Kystpraksis Strandbeskyttelse Langeland Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag på ansøgning om dispensation til etablering af autocamperpladser ved Øhavets Smakke- og Naturcenter i Langeland Kommune

Afgjort 17. september 2020  · Journalnummer 20-01892-4  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

Et smakke- og naturcenter på Strynø i Langeland Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere overnatningspladser for autocampere ved centrets bygninger og primitive offentlige teltplads i den udvidede strandbeskyttelseszone. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet vurderede, at autocamperpladser ikke kan sidestilles med den primitive lejrplads i lokalplanen, og at den ændrede anvendelse vil øge belastningen af kystområdet. Direktoratet lagde vægt på, at autocampisterne ikke har tilknytning til centrets aktiviteter, at autocamperne vil fremstå fremtrædende i det åbne kystlandskab og få bebyggelsen til at virke mere langstrakt langs kysten, og at anlægget vil udvikle sig til en form for campingplads og dermed en ny virksomhed. Desuden lagde direktoratet vægt på risikoen for præcedens og på, at pladsen kan placeres uden for strandbeskyttelseslinjen.

Afslag, fordi autocamperpladser ændrer anvendelsen og vil udvikle sig til en campingplads, som ikke hører til kysten.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Fond
Zone
Strandbeskyttelseszone
Synlighed
Synlig
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Anvendelsesændring

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

Øhavets Smakke- og Naturcenter S/I, har den 8. juni 2020 indsendt en ansøgning om etablering af autocamperpladser på ovennævnte ejendom.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed afslag på ansøgning om dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af autocamperplads i forbindelse med centerets teltplads.

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet – se afsnittet ”Klagevejledning”.

Redegørelse for sagen

Ejendommen er beliggende i landzonen og er noteret som landbrugsejendom i BBR. Ejendommen er i sin helhed beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Se figur 1.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Fig. 1 Ortofoto 2019. Den røde prik markerer ejendommen. Det orange skraverede område markerer det strandbeskyttede areal. Den røde streg markerer den oprindelige strandbeskyttelseslinje. De sorte streger markerer matrikelskel.

Autocamperpladsen ønskes placeret oppe ved bygningerne der er beliggende i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen, der trådte i kraft den 25. november 2001 i Fyns Amt. Se figur 1 kort er viser strandbeskyttelseslinjen og figur 2 der viser den ønskede placering.

3

Fig.2 Kortmateriale fra ansøgningen, der viser den ønskede placering af overnatningspladser for autocamper.

Af ansøgningen fremgår det, at Øhavets Smakke- og Naturcenter (ØSN) ønsker at give autocampere mulighed for at overnatte i forbindelse med centerets teltplads. Baggrunden for dette ønske er, at man er begyndt at finde autocampere opstillet for enden af de små veje ved kysten. Ved en bevilliget ansøgning kan der henvise til overnatning ved ØSN i stedet.

Teltpladsen der henvises til, er en primitiv offentlig teltplads i tilknytning til Smakke- og Naturcentret.

Ejendommen er beliggende i Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav (habitatområde nr. 111 Sydfynske Øhav, fuglebeskyttelsesområde nr. 71 Sydfynske Øhav og Ramsarområde nr. 17 Sydfynske Øhav), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter.

4

Gældende for ejendommen:

  • Området er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdigt landskab.
  • En del er ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 41 ”Smakkecenter” på Strynø vedtaget i 1992. Af lokalplanen fremgår det at området skal anvendes til udstillingsformål, bådbyggerværksted, lokalarkiv o.lign. samt primitiv lejrplads, fortrinsvis til brug for lejrskoler, søspejdere, langturssejlere o.a. friluftsfolk.
  • Ejendommen beliggende op til et område der er kortlagt som habitatnatur, naturtype: Bugter og vige (1160).
  • Ejendommen er beliggende op til et område der er registeret som beskyttet natur, strandeng, omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3.
  • Ejendommen er beliggende op til område der er udlagt til natur- og vildtreservat.

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

5

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Tilstandsændringen forudsætter derfor, at der meddeles dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Af ”Vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone” fremgår det, at arealer der ikke tidligere har været omfattet af strandbeskyttelse eller klitfredning

  • og som ved ikrafttrædelsen af de nye beskyttelseslinjer er omfattet af en lokalplan – kan udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen/klitfredningslinjen.

Af ”Vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningszone” fremgår det, at en ændret anvendelse af en ejendom kan være omfattet af forbuddet i naturbeskyttelseslovens § 15, også selvom den ændrede anvendelse ikke medfører en fysisk ændring af det pågældende areal. Tilstandsændringen kan også alene ske som følge af en anden, og for naturen mere belastende, anvendelse.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at etablering af en autocamperparkeringsplads ved Smakke- og Naturcentret vil medføre en større aktivitet på ejendommen og dermed have en større belastning af kystområdet. Den ændrede anvendelse forudsætter således dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelseslinjen.

6

Af lokalplanen for området fremgår det at området skal anvendes til udstillingsformål, bådbyggerværksted, lokalarkiv o.lign. samt primitiv lejrplads, fortrinsvis til brug for lejrskoler, søspejdere, langturssejlere o.a. friluftsfolk. Lokalplenen er vedtaget i 19??, det vil sige før området blev omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje i 2001.

Det er imidlertid Kystdirektoratets vurdering at autocamperpladser med mulighed for overnatning ikke kan sidestilles med en primitiv lejrplads og derved ikke er omfattet af lokalplanen. Desuden henviser lokalplanen til et andet segment end autocamperfolk. Således kræver den ønskede autocamperplads dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Dertil kommer, at en del af det område hvor autocamperpladsen ønskes placeret ikke er omfattet af lokalplanen.

Kystdirektoratet har i afgørelsen lagt vægt på, at den aktivitet der i dag er på arealet er knyttet til Smakke- og Naturcentret, mens overnattende autocampister ikke vil have en tilknytning til Smakke- og Naturcentrets aktiviteter.

Dertil er det Kystdirektoratet vurdering, at autocamperne trods deres placering i forlængelse af bygningerne, vil fremstå fremtrædende i det åbne kystlandskabe. Kystdirektoratet ligger ligeledes vægt på at autocampernes placering vil få den eksisterende bebyggelses til at virke mere langstrakt langs kysten og dermed vil påvirke kystlandskabet yderligere.

Derudover er det Kystdirektoratets vurdering at Smakke- og Naturcenteret med en autocamperplads til overnatning samt den eksisterende lejrplads, vil være i færd med, at udvikle sig til en form for campingplads og derved vil der være tale om en ny virksomhed inden for strandbeskyttelseslinjen.

Efter gældende praksis, gives der ikke dispensation til etablering af ny virksomhed inden for strandbeskyttelseslinjen.

Det er indgået i vurderingen, at en dispensation vil kunne få en uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til lignende ændringer af arealanvendelsen.

Slutligt ligger Kystdirektoratet vægt på at autocamperpladsen vil kunne placeres uden for strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet har ikke med denne afgørelse foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-området væsentligt eller medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen

7 udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Afgørelsen er sendt til:

 Langeland Kommune, [email]  Svendborg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email]  Friluftsrådet centralt, [email]

8

 Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email]  Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Naturstyrelsen, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-01892-4 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2825.