Afslag til skovrejsning med midlertidig hegning

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at foretage skovrejsning med midlertidig hegning (5-7 år) inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Syddjurs Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Ejeren søger om dispensation til at foretage skovrejsning med midlertidig hegning på [matrikel], [adresse] inden for strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen er i BBR noteret som landbrug. Den samlede ejendommen er ca. 14 ha, hvor af ca. 3 ha er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

På figur 1 ses et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde matrikel markerer den ansøgte matrikel.

Af ansøgningen fremgår det, at der ansøges om ca. 1,5 ha skovrejsning inden for strandbeskyttelseslinjen, hvor den samlede skovrejsning projekteres til ca. 8,77 ha. Der ansøges om beplantning bestående af hjemmehørende og/eller proveniensgodkendte plantearter, så egnstypiske så muligt. Ansøgning omfatter også en midlertidig hegning i 5-7 år. Ansøgningen er begrundet med af fremme naturen og rekreative værdier på det ansøgte område og mindske næringsstof belastning. Derudover vil skoven på sigt blive med offentlig adgang.

Det ansøgte område og det omkringliggende område er præget af et bakket landbrugslandskab med forholdsvis åbne vider med mindre bevoksninger som giver kig mod Knebel Vig.

På figur 2 ses et tilsendt kort over den ansøgte skovrejsning og tilplantningsplan.

På figur 3 ses tilsendte billeder af markarealet på [matrikel] inden for strandbeskyttelseslinjen.

På figur 4 og 5 ses tilsendte billeder fra [adresse] mod syd, hvor der ansøges om skovrejsning.

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Det ansøgte område for skovrejsning og tilplantningsplan.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Fotos af markarealet inden for strandbeskyttelseslinjen

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Billede af det ansøgte område fra [adresse].

Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. Billede af det ansøgte område fra [adresse].

Ansøger oplyser følgende:

”Dalgas har sammen med ejeren af ovennævnte ejendom projekteret et skovrejsnings- og naturprojekt, som vi i regi Grøn Trepart vil ansøge om tilskud ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til at gennemføre. Arealet har indtil videre været i landbrugsmæssig drift, men det ønskes med skovrejsnings- og naturprojektet at fremme både naturen og de rekreative værdier i området. Samtidigt vil den udtagning af omdriftsjord, som projektet medfører, medvirke til at mindske næringsstofbelastningen af strandengene ned til Knebel Vig såvel som selve Knebel Vig.

Den projekterede skovrejsning og fredskovspålæggelse omfatter et areal på ca. 8,77 ha. En mindre del heraf svarende til ca. 1,5 ha er imidlertid beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen. Vi ansøger derfor Kystdirektoratet om dispensation til at beplante og midlertidigt (5-7 år) indhegne projektarealet. (…).

De åbne kyster og de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier Som det fremgår af vedlagte kort- og fotobilag, er projektarealet beliggende på det moderat skrånende terræn ud mod Knebel Vig. Mod syd, vest og øst grænser pro-jektarealet op til omkringliggende landbrugsarealer samt til mindre bevoksede områder og vandhuller. Mod nord/nordøst grænser projektarealet op til en mindre kystskrænt, nedenfor hvilken strandengen strækker sig ud mod Knebel Vig. Selve kystskrænten er også delvist omfattet af udpegningen som strandeng, men fremstår nærmere som et ca. 20 meter bredt skovbælte. (…) afskærmer dette bælte på effektiv vis for både indkig fra men i særdeleshed også udsyn til Knebel Vig, fra selve markfladen omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Nærmest offentlige vej er [adresse] som løber øst-vestgående ca. 400 meter bag projektarealet i sydlig retning. Pga. terrænets udformning, hvor [adresse] ligger lavere i terrænet end projektarealets sydlige afgrænsning, er der imidlertid også meget begrænset udsyn til Knebel Vig fra [adresse] (…). På baggrund af ovenstående mener vi ikke, at yderligere tilplantning på projektarealet vil ændre væsentligt på muligheden for udsyn til Knebel Vig. Opnås der dispensation til skovrejsning på projektarealet vil der, i og med at der pålægges fredskovspligt, på sigt blive offentlig adgang til skovrejsningen og dermed passage ned over det let skrånende terræn ud mod Knebel Vig. Sammenlignet med i dag, hvor der dyrkes landbrugsafgrøder på arealet, vil dette alt andet lige give bedre betingelser for oplevelsen af de landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier.

(…)

Da der med den projekterede skovrejsning er tale om et tilskudsprojekt, vil der blive brugt hjemmehørende og/eller proveniensgodkendte plantearter, som i videst muligt omfang er egnstypiske. Ligeledes vil der ifm. anlæg alene blive foretaget normal jordbearbejdning (landbrugspløjning/harvning).”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 50, Tved Kær) ligger ca. 1,5 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 46. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 30 beliggende ca. 23 km mod sydvest i Natura 2000-område nr. 59, Kysing Fjord.

Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen.

Naturbeskyttelseslovens §15, stk. 1, skriver: ”Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af de arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, jf. stk. 2. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.”

Formålet med bestemmelsen er at sikre friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand.

Det fremgår af forarbejderne til ”Kystloven” fra 1994 (191/1993), at bestemmelsens forbud mod tilplantning forventes administreret således, at der kan forventes dispensation til skovtilplantning med naturligt hjemmehørende løvtræarter i det omfang, det ikke er i strid med konkrete, kystlandskabelige hensyn.

Kystdirektoratet finder, at den ansøgte skovtilplantning vil medføre en uheldig påvirkning på oplevelsen af kystlandskabet som fremstår åbent. Området er karakteriseret med dyrkede marker og mindre bevoksninger i et let bakket terræn, hvilket giver et godt udkig over landskabet. Den ansøgte skovrejsning, der ønskes placeret i et område uden yderligere skov og større beplantninger, vil medføre en betydelig påvirkning af oplevelsen af kystlandskabet i området.

Det er efter Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte strider mod konkrete, kystlandskabelige hensyn i området. En skovrejsning vil ændre karakteren af landskabet i en betydelig negativ grad. Det forhold at kystskrænten, ifølge ansøger fremstår som et bevokset skovbælte, kan ikke føre til en anden vurdering, da strandbeskyttelseslinjen også skal tage hensyn til de bagvedliggende arealer.

Kystdirektoratet har derudover lagt vægt på, at en dispensation i dette tilfælde vil medføre en uønsket præcedenseffekt.

Inden for strandbeskyttelseslinjen fremgår der et hegningsforbud, dette omfatter både levende og faste hegn. Kystdirektoratets administrative praksis for hegning administreres meget restriktiv og som altovervejende hovedregel gives der ikke dispensation af opførelse af hegn.

I den konkrete sag er der tale om etablering af midlertidige hegn, som ønskes opført for at beskytte træerne.

Kystdirektoratet finder ikke, at der er tale om et særligt tilfælde, som kan begrunde, at der imod praksis meddeles dispensation til hegning på den pågældende ejendom. Det er indgået i vurderingen, at Kystdirektoratet ikke finder, at der kan meddeles dispensation til den ansøgte skovrejsning, hvorfor hegnet ikke har nogen funktion.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til skovrejsning og hegning.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne

Afgørelsen er også sendt til:

• Syddjurs Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforenings, Syddjurs, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds Østjylland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forenings, Syddjurs, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne nr. 50, Tved Kær og 59, Kysing Fjord

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.