Kystpraksis Søterritoriet Morsø Kommune

Tilladelse Søterritoriet

Tilladelse til oprensning samt omlægning af udløbsledning

Afgjort 18. marts 2024  · Journalnummer 23-06979-13  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Et spildevandsselskab søgte om tilladelse til at rense en tilstoppet udløbsledning fra et renseanlæg ved Nykøbing Mors i Morsø Kommune. Diffusoren skulle frilægges og afmonteres, og ledningen skulle forsynes med en bøjning med blindflange, så senere oprensninger bliver lettere. Desuden ønskede ansøger at erstatte diffusorarrangementet med et direkte udløb ført 1-1,5 meter op over fjordbunden og sikret med sten. Kystdirektoratet gav tilladelse efter kystbeskyttelsesloven med standardvilkår for anlæg på søterritoriet. Direktoratet lagde vægt på høringssvarene, herunder kommunens anbefaling, og på, at formålet er at rense og omlægge en eksisterende ledning af kritisk infrastrukturkarakter. Det vægtede også, at arbejdet har begrænset varighed og omfang og kun påvirker havmiljøet midlertidigt. Da projektet ikke ligger i eller nær Natura 2000-områder, krævedes ingen konsekvensvurdering, og det er ikke omfattet af miljøvurderingsloven.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Forsyningsselskab
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Ledning eller kabel

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Anlægget skal udformes og etableres i overensstemmelse med det ansøgte
  • Udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne kræver Kystdirektoratets tilladelse
  • Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet inden for 5 år
  • Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen skal underrettes ved afslutning og have en færdigmelding med anlæggets endelige position
  • Ejeren skal vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand
  • Tilladelsen og anlægget må ikke overdrages uden Kystdirektoratets tilladelse
  • Anlægget kan kræves fjernet for ejers regning, og området skal i så fald reetableres og dokumentation fremsendes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Morsø Spildevand A/S

[adresse]

Kystdirektoratet

J.nr. 23/06979-13

Ref. [navn]

18-03-[postnr by] til oprensning samt omlægning af udløbsledning, Morsø Kommune

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at om arbejder i forbindelse med tilstoppet udløbsledning fra Østre Strand renseanlæg, Østre Strand renseanlæg, [adresse], Morsø Kommune. Tilladelsen indeholder afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte kan tillades efter kystbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratet har vurderet, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Lovgrundlag

Etablering af rørledninger på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 73 af 18/01/2024). I henhold til § 16 a, stk. 4, kan der stilles vilkår i forbindelse med en tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a. Kystdirektoratet skal, når der træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 654 af 19/05/2020). Kystdirektoratet skal, når træffes afgørelse efter kystbeskyttelsesloven, samtidig vurdere om projektet kræver en miljøkonsekvensvurdering (VVM), jf. § 21, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (LBK nr. 4 af 03/01/2023).

2

Tilladelsen gives på følgende vilkår

Fælles vilkår efter kystbeskyttelsesloven og kysthabitatbekendtgørelsen:

  • 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.
  • 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne.

Vilkår efter kystbeskyttelsesloven:

  • 3. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse.
  • 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position.
  • 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.
  • 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre.
  • 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt:
  • • anlægget ikke længere anvendes som ansøgt.
  • • anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller
  • • vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes.

Geodatastyrelsen ([email]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email]), Søfartsstyrelsen reetableringen.

Fælles bemærkninger:

Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning.

3

Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse nr. 1229 af 3. oktober 2023 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter i danske farvande. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på udlægningen af muslinger/skaldyr ikke kræver Kystdirektoratets tilladelse, men at det kan kræve tilladelse fra anden myndighed.

Afgørelse efter kystbeskyttelsesloven

Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at rense, samt omlægge eksisterende rørledning, således at det optimalt kan aflede spildevand. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at arbejdet i forbindelse med oprensningen er af kritisk infrastruktur karakter. Ifølge basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 er den samlede økologiske tilstand i projektområdet dårlig, mens den kemiske tilstand er ikke-god. Målsætningen for området er, at der skal være god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Målsætningen for både den økologiske og kemiske tilstand er således ikke opfyldt. Der vil i forbindelse med anlægsarbejdet kunne opleves en kortvarig og midlertidig ophvirvling af sediment i vandsøjlen. Kystdirektoratet vurdere, at denne ophvirvling ikke vil have væsentlig negativ indflydelse på målopfyldelsen af god kemisk samt god økologisk tilstand, da sediment i vandfasen vil være af mindre omfang, samt alene pågå i anlægsfasen. Kystdirektoratet har i forbindelse med ovenstående vurderinger vægtet, at der er tale om anlægsarbejder af begrænset varighed og omfang, hvorfor påvirkningen på havmiljøet alene er midlertidig. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt.

4

Afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen

Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Idet det ansøgte projekt ikke vil finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000-områder eller der er kendskab til forekomst af bilag IV arter i området, så vurderer Kystdirektoratet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af sagens samlede oplysninger og egne konkrete vurderinger samt almene erfaringer fra sagsområdet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang og placering.

Begrundelse for at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingsloven

Det ansøgte projektet er efter Kystdirektoratets vurdering ikke omfattet af bilag 1 eller 2 i miljøvurderingsloven. Kystdirektoratet har endvidere ikke kendskab til, at det ansøgte projekt er en del af et større projekt på land, som er omfattet af miljøvurderingslovens regler. Det er derfor Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er hverken funktionel sammenhæng med andre projekter eller på anden måde integreret sammenhæng med andre projekter. Vurderingen er foretaget på baggrund af det ansøgte, Kystdirektoratets kendskab til området og andre sager, ligesom ansøgningen har været sendt i høring ved kommunen og en lang række statslige myndigheder og interesseorganisationer, som ikke har oplyst om andre projekter.

Projektbeskrivelse

Tilladelsen omfatter anlæg af om arbejder i forbindelse med tilstoppet udløbsledning fra Østre Strand renseanlæg, Østre Strand renseanlæg, [adresse], Morsø Kommune. I forbindelse med rensningen af eksisterende udløbsledning, frilægges diffusoren på udløbsledningen. Diffusorens yderste rør skæres af, således at der kan komme renseværktøj ind i udløbsledningen. Såfremt dette ikke er muligt boltres diffusoren af, hvor den er flanget sammen med udløbslednings hovedløb. Oprensningen forventes, at foregå fra fartøj, der via ben holdes fast til fjordbunden munder arbejdet, assisteret af dykkere.

5

Ved genetableringen af diffusoren bliver udløbsledningen forsynet med en Ø560 bøjning, der proppes med blindflange, afsluttet i niveau med fjordbunden. Alternativt, afsluttes blindflagen i fjordbunden, afhængig af mulig radius på bøjning. Således at kommende oprensninger kan foretages ved at afbolte blindflange, og føre renseværktøj ind i udløbsledningen, uden videre arbejde på diffusoren.

Der ønskes ligeledes at ændre udløbsledningens diffusorarrangement. I stedet for diffusoren flanges en Ø560 PE-bøjning på udløbsledningen, der føres 1- 1,5 meter op over fjordbunden, og sikres med sten i radius af 5-10 meter om udløbsrøret. Som udgangspunkt med sten fra dansk grusgrav, der evt. suppleres med større blokke fra Norge eller Sverige. I forbindelse med oprensningen af udløbsledningen, ønskes der at udlægge de skaldyr/muslinger som har sat sig i rørledningen, på havbunden. Kystdirektoratet skal i den henseende gøre opmærksom på, at Kystdirektoratet ikke er myndighed for udlægningen af muslinger/skalddyr på havbunden

Sagsgennemgang

Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Morsø Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.

6

Søfartsstyrelsen skrev den 28. september 2023 bl.a. følgende:

”Søfartsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at ved arbejder på søterritoriet skal BEK nr. 1351 af 29/11/2013 Bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande følges. Vedr. ansøgning 2 i ansøgningen, hvor det beskrives, at diffusoren flanges med en Ø560 PE-bøjning på udløbsledningen, der føres 1-1,5 meter op over fjordbunden, og sikres med sten (stenrev) i radius af 5-10 meter om udløbsrøret, skal Søfartsstyrelsen, af hensyn til eventuel opdatering af søkort mv. oplyses om den nye vanddybde hen over udløbsledningen (…)”.

Miljøstyrelsen skrev den 16. oktober 2023 bl.a. følgende:

”Det fremgår af ansøgningen af projektet omhandler både oprensning af udløbsledningen, samt behov for ansøgning om en ny udledningstilladelse. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at ansøgningsmaterialet ikke indeholder den nødvendige dokumentation, redegørelse og vurdering af om disse aktiviteter indebærer risiko for påvirkning af målsatte vandområder med miljøfarlige forurenende stoffer, samt evt. frigivelse af næringsstoffer og negativ påvirkning af lysforholdene i forbindelse med forstyrrelser af havbunden i nærområdet. I ansøgning 1 søges der blandt andet om, at ”de udrensede skaldyr ønskes udlagt på fjordbunden, ”jævnt og spredt” umiddelbart omkring udløbsstedet”. I den forbindelse oplyser Hav- og Vandmiljø, at i gældende vandområdeplan 2021 - 2027 er der stillet krav om at opnåelse af mindst god økologisk tilstand for en række kvalitetselementer i for samtlige kystvandområder i Danmark (…) For Løgstør Bredning er miljømålet for ålegræs fastlagt til 4,8 m (…)”

Morsø Kommune skrev den 12. oktober 2023 bl.a. følgende:

”På baggrund af Morsø Spildevands ansøgning om rensning af eksisterende udløbsledning, og ved samme lejlighed ændring af udløbet fra 4 diffusere til et direkte udløb uden diffusere, placeret i et til formålet anlagt stenrev, kan Morsø Kommune hermed anbefale, at der gives tilladelse til det ansøgte (…)”

  • Alle bemærkninger blev sendt i partshøring og Kystdirektoratet modtog følgende den 27. februar 2024bemærkninger: ”Morsø Spildevand kan bemærke: Den varsling og registrering, som Søfartsstyrelsen anmoder om, vil blive foretaget. Miljøstyrelsens bemærkninger om ålegræs omfatter ikke den vanddybde, som det ansøgte arbejde omfatter.”

Klagevejledning

Dette dokument indeholder tre afgørelser:

  • afgørelse om at give tilladelse til projektet
  • afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering

7

  • afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde Afgørelserne kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For afgørelserne gælder følgende:

  • Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold.
  • Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
  • Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage.

Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

  • Klageberettigede efter kystbeskyttelsesloven er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • Klageberettigede efter kysthabitatbekendtgørelsen er:
  • 1) adressaten for afgørelsen,
  • 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
  • 3) enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
  • 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
  • 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
  • 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

8

  • 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
  • 8) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
  • • Klageberettigede efter miljøvurderingsloven er:
  • 1) miljøministeren,
  • 2) enhver med retlig interesse i sagens udfald, og
  • 3) landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelse af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 18 b i kystbeskyttelsesloven, samt § 54, stk. 1, i miljøvurderingsloven. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan tilladelsen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Kystdirektoratet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Med Venlig Hilsen

[navn]

[email]

Kopi: Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Miljøstyrelsen, Bolig- og Planstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Moesgaard Museum, Morsø Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, EjendomDanmark og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-06979-13 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 209.