Ændring af gældende dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til midlertidig ressourceplads

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til ændringer af gældende dispensation til midlertidig ressourceplads for jordbehandling ved anlæg af fjernvarme i Veddelev inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse] i Roskilde Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til forhøjelse af jordvold omkring pladsen samt til ændret indretningen af pladsen som ansøgt.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Etablering af fjernvarme i Veddelev påbegyndes i 2026 og forventes at strække sig over to-tre år.

Kystdirektoratet meddelte den 30. juni 2025 dispensation til etablering af en midlertidig ressourceplads, til opbevaring af jord der opgraves i forbindelse med anlæg af fjernvarmen, idet jorden påtænkes genindbygget i projektet.

Kystdirektoratets gældende dispensation omfatter, at der kan etablere en midlertidig ressourceplads på 6.650 m² på 70 x 95 m, incl. en omkringliggende jordvold af 3 m højde. Volden etableres af den muldjord, der afrømmes fra arbejdspladsen i 40 cm dybde og som tilbageføres på det afrømmede areal når pladsens brug ophører.

Foruden dispensationen fra strandbeskyttelseslinjen kræver projektet byggetilladelse, landzonetilladelse, miljøgodkendelse og spildevandstilladelse.

I forbindelse med indhentning af øvrige tilladelser til pladsen, er der stillet krav om, at jordvolden, der omgiver pladsen skal have en højde på 4 m, hvilket overstiger højden efter Kystdirektoratet dispensation med 1 m. Kravet om den øgede højde grunder sig i at begrænse støjen fra pladsen i forhold til gældende miljøkrav.

Fors ansøger derfor om at dispensationen af 30. juni 2025 justeres, således jordvolden kan etableres med 4 m højde, og med de deraf afledte justeringer af anlægget.

I ansøgningen anføres:

Forhøjning af jordvold:

For at kunne overholde støjkrav til nærtliggende beboelser skal jordvolden forhøjes. I stedet for 3 meter høj og 5 meter bred bliver jordvolden nu 4 meter høj og 6 meter bred.

For at få nok jord til dette graves 0,6 meter muld af i stedet for 0,4 meter, og alt jorden bruges i jordvolden. Derudover anvendes 2.600 tons klasse 0-1 jord fra de første ledningstraceer i fjernvarmeprojektet, der graves. Jorden bliver adskilt fra den afskrabede markjord således, at det sikres at jorden kan adskilles fra markjorden når volden skal fjernes. Primært vil jorden blive nyttiggjort i traceerne til sidst i projektet og eventuelt delvist bortkørt, hvis der er jordoverskud.

Fors ønsker endvidere at ændre indretningen af pladsen i forhold til den i dispensationen af 30. juni 2025 beskrevne indretning. Ændringerne grunder sig bl.a. i ændrede processer i forbindelse med behandlingen af jorden og vil ikke medføre behov for ændrede anlæg på pladsen, der vil kunne påvirke kystlandskabet visuelt.

Om den ændrede indretning af pladsen anfører Fors:

Indretningsplan:

Indretningen af pladsen er ændret til følgende:

I stedet for ét telt med målene h = 5 m, b = 8 m og l = 10m, etableres to telte med målene h: 4 m, b: 12 m og l: 25 m.

Der lægges stampet stabilgrus på driftsarealerne. Køre- og oplagsarealer vil blive cementstabiliseret. Regnvandet fra pladsen ledes til et lokalt regnvandsbassin, som etableres på områdets laveste punkt. Overfladevandet samles i et par vejbrønde, der via stikledning fører vandet til bassinet. Arealet udformes med fald mod bassinet, så vandet naturligt strømmer dertil. Bassinet fungerer som sedimenations-, opsamlings- og udligningsbassin, og giver mulighed for en kontrolleret bortledning af vandet via pumpebrønd til det offentlige spildevandssystem. Løsningen gør det samtidig muligt at genanvende det opsamlede regn- og overfladevand til vanding og støvdæmpning i tørre perioder, hvilket reducerer behovet for brug af vand fra den offentlige vandforsyning.

Grunden til den ændrede belægning og regnvandshåndtering er bl.a. fordi vi også fået tilladelse til at håndtere forklassificeret klasse 2-3 jord på pladsen. Dette vil kunne øge genanvendelsesprocenten.

Jorden kalkstabiliseres før den sorteres, og derfor vil aktiviteterne på pladsen være:

• Modtagelse af jord (klasse 0–3).
• Kalkstabilisering af jord inkl. frasortering af sten, klumper og fremmedlegemer
• Sortering og soldning i fraktioner og tilsætning af sand og grus til fremstilling af rørgrus og stabilgrus
• Knusning af større sten
• Bortkørsel af overskudsjord, der ikke kan genindbygges.
• Den færdigbehandlede jord genindbygges i projektet Der vil være behov for knusning 4 gange om året i stedet for 2 gange.

Kalkstabilisering og sortering vil ske ca. en gang om uge i stedet for en gang om måneden.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-områdeligger ca.70 m mod vest. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at den ændrede højde på jordvolden ikke vil medføre en sådan ændring af pladsens påvirkning af kystlandskabet, at forudsætningerne for den gældende dispensation bortfalder.

Når der endvidere henses til at den ændrede højde på volden er begrundet i myndighedskrav, finder direktoratet at der ikke er forhold der taler imod en dispensation.

Det er endvidere direktoratet vurdering, at den ændrede indretningen af pladsen indenfor jordvolden, ikke vil have nogen reel påvirke kystlandskabet, idet disse ændringer vil være afskærmet af den forhøjede jordvold.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.

Med venlig hilsen

[navn]

Specialkonsulent

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

• Roskilde kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde, [email]
• Friluftsrådet centralt; [email]
• Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Roskilde, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.