vinterbadere og skoler adgang til vandet hele året på en velbesøgt Blå Flag-strand i et sommerhusområde. Kystdirektoratet gav dispensation efter den lempeligere adgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 6, om kommunalt etablerede træfortove på strande med mange besøgende, som letter offentlighedens adgang til kysten. Direktoratet lagde vægt på, at boardwalken udføres i naturlige farver, helt terrænnært og forløber mellem en parkeringsplads med andre anlæg og en badebro, samt at projektet ikke påvirker Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

Fakta

Ejendom
Offentlig
Ansøger
Kommune
Zone
Lovgrundlag
,

Hvad blev der søgt om

AndetTrappe, rampe eller slæbested

Praksisflag

  • (ja)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)

7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af boardwalk/kørestolsrampe inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Middelfart Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 6, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Jordstykket, [matrikel], ligger i et sommerhusområde ved Båring Strand, mellem Middelfart og Brenderup. Matriklen er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen, se fig. 1. Den ansøgte boardwalk er i sin helhed beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen.

Fig. 1. Ortofoto 2024 (sommer). Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.

Middelfart Kommune ønsker at etablere en 72 m lang boardwalk/kørestolsrampe fra parkeringspladsen til en ny helårsbro, der på nuværende tidspunkt er en sæsonbro. Boardwalken vil have en bredde på 1,6 m.

I forhold til boardwalkens forløb, også benævnt kørestolsrampe, skriver ansøger bl.a.: ”Den mest naturlige vej fra parkeringspladsen ved [adresse], er forbi blå flag- informationstavlen, over strandengen og ned på stranden. Herfra kan går strandgæsterne allerede nu ned til stranden, ad en trampesti, for at komme til den eksisterende sæsonbadebro (se figur 1*). Den nuværende sæsonbro kan genanvendes og laves om til en helårsbro med brohoved, rækværk og en kørestolsrampe (se den tekni-ske beskrivelse i bilag). Den nye helårsbadebro vil derfor kunne benyttes af en bredere målgruppe, her-under kørestolsbrugere, vinterbadere, skoler og mange flere, hele året rundt (se figur 2*).

Der søges dispensation til at etablere en 72 m lang boardwalk/kørestolsrampe hen over strandengen og ned til stranden hvor sæsonbroen på nuværende tidspunkt er placeret (figur 2*).”

*Figur nummereringen af ansøger stemmer overens med figur nr. i nærværende afgørelse.

Fig. 2. Oversigt over den ansøgte 72 m boardwalk/kørestolsrampe (rød linje) samt den forventede helårsbro der behandles af kommunen (grøn linje).

Angående den ønskede boardwalk skriver ansøger bl.a.:

”Formålet med strandbeskyttelsen er at bevare de åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og re-kreative værdier, der er knyttet til kysterne. Kørestolsrampen anses som en fast stiadgang til havet. Den anlægges helt ned til jorden og derfor vil den ikke give en væsentlig terrænændring. Trædækket falder godt ind i omgivelserne og vil derfor ikke syne i landskabet. Formålet med kørestolsrampen er at give alle mulighed for adgang til havet, også kørestolsbrugere, derfor vil den forbedre de rekreative forhold på stranden og i kommunen.”

Ansøger har desuden vedlagt et billede til at illustrere den ønskede boardwalk, se fig. 3.

Fig. 3. Illustration af en lignende boardwalk, indsendt af ansøger.

I forhold til områdets anvendelse og projektets virkning skriver ansøger bl.a.: ”Båring Vig ved Molevej er en Blå Flag strand, hvor der allerede er en række faciliteter som toiletbygning, beachvollybane, en shelterplads og en stor parkeringsplads. Stranden ligger i et stort sommerhusområde og er et vigtigt udflugtsmål for skoler og diverse institutio-ner. Følgende får direkte gavn af en ny helårsbro med kørestolsrampe: Vestbo (fælleshåb) [adresse], Båring børneunivers, Båring skole -og SFO, Vinterbaderne, FDF Brenderup/Harndrup, Tvillingegår-den, Båring efterskole, områdes mange kajak aktive, Båring Vigs 2 campingpladser, Båringvig Tømmer-flådelaug, og områdes mange turister. En helårsbadebro tilgængelig for kørestolsbrugere, vil skabe mer-værdi i et allerede attraktivt og velbesøgt område, og kan derved være med til at skåne mere følsomme områder.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 108, Æbelø, havet syd for og Nærå) ligger ca. 4,5 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 92 og fuglebeskyttelsesområde nr. 76. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 16.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af Naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 3, nr. 6, at der, uden at det ansøgte udgør et særligt tilfælde, kan meddeles dispensation fra forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 til kommunalbestyrelsens etablering af træfortove og lign. På strande med mange besøgende for at lette offentlighedens adgang til kysten, når anlæggene er udformet, så de falder naturligt ind i naturen og landskabet. I lovens bemærkninger fremgår det desuden, at bestemmelsen blandt andet er tiltænkt anlæg, der skaber øget tilgængelighed til vandet for f.eks. kørestolsbrugere.

Kystdirektoratet finder, at den ansøgte boardwalk hører under ovennævnte lempeligere dispensationsadgang samt at der ikke er væsentlige naturmæssige eller landskabelige hensyn der taler afgørende imod boardwalken. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt vægt på at boardwalken etableres i naturlige farver, helt terrænnært og forløber mellem en parkeringsplads med diverse anlæg til en badebro.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etableringen af boardwalk, som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

  • Middelfart Kommune, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, [email]
  • Danmarks Naturfredningsforening, Middelfart, [email]
  • Friluftsrådet centralt: [email]
  • Friluftsrådet, Kreds Fyn-nord, [email] •
  • Dansk Ornitologisk Forening Middelfart, [email]
  • Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
  • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
  • Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

  • adressaten for afgørelsen
  • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
  • offentlige myndigheder
  • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
  • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
  • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
  • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 108, Æbelø, havet syd for og Nærå

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-14578 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1368.