Kystpraksis Strandbeskyttelse Kolding Kommune
Afslag til etablering af grøft/regnbed samt vurdering af lovligt etableret have
Sagen kort
Ejerne af en ejendom med et nyopført sommerhus i Kolding Kommune søgte via en rådgiver om dispensation til at etablere et regnbed på ca. 34 m² til lokal håndtering af tag- og overfladevand inden for strandbeskyttelseslinjen langs husets side mod kysten. Kystdirektoratet gav afslag, fordi regnbedet er en permanent terrænændring, som administreres meget restriktivt, og fordi anlægget kunne have været placeret uden for strandbeskyttelseslinjen. Det var ikke et særligt forhold, at man havde undladt at indtænke regnbedet ved genopførelsen af huset. Direktoratet vurderede samtidig, at kun en del af den ene matrikel med bolig er lovligt etableret have. Den anden matrikel, der kun havde haft et skur og et drivhus, er ikke lovligt etableret have, og det samme gælder buskads, strand, skrænt og arealet med midlertidig kystbeskyttelse. Ejerne blev gjort opmærksom på, at haveretten fortabes ved kontinuitetsbrud, hvis arealet ikke kultiveres igen inden udgangen af 2026.
Afslag, fordi regnbedet er en permanent terrænændring, og anlægget kunne være placeret uden for strandbeskyttelseslinjen.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
AndetTerrænregulering
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Afslag til etablering af grøft/regnbed samt vurdering af lovligt etableret have inden for [..]
Ansøgning
Der er den 13. april 2026 – via repræsentant [navn] A/S – søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en regnvandsgrøft/et regnvandsbed inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], hhv. [adresse] og [adresse] i Kolding Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Kystdirektoratet har herudover, som en del af sagsbehandlingen, taget stilling til, hvor der er lovligt etableret have på ejendommen.
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Klagevejledning fremgår af bilag 2.
Redegørelse for sagen
Fig. 1. Oversigtskort. Husnumrene på de to matrikler, som ansøgningen omhandler, er markeret med røde cirkler. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De røde og orange streger markerer de vejledende matrikelskel. Den nord-sydgående linje på tværs af de to matrikler mellem husnumrene og matrikelnumrene vises alene som grøn på kortet, men den er tillige turkis. Dvs. linjen markerer to forskellige forhold: målelinje og den reducerede strand- beskyttelseslinje.
De næste tre figurer, fig. 2-4, viser ortofotos af de to matrikler, hhv. før, under og efter genopførelse af boligen vest for, og uden for strandbeskyttelseslinjen.
Fig. 2. Ortofoto 2022 inden genopførelsen af boligen vest for, og uden for strandbeskyttelseslinjen.
Fig. 3. Ortofoto 2025, hvor bygningerne vest for, og uden for strandbeskyttelseslinjen, er revet ned.
Fig. 4. Ortofoto 2026, hvor boligen vest for, og uden for strandbeskyttelseslinjen, er genopført. Ortofotoet er registreret som ’temp’ i SagsGIS med anmærkningen ”unøjagtige foreløbige data”.
Fig. 5. Bygningsoversigt på begge matrikler, jf. BBR-meddelelse.
Ejendommen består af to matrikler, [matrikel], som I erhvervede jer i 2020. Boligen uden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel] er nu blevet genopført og strækker sig i dag over både [matrikel], hvor bygningens nordøstlige side flugter med strandbeskyttelseslinjen. Boligen er i dag, jf. BBR-oplysningerne, et sommerhus på 220 kvm. I forbindelse med genopførelsen er de to bygninger på [matrikel] fjernet (B2 og B3, jf. fig. 5), hvilket fremgår af tidsforløbet i fig. 2-4. B2 og B3 var, jf. BBR-oplysningerne, hhv. et udhus på 6 kvm fra 2007 og et drivhus på 4 kvm fra 1998.
Af ansøgningen fremgår følgende:
”I forbindelse med nyopførelse af sommerhus ønskes der etableret et regnbed til håndtering af tag- og overfladevand på egen grund. Lokalplanen for området tillader ikke afledning af regnvand til kloak, hvorfor regnvandet skal håndteres lokalt på grunden (LAR). Samtidig er grunden af begrænset størrelse, hvilket reducerer mulighederne for alternativ placering.
Regnbedet placeres i en eksisterende naturlig lavning i terrænet, hvilket betyder, at der kun vil ske meget begrænsede terrænændringer. Løsningen udnytter således de naturlige forhold på grunden. Regnbedet udføres med et areal på ca. 34 m² og bundkote 1,20 m, og opbygges med drænlag, filterdug og vækstjord, således at regnvandet nedsives lokalt. Overskudsjord bortkøres og håndteres på samme vis som i forbindelse med etablering af sandpuden”. Fig. 6. Situationsplan indsendt af ansøger. Regnvandsbedet er placeret langs boligens nordøstside.
Fig. 8. Principsnit af regnbedets opbygning indsendt af ansøger.
Fig. 7. Kortsnit indsendt af ansøger.
Fig. 9. Dimensioneringsoversigt indsendt af ansøger.
Sammenfattende kan det siges, at strandbeskyttelseslinjen deler ejendommen i to dele, en del mod vest, hvor sommerhuset er placeret, og en del mod øst, hvor regnvandsgrøften/-bedet ønskes placeret, og at regnvandsgrøften/-bedet ønskes etableret på den østlige del, der er inden for strandbeskyttelses- linjen.
I forhold til vurderingen af, om der er lovligt etableret have, er skillelinjen for den pågældende ejen- dom indenfor den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje den 1. januar 1968, hvor der som følge af skærpede regler i daværende naturbeskyttelseslov i praksis blev forbudt at etablere nye haver og andre tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen uden dispensation. Det betyder, at der er tale om lovligt etableret have, hvis der kontinuerligt har været en have i naturbeskyttelovsmæssig forstand siden 1968, og hvor loven definerer en have således: ”Ved haver forstås bygningsnære arealer i forbindelse med boliger og tilsvarende bebyggelse til beboelse, der er undergivet en vis kultivering eller vedligeholdelse og ikke længere dyrkes eller anvendes landbrugsmæssig” (§ 15a, stk. 4). Kystdirektoratet har i den forbindelse fremfundet fotos af ældre dato mhp. at kunne foretage denne vurdering, jf. nedenstående fig. 10-15.
Fig. 10. Luftfoto 1964. Kystdirektoratet har tilføjet husnummer 37 med rødt, der hvor bygningen er placeret på [matrikel].
Fig. 11. Luftfoto 1973. Kystdirektoratet har tilføjet de respektive husnumre, nr. 37 og 3, med rødt, der hvor bygningerne er placeret.
Fig. 12. Luftfoto 2002. De gule streger markerer de vejledende matrikelskel, matr.nr. er angivet med gule tal/bogstaver, og husnumre er angivet med sorte tal.
Fig. 13. Luftfoto 2016. De gule streger markerer de vejledende matrikelskel, matr.nr. er angivet med gule tal/bogstaver, og husnumre er angivet med sorte tal.
Fig. 14. Skråfoto den 20. april 2023. Stensætning som kystbeskyttelse er under etablering.
Fig. 15. Skråfoto den 20. maj 2023. Stensætning som kystbeskyttelse er under etablering.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirek- toratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitat- direktivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 112, Lillebælt, idet Natura 2000-området strækker sig nogle få meter ind på hele den østlige side af matriklen samt nogle få meter ind på det sydøstlige hjørne af matriklen. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. H96 og fuglebeskyttelses- område nr. F47. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. R15.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Bilag IV-arter
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Vurdering af lovligt etableret have
Idet der ikke har været tilgængelige fotos af lokationen fra 1967-68, som har været tydelige nok til at kunne vurdere ud fra, har Kystdirektoratet vurderet ud fra fig. 10-13 og 2, dvs. fotos fra hhv. 1964 og 1973 sammen med fotos fra 2002, 2016 og 2022. Fotoene viser ”en vis kultivering eller vedligeholdelse”, jf. naturbeskyttelseslovens definition af haver, af vedvarende karakter.
Men da der kun har været bolig på den ene matrikel, [matrikel], vurderer Kystdirektoratet, at der kun kan været tale om lovligt etableret have på denne matrikel. Det skyldes naturbeskyttelseslovens tidligere nævnte definition af haver, hvor det lægges vægt på forbindelsen mellem beboelseshuse og lovligt etablerede haver: ”Ved haver forstås bygningsnære arealer i forbindelse med boliger og tilsvarende bebyggelse til beboelse …” (§ 15a, stk. 4). Da de to tidligere bygninger på [matrikel] var hhv. et skur på 6 kvm og et drivhus på 4 kvm, er Kystdirektoratet af den opfattelse, at der ikke kan være tale om lovligt etableret have på denne matrikel, selvom den fremstår kontinuerligt kultiveret.
Ud fra samme grundlag vurderes arealet på [matrikel] at være lovligt etableret have. Dog gælder det kun det areal, som kontinuerligt har været kultiveret som have. Kystdirektoratet har angivet, jf. fig. 14-
Fig. 16. Ortofoto 2019. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De røde og orange streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer Kystdirektoratets vurdering af, hvor der er tale om lovligt etableret have på [matrikel].
Fig. 17. Ortofoto 2026. Ortofotoet er registreret som ’temp’ i SagsGIS med anmærkningen ”unøjagtige foreløbige data”. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De røde og orange streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer Kystdirektoratets vurdering af, hvor der er tale om lovligt etableret have på [matrikel].
Fig. 18. Topografisk kort. De brune linjer markerer koter med 0,25 meters interval. Det strand- beskyttede areal er markeret med orange signatur. De røde og orange streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer Kystdirektoratets vurdering af, hvor der er tale om lovligt etableret have på [matrikel].
Årsagen til afgrænsningen er med afsæt i følgende arealer, som Kystdirektoratet ikke vurderer falder ind under bestemmelsen om lovligt etableret have:
- Buskadset, jf. fig. 14, som strækker sig fra matriklens sydøstlige hjørne og et godt stykke ind på matriklen, har, jf. fig. 10-13 og 2, kontinuerligt været på matriklen i perioden 1964-2022.
Kystdirektoratet vurderer, at dette areal falder uden for lovligt etableret have, da det fremstår ukultiveret, selvom det evt. i et vist omfang måtte have været tæmmet langs kanterne igennem årene mhp. ikke at brede sig yderligere på matriklen.
- Strandarealet og skræntarealet, jf. fig. 14, som strækker sig fra matriklens nordøstlige hjørne og nedad, har, jf. fig. 10-13 og 2, kontinuerligt fremstået ukultiveret i perioden 1964-2022. Der er heller ikke praksis for, at sådanne arealtyper omfattes af begrebet lovligt etableret have.
- Stensætningen mellem boligen og kysten, jf. fig. 3, 4, 14 og 15, har Kolding Kommune givet en tidsbegrænset tilladelse til som kystbeskyttelse, hvilket kommunen har oplyst overfor direktoratet i mail af 24. juni 2026. Kommunen har oplyst, at tilladelsen er midlertidig med baggrund i, at der kommer et fælles kystbeskyttelsesprojekt på hele strækningen i Binderup bugten, som strækningen ved jeres sommerhus skal indgå i.
Efter Kystdirektoratets vurdering udelukker kystbeskyttelsesanlæg og lovligt etableret have gensidigt hinanden. Tidsplanen for kystbeskyttelsesprojektet er, at det forventes afsluttet i 2028, jf. opdateret tidsplan på kommunens hjemmeside.2 Uanset om det fremtidige beskyt- telsesanlæg evt. måtte blive rykket længere ud mod kysten, vil der være et kontinuitetsbrud på ca. 6 år (fra 2023-2028), hvor der ikke forefindes have på arealet. Selvom arealet tidligere har været kultiveret som have, bevirker kontinuitetsbruddet, at arealet ikke længere vil være omfattet af begrebet lovligt etableret have.
Kystdirektoratet bemærker, at noget af den lovligt etablerede have langs den sydlige matrikelgrænse ligger i Natura 2000-området, men da der ikke er udpeget habitatnatur på arealet, er det muligt at opretholde vurderingen af, at der er tale om lovligt etableret have.
Særlig opmærksomhed vedr. areal vurderet som lovligt etableret have
I forlængelse af perspektivet vedr. kontinuitetsbrud skal Kystdirektoratet gøre opmærksom på, at der om kort tid også vil kunne foreligge et kontinuitetsbrud for hele det areal, som direktoratet i dag vurderer er omfattet af begrebet lovligt etableret have.
Arealet fremstod som kultiveret have i 2022, jf. fig. 2, men i 2023 blev arealet ryddet i forbindelse med etableringen af den midlertidige kystbeskyttelse, jf. fig. 14-15. Arealet fremstod fortsat ryddet i 2025, jf. fig. 3, hvilket også gør sig gældende i 2026, jf. fig. 4. Som konsekvens af ovenstående har arealet, som Kystdirektoratet vurderer er omfattet af begrebet lovligt etableret have, fremstået uden have i perioden 2023-2026. Direktoratet er derfor af den opfattelse, at der snart vil kunne opstå kontinuitetsbrud i forhold til lovligt etableret have på arealet, og at retten til at opretholde det som have snart vil fortabes.
Kystdirektoratet skal derfor gøre opmærksom på, at dersom arealet ikke kultiveres som have inden udgangen af 2026, vil Kystdirektoratet ikke længere anse arealet som lovligt etableret have – dette med baggrund i kontinuitetsbrud. Som minimum skal arealet anlægges med græsplæne, som løbende bliver slået, dersom direktoratet fortsat skal vurdere arealet omfattet af begrebet lovligt etableret have.
Vurdering af det ansøgte (regnvandsgrøften/-bedet)
Det ansøgte indebærer, jf. fig. 8 og 9, at der vil være tale om en terrænændring.
Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, siger, at ”der må ikke foretages ændring i tilstanden af … arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, jf. stk. 2. Der må f.eks. ikke … ske … terrænændringer …”.
Terrænændringer er at betragte som en tilstandsændring, uanset terrænændringen sker ved afgravning eller påfyldning.3 Forbuddet mod terrænændringer administreres restriktivt, således at der som altovervejende hovedregel ikke vil kunne gives dispensation til permanente terrænændringer.
Kystdirektoratet har ikke fundet det relevant at vurdere ansøgningen om regnvandsgrøften/-bedet ud fra følgende undtagelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven: → naturbeskyttelsesloven § 15a, stk. 1, nr. 2, giver mulighed for, uden dispensation, beplantning i lovligt eksisterende haver. Men da der er tale om både en terrænændring og overvejende anlæggelse i ikke-lovligt etableret have på [matrikel], finder bestemmelsen ikke anvendelse. → naturbeskyttelsesloven § 15a, stk. 3, giver mulighed for, uden dispensation, placering af mindre bygninger, anlæg og installationer i tilknytning til boligen og højst 15 meter fra denne i lovligt etablerede haver. Men da der igen både er tale om en terrænændring og overvejende anlæggelse i ikke-lovligt etableret have på [matrikel], finder bestemmelsen ikke anvendelse.
Kystdirektoratet har ligeledes ikke fundet det relevant at vurdere ansøgningen ud fra den lempeligere bestemmelse i naturbeskyttelsesloven § 65b, stk. 3, nr. 1 vedr. ”mindre bygninger, anlæg og installationer i haver som nævnt i § 15 a, stk. 3 og 4, men som placeres uden tilknytning til beboelsen, og andre mindre anlæg og installationer, som f.eks. drivhuse på op til 10 m2 og hævede terrasser”. Dette skyldes endnu engang, at der er tale om en terrænændring og overvejende anlæggelse i ikke- lovligt etableret have på [matrikel], samt at installationen placeres med tilknytning til boligen, dvs. inden for 15 m fra denne.
Kystdirektoratet har herefter vurderet, om der kunne være tale om et særligt tilfælde, som der kunne gives dispensation til jf. naturbeskyttelsesloven § 65b, stk. 1.
Som udgangspunkt dispenseres der ikke til etablering af et anlæg inden for det strandbeskyttede areal, såfremt det kan placeres uden for. Kystdirektoratet finder ikke, at der i sagen er fremført særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af denne praksis. Det er således ikke et særligt forhold, at man i genopførelsen af sommerhuset uden for strandbeskyttelseslinjen i 2025/2026 har undladt at indtænke et regnvandsbed på denne del af matriklen.
Kystdirektoratet meddeler således efter en samlet vurdering afslag til etablering af regnvandsgrøften/- bedet.
3 Vejledning om 300 meter strandbeskyttelses- og klitfredningszone udgivet af Miljø- og Energiministeriet og Naturstyrelsen, år 2000, afsnit 4.1.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
Kystdirektoratet
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
- Kolding Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email]
- Friluftsrådet centralt: [email]
- Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email] •
- Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens4 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
4 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112, Lillebælt
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
16 på de næste sider, hvor direktoratet finder, at der er tale lovligt etableret have på [matrikel].
2 Tidsplan for kystbeskyttelsesprojektet Grønninghoved-Binderup-Bjert [tilgået 29.206.2026]
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-45062 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 2063.