Kystpraksis Strandbeskyttelse Horsens Kommune
Afslag på skovrejsning i Horsens Kommune
Sagen kort
En skovdyrkerforening søgte på vegne af ejeren om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til skovrejsning på en landbrugsejendom på Endelave i Horsens Kommune. Arealet har siden 1954 været dyrket mark eller græsmark og ligger i Natura 2000-område Horsens Fjord, og kommunen oplyste, at arealet i kommuneplanen er udpeget som uønsket til skovrejsning. Kystdirektoratet gav afslag, fordi landskabet på ejendommen fremstår helt åbent, så den lempeligere praksis for skovrejsning i lukkede kystlandskaber ikke kan anvendes. Direktoratet lagde vægt på, at skovrejsningen vil medføre en væsentlig landskabelig påvirkning af kyststrækningen og kunne skabe præcedens, og at hensynet til dyrelivet, herunder øens vilde kaniner, ikke udgør særlige forhold.
Afslag, fordi landskabet er helt åbent, så den lempeligere praksis for skovrejsning i lukkede kystlandskaber ikke kan bruges.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Zone
- Synlighed
- Synlig
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har på vegne af ejer via ansøgningsskema af 22. maj 2020 fremsendt en ansøgning om dispensation til skovrejsning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse].
Afgørelse
Kystdirektoratet giver hermed afslag på ansøgning om dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til skovrejsning.
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet – se afsnittet ”Klagevejledning”.
Redegørelse for sagen
Ejendommen er en landbrugsejendom bestående af to matrikler (19a og [matrikel]) på i alt ca. 36 ha, hvor i alt ca. 3,6 ha ligger uden for strandbeskyttelseslinjen.
1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse
2
Matrikelkort med strandbeskyttelseslinjen (skraveret gul). Kun [matrikel] er vist, idet [matrikel] ikke er omfattet af ansøgningen. Det bemærkes, at strandbeskyttelsen også kan være gældende på umatrikulerede arealer, men at dette ikke vises i de digitale kort.
Matriklen fremstår stort set uden træbevoksning. Der er let bevoksning på en mindre skrænt mod kysten, et læhegn mod øst og mindre havebeplantning omkring selve gården.
3
Skråfoto 2019, der viser arealets nuværende udseende. Tilsvarende (dyrket mark eller græsmark) ses på samtlige luftfoto som Kystdirektoratet umiddelbart har adgang til tilbage til 1954.
Ejendommen er beliggende i landzone, men omfattet af lokalplan 70 – Endelave (1989), der dækker hele øen.
Horsens Kommune har foretaget en vurdering af det ansøgte jf. Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur (BEK 1236 af 24/11/2017). Ifølge kommunen er skovrejsningen anmeldelsespligtig i forhold til fuglebeskyttelsesområdet som ansøgningen ligger inden for. Derudover er der anbefalet nogle afstandskrav til udpegede naturtyper (naturbeskyttelseslovens §3) og til beskyttede sten- og jorddiger (museumslovens § 29). Arealet er udpeget som uønsket til skovrejsning i kommuneplanen, hvilket primært skyldes beliggenheden inden for strandbeskyttelseslinjen.
Ejendommen er beliggende i Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave (habitatområde nr. 52 og fuglebeskyttelsesområde nr. 36), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter.
4
Der er ikke udpeget naturtyper inden for det ansøgte areal, men der er udpeget strandeng (1330), strandvold med enårig vegetation (1210) og strandvold med flerårig vegetation (1220) på ejendommen. Der er i øvrigt ikke kendskab til levesteder eller arter på udpegningsgrundlaget inden for ejendommen.
Lovgivning
Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.
Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.
Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
5
Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Tilstandsændringen forudsætter derfor, at der meddeles dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Det er forudsat i bemærkningerne til "kystloven" (lov nr. 439 af 1. juni 1994), at der i strandbeskyttelseszonen som hidtil dispenseres til skovrejsning med naturligt hjemmehørende løvtræarter som f.eks. eg, bøg, birk, ask, el og lind, medmindre tilplantningen vil komme i strid med konkrete landskabelige hensyn.
Det fremgår yderligere, at der kan påregnes dispensation til, at indtil 10 % af skovarealet tilplantes med nåletræer (herunder til produktion af juletræer) eller ikke-hjemmehørende løvtræarter. Dispensationen bør imidlertid sikre, at nåletræer og ikke-hjemmehørende løvtræarter holdes uden for beskyttelseszonen, eller at der - hvis dette ikke er muligt - plantes et bælte af løvtræ rundt om.
Det fremgår i øvrigt, at administrationen af strandbeskyttelsen forudsættes administreret lempeligere ved ønsker om tilplantning landværts en eksisterende skovstrækning og på kystlandskaber, der på grund af eksisterende læhegn, skov eller bebyggelse har en lukket karakter.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at landskabet på den pågældende ejendom fremstår helt åbent, og at sagen derfor ikke kan have en forholdsvis lempelig administration.
Kystdirektoratet finder herefter ikke, at der er særlige forhold, der kan begrunde, at der gives dispensation til det ansøgte, herunder ikke det i ansøgningen anførte om skovrejsningens gavnlighed for dyrelivet, herunder de vilde kaniner på øen.
Der er i vurderingen lagt vægt på, at en dispensation til det ansøgte vil indebære en væsentlig landskabelig påvirkning af kyststrækningen, hvilket er i strid med bestemmelsens formål om at sikre kystlandskabet mod indgreb i den eksisterende tilstand og anvendelse.
6
Det er også indgået i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation må antages at kunne skabe præcedens og derved give andre lodsejere en berettiget forventning om at kunne opnå dispensation i lignende tilfælde.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.
Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
7
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Afgørelsen er sendt til:
Horsens Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Horsens, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Søhøjlandet, [email]; [email] Dansk Ornitologisk Forening, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Horsens, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-01710-6 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2869.