Afslag til læskur

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til læskur inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Langeland Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Sagen vedrører en ansøgning om et læskur på ovenstående ejendom. Ejendommen er i BBR noteret som et landbrug. Ejendommen er delvist beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen. Se figur 1.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer tilnærmelsesvist den ansøgte placering.

Det fremgår blandt andet af ansøgningen:

”[…] Med henblik på biotoppleje og hobbyridning, ønsker vi at have op til 3 islandske heste til året rundt at afgræsse vores mark ned mod Lindelse Nor - se billedet "Læskur 2" og den vedhæftede skitse.

Med henvisning til dyreværnslovens §18, skal der ved hold af heste være adgang for disse til et læskur.

For lovligt at kunne opføre et læskur skal indenfor Langelands Kommune, skal der indhentes en landzonetilladelse. For at en ansøgning kan behandles skal læskuret anmeldes til og godkendes af Kystdirektoratet - i henhold til det, jeg opfatter som passiv accept jvf. beskrivelsen på Kystdirektoratets hjemmeside.

Jeg fremsender derfor billeder og skitse til grundlag for jeres bedømmelse.

Læskuret ønskes opstillet i den nordvestlige ende af [matrikel] på adressen [adresse]. Se billedet Læskur 1

Skuret vil blive opført ca. 20 meter fra stuehuset, og langs det levende hegn mod naboen hvis beboelse ligger 2-300 meter mod nord (se billedet Læskur 3). Den private fællesvej gennem vores mark ligger ligeledes udenfor afstandskravet på 15 meter. Der er ingen levnedsmiddelvirksomhed, vandløb, søer eller lignende at tage hensyn til. Der er offentlig vandforsyning til ejendommen, og ingen vandboringer indenfor mange kilometers afstand.

Skuret vil med den ønskede placering ikke være synlig fra hverken strand (sivbræmme for foden af en skrænt) eller fra vandsiden som følge af terrænets bevoksning (se Læskur 4 & 5)[…]”

Fig. 2: Billede vedlagt ansøgningen.

Fig. 3. Billede vedlagt ansøgningen. Den røde markering markerer området, hvor hestene planlægges at skulle afgræsse.

Fig. 4. Billede vedlagt ansøgningen med den ansøgte placering.

Fig. 5. Billede vedlagt ansøgningen.

Fig. 6. Billede vedlagt ansøgningen.

Fig. 7. Skitse af det ansøgte læskur vedlagt ansøgningen.

Kystdirektoratet har anmodet om supplerende oplysninger. Ansøger har i den forbindelse blandt andet oplyst: ”[…] Der foreligger ikke nogen officiel plejeplan for biotopplejen. Der er to mål med hesteholdet: Dels selve hesteholdets rekreative aspekter, men primært et dels et ønske om biotopforbedring.

Arealet har i en årrække været dækket af vedvarende græs med et lille antal selvsåede plantearter, som kan konkurrere med det lange græs. Det forholder sig desværre sådan, at medmindre græsset både bliver slået og det afhøstede græs fjernet regelmæssigt, vil jorden ikke blive tilstrækkelig næringsfattig til at huse en lang række arter, som normalt er tilknyttet de næringsfattige strandenge.

Det er ikke lønsomt at bekoste hverken regelmæssig slåning eller bortfjernelse af det afslåede græs på arealerne. I stedet pløjes græsmarken med års mellemrum for at overholde landbrugslovens krav om, at jorden skal holdes i omdrift, så den ikke springer i skov (og i øvrigt herved vil ændre kystlinjens profil). Denne metode er i sagens natur ikke hensigtsmæssig for biodiversiteten.

For at opnå en større biodiversitet - især indenfor vores trængte arter i det åbne land - ønsker jeg at erstatte den nævnte slåning og lejlighedsvise pløjning med husdyrsafgræsning - i første omgang med heste, senere muligvis med kvæg.

Såfremt det har relevans, kan jeg oplyse, at der ikke ydes arealtilskud til denne del af ejendommen. […]”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav. Natura 2000- området omfatter habitatområde nr. 111 og fuglebeskyttelsesområde nr. 71 og 72. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det bemærkes, at der på det ansøgte areal, hverken er kortlagt lysåbne habitatnaturtyper eller skovhabitatnaturtyper. Den nærmeste kortlagte habitatnaturtype er den lysåbne naturtype strandeng (1330), der er kortlagt i god tilstand ca. 180 m mod sydøst. Det bemærkes yderligere, at det ansøgte areal er omgivet af markarealer.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet bemærker, at der jf. Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af de arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Kystdirektoratet bemærker, at ovennævnte forbud ikke gælder for ”byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger, idet der dog kræves miljø- og fødevareministerens tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning”. Denne undtagelse fremgår af Naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6.

Undtagelsen er for det første begrænset til byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende landbrugs- eller skovbrugsejendoms drift eller for udøvelse af fiskerierhvervet.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke falder ind under ovennævnte undtagelse. Der er i vurderingen lagt vægt på, at kystdirektoratet vurderer, at læskuret ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for den pågældende landbrugsejendoms drift. Kystdirektoratet lægger vægt på, at det er oplyst, at der er tale om hobbyridning, samt et ønske om biotoppleje.

Efter naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1, nr. 10, kan der uanset forbuddet efter lovens § 15, stk. 1, placeres læskure til græssende dyr til brug for kogræsserlav og tilsvarende foreninger og til dyrehold i forbindelse med naturpleje. Det følger af § 15 a, stk. 5, at placering af læskure kun må ske efter forudgående anmeldelse til Kystdirektoratet. Eftersom der hverken er § 3-beskyttet natur eller kortlagt habitatnatur på ejendommen, vurderer Kystdirektoratet ikke, at et læskur på ejendommen kan anses for at være led i en organiseret naturpleje.

Det ansøgte skal som følge heraf vurderes efter naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, hvorefter dispensation fra forbuddet i § 15, stk. 1, kun kan meddeles i særlige tilfælde.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder, hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt.

Kystdirektoratet vurderer ikke, at der i den gældende sag er tale om et særligt tilfælde, at der kan opnås dispensation. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at der er andre udhusbygninger i umiddelbar nærhed. Der er i vurderingen særligt lagt vægt på, at det er muligt at opstille læskuret uden for strandbeskyttelseslinjen. Der er yderligere lagt vægt på, at en dispensation i dette tilfælde vil kunne medføre en uønsket præcedenseffekt i andre lignende sager.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til læskuret som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Langeland Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 3, nr. 127 Sydfynske Øhav

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.