Kystpraksis Klitfredning Varde Kommune
Afslag til etablering af forbindelsesvej inden for klitfredningen i Blåvand Bymidte
Sagen kort
Varde Kommune søgte om dispensation fra klitfredningen til at anlægge en ca. 150 meter lang forbindelsesvej med et samlet vejudlæg på 8 m og lysmaster gennem en fredet indlandsklit i Blåvand Bymidte. Vejen skulle forbinde to parkeringsarealer, indgik i en samlet trafik- og masterplan for byen og ville på en del af strækningen blive sænket op til ca. 3 meter under eksisterende terræn. Kystdirektoratet gav afslag, da der ikke var tale om et særligt tilfælde. Direktoratet lagde vægt på, at vejen er et betydeligt indgreb i indlandsklitten, som ikke er foreneligt med de landskabelige hensyn bag klitfredningen, og at projektet strider mod forbuddet mod terrænændringer og gravning. Direktoratet fandt heller ikke, at de trafikale udfordringer var et så tungtvejende samfundsmæssigt hensyn, at de kunne begrunde en dispensation, og lagde desuden vægt på risikoen for en uønsket præcedensvirkning.
Afslag, fordi vejen ville være et betydeligt indgreb i den fredede indlandsklit med gravning og terrænændringer.
Fakta
- Ejendom
- Ukendt
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
AndetTerrænregulering
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Varde Kommune har den 26. januar 2023 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til etablering af en forbindelsesvej inden for klitfredningen i Blåvand Bymidte.
Kystdirektoratet har den 23. november 2023 varslet afslag på ansøgningen, og direktoratet har ikke modtaget bemærkninger hertil.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8 samt klitfredningsbekendtgørelsens2 § 1, jf. § 4, til det ansøgte.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Den ansøgte forbindelsesvej er beliggende i Blåvand Bymidte på [matrikel].
Forbindelsesvejen går gennem en indlandsklit, der er omfattet af klitfredning, se figur 1-3.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning.
2
Figur 1. Oversigtskort. Den røde prik markerer placeringen af den ansøgte forbindelsesvej i Blåvand Bymidte. Orange skraveringer markerer klitfredede arealer.
Figur 2. Ortofoto fra Blåvand Bymidte. Den røde prik markerer området, hvor den ansøgte forbindelsesvej ønskes etableret gennem en indlandsklit (se også figur 3). Orange skraveringer markerer klitfredede arealer. Sorte streger markerer vejledende matrikelskel.
3
Figur 3. Oversigtskort fra ansøgningsmaterialet viser placering af den ansøgte forbindelsesvej i Blåvand Bymidte (grøn markering).
Den ansøgte forbindelsesvej er i ansøgningen beskrevet som den ”nordlige forbindelsesvej”. Vejen skal forbinde to parkeringsarealer nord for Blåvandvej. Den ansøgte forbindelsesvej skal ses i sammenhæng med den samlede Trafik- og Masterplan for Blåvand Bymidte, der indebærer flere delprojekter.
Begrundelsen for ansøgningen er et ønske om en reduktion af den generelle biltrafik i Blåvand og en mere smidig trafikafvikling i Blåvand Bymidte, således at den centrale del af Blåvandvej aflastet for parkeringssøgende trafik og varetransporter til byens erhvervsdrivende.
Det fremgår af ansøgningen, at forbindelsesvejen hovedsageligt er placeret i en eksisterende korridor, hvor der tidligere har været skydebane under 2. verdenskrig. På en del af strækningen sænkes vejen op til ca. 3 meter under eksisterende terræn. Der er langs vejen opsat lysmaster med en afstand på 24 meter.
Det fremgår af ansøgningen, at forbindelsesvejen gennem klitten anlægges i grus/asfalt og med en kørebanebredde på 5,5 m. hertil kommer rabat i begge sider på hver 1,25 m, hvilket giver et samlet vejudlæg på 8,0 m. Kystdirektoratet vurderer på baggrund af ansøgningsmaterialet, at forbindelsesvejen inden for det klitfredede areal er ca. 150 meter lang.
4
Figur 4 viser tværsnit af det ansøgte vejudlæg.
Figur 4. Skitser (tværsnit) fra ansøgningsmaterialet viser vejudlægget, herunder projekterede terrænændringer.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 84, Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage) ligger ca. 650 meter mod nord. Natura 2000-
5 området omfatter habitatområde nr. 73 og fuglebeskyttelsesområderne nr. 50 og 56.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Bilag IV-arter
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Klitfredning indebærer et generelt forbud mod ændring af den nuværende tilstand og anvendelse. Et af hovedformålene bag klitfredningen er at bevare klitlandskaberne så åbne og uberørte som muligt samt at forebygge sandflugt. Med beskyttelsen varetages også naturmæssige og rekreative hensyn. Dette gælder både klitterne langs kysterne og de fredede indlandsklitter, som der er tale om i det konkrete tilfælde.
Kystdirektoratet finder i den konkrete sag, at der ikke er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra klitfredningen. Kystdirektoratet har ved vurderingen lagt vægt på, at den ansøgte forbindelsesvej indebærer et betydeligt indgreb i indlandsklitten, som ikke er foreneligt med de landskabelige hensyn, som klitfredningen har til formål at varetage. Kystdirektoratet har desuden lagt vægt på, at projektet grundlæggende er i strid med forbuddet mod terrænændringer/ gravning inden for klitfredningen.
Kystdirektoratet finder ikke, at de trafikale udfordringer i Blåvand, der er anført som begrundelse for ansøgningen, er så tungtvejende et samfundsmæssigt hensyn, at det kan begrunde en dispensation fra klitfredningen.
Det er indgået i vurderingen, at en dispensation vil kunne få en uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager, dvs. at andre grundejere vil kunne få en forventning om at kunne opnå dispensation til at inddrage indlandsklitter til veje, bebyggelse e.l.
Efter en samlet vurdering og på ovenstående baggrund meddeler Kystdirektoratet afslag på ansøgningen med henvisning til naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 8 samt klitfredningsbekendtgørelsens § 1, jf. § 4.
6
Med venlig hilsen
[navn]
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgivning
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
Varde Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
7
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for lovligt anlagte veje.
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
3 Lovbekendtgørelse nr. 1392 af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
8
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
9
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
10
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 84, Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 23-07034-4 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 9.