Afslag til paddeskrab og stendynger

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af paddeskrab og stendynger inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Skive Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

En konsulent fra EcoCompliance I/S har på vegne af ejer ansøgte om dispensation til at etablere paddeskrab og stendynger på ejendommen [matrikel]. Den ansøgte matrikel er ca. 10,19 ha stor, og noteret som landbrug. Størstedelen af matriklen er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen.

Et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område ses på figur 1.

Et kort med placeringerne af de ansøgte anlæg ses på figur 2.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte matrikel.

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses de ansøgte placeringer af paddeskrab, markeret med blå figurer, og stendyngerne, markeret med små cirkler.

Ansøger har oplyst følgende:

”Der ansøges om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen ifbm. etablering af paddeskrab og stendynger som led i flere naturforbedrende tiltag på matriklen.

Paddeskrab

Paddeskrabene ønskes etableret med henblik på at genskabe ynglesteder for strandtudsen, der er opført på habitatdirektivets bilag IV. Flere paddearter er observeret i projektområdet og skrabene vil understøtte den lokale bestand af disse. Etableringen af paddeskrabene vil ydermere skabe mikro-habitater på strandengen, der også kan gavne områdets eng- og vadefugle som f.eks. vibe, rødben og strandskade, da der hersker et vist overlap mellem arternes krav til levesteder. Paddeskrabene vil blive etableret som flade lavninger i landskabet, der har en dybde på maks. 100 cm. og bredzoner med anlæg på maks. 1:5 hældning. I alt etableres der 6-10 skrab med arealer på mellem 10-25 m2.

Efter etableringen vil skrabene fremstå som temporære vådområder, der gerne må udtørre i varme sommerperioder, således at fisk og andre prædatorer ikke vil kunne etablere sig. Skrabene vil blive foretaget, i lavtliggende områder i landskabet, hvor der ikke hersker en høj botanisk værdi. Den ovenskydende jord vil kun blive fordelt på steder nær paddeskrabene, hvor der ikke hersker en høj botanisk værdi og med en højde, der ikke overstiger 40 cm.

De markerede områder på kortet viser hvor der vil blive anlagt paddeskrab.

I det nordlige område ønskes 3-5 mindre paddeskab på 10-20 m2 med en maksimal dybde på 1 meter.

I det midterste område ønskes ét paddeskrab på 10-20 m2 med en maksimal dybde på 1 meter.

I det sydligste område ønskes 2-4 paddeskrab på 10-25 m2 med en maksimal dybde på 1 meter.

Det er vigtig at pointere at udbredelsen på kortet ikke er den faktiske udbredelse af paddeskrabene, men det område der angiver potentialet for bedste placering, og den eksakte placering inden for området bliver baseret på faktiske forhold ved gravetidspunkt.

Stendynger

Der ønskes også at etablere stendynger som habitat for de forskellige paddearter. De vil fungere som rastested og fourageringssted for paddearternes senere livsstadier, samt være et fourageringssted for nogle fuglearter.

Stendyngerne vil bestå af sten i størrelsen 5-35cm med de største nederst og i en højde på maksimalt 1 meter. Stendyngerne ønskes placeret flere sammen som vist på kortet.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 221, Risum Enge og Selde Vig) ligger ca. 3,2 km mod syd. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 221. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 26, der ligger ca. 5,8 km mod nordvest i N29.

Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 221 og fuglebeskyttelsesområde nr. 26 ses i bilag 3.

Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.

Bilag IV-arter

I ansøgningsmaterialet nævnes, at paddeskrabene ønskes for at genskabe ynglesteder for strandtudsen, og at paddeskrabene herudover vil være med til at skabe mikro-habitater på strandengen.

Kystdirektoratet bemærker, at paddeskrabene ansøges placeret på dyrket landbrugsjord, hvor der ikke er registreret strandeng, eller andre § 3-beskyttede naturtyper, der kunne være potentielle levesteder for strandtudsen.

Kystdirektoratet bemærker, at strandtudsen på Fur hovedsageligt er observeret på de lavtliggende arealer langs kysten, hvor der er registreret forskellige § 3- beskyttede naturtyper.

Kystdirektoratet vurderer ikke, at den ansøgte placering på højtliggende dyrket landbrugsjord, i kote 12-13, er et potentielt levested for strandtudsen.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Selv om anlæg af kunstige søer og damme kan fremme det naturlige dyre- og planteliv, er hovedreglen, at der ikke dispenseres til et sådant anlæg, medmindre det har grundlag i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne arter i det pågældende område.

Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis kan der, på baggrund af en konkret vurdering, meddeles dispensation til etablering af mindre vandhuller inden for strandbeskyttelseslinjen på arealer, hvor der tidligere naturligt har været søer/vandhuller og/eller hvor den naturforbedrende funktion synes ret klar.

Kystdirektoratet bemærker, at det ikke fremgår af noget tilgængeligt foto- eller kortmateriale, at der tidligere skulle have været et søer/vandhuller på de ansøgte placeringer.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at de ansøgte vandhuller ikke har grundlag i en mere omfattende plan for naturforbedring til fremme af udryddelsestruede eller sjældne arter i området, og at der heller ikke er tale om genetablering af en sø/vandhul, der vil have en klart naturforbedrende funktion.

Kystdirektoratet vurderer på baggrund af ansøgningsmaterialet, at de ansøgte stendynger hænger sammen med de ansøgte paddeskrab, og eftersom der meddeles afslag til disse, meddeles der også afslag til stendyngerne.

Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til paddeskrab og stendynger.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 221 og fuglebeskyttelsesområde nr. 26

Afgørelsen er også sendt til:

•

• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Skive-Salling, [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Skive, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 221 og fuglebeskyttelsesområde nr. 26

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.