Dispensation til ressourceplads for jordbehandling ved anlæg af fjernvarme i Veddelev

Ansøgning

WSP A/S ansøger på vegne Fors A/S om dispensation efter naturbeskyttelses- lovens § 15 til ressourceplads for jordbehandling ved anlæg af fjernvarme i Veddelev inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse] i Roskilde Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til i en periode fra anlægsstart i 2026 og 3 år frem til at etablere og drive ressourcepladsen som ansøgt. Det forudsættes at grundejere endelige tilladelse til anvendelsen af arealet foreligger forinden arbejdet igangsættes.

Dispensationen meddeles på vilkår, at området tilbageføres til oprindelig tilstand, umiddelbart efter arbejdet med etablering af fjernvarmeforsyningen af Veddelev er tilendebragt.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehand- let. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Etablering af fjernvarme i Veddelev påbegyndes i 2026 og forventes at strække sig over to-tre år. Fors ønsker i forbindelse hermed, at etablere en midlertidig ressourceplads, til opbevaring af opgravet jord der påtænkes genindbygget i projektet.

Der ansøges derfor om at kunne etablere en midlertidig ressourceplads på 6.650 m2 på 70 x 95 m, incl. en omkringliggende jordvolde af 3 m højde Volden etableres af den muldjord, der afrømmes fra arbejdspladsen i 40 cm dybde og som tilbageføres på det afrømmede areal når pladsens brug ophører.

Foruden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen kræver projektet byggetilladelse, landzonetilladelse, miljøgodkendelse og spildevandstilladelse.

Pladsens placering (over) og indretning /under)

Visualisering af anlæggets synlighed

Ressourcepladsen vil være i drift i hverdagene indenfor normal arbejdstid mellem kl. 07:00 og kl. 16:00 og projektet vil strække sig over 2-3 år.

Den opgravede jord fra fjernvarmeprojektet køres til ressourcepladsen med dumpere, og der vil dagligt køre dumpere (3 tons kapacitet) med materialer og projektjord til- og fra pladsen ca. 15-20 gange dagligt. Der vil køre lastbiler med materialer til- og fra ressorucepladsen 1-2 gange ugentligt.

Ressourcepladsen etableres i yderkanten af fjernvarmeprojektområdet, tæt på en indfaldsvej, for at mindske trafik med store biler i tæt bebygget område. Indkørsel til pladsen foregår via Baunehøjvej. Da pladsen etableres ved en i [adresse] trafikeret vej, vurderes det, at den kumulative effekt fra projektets trafikbidrag ikke vil udgøre en påvirkning af området.

I tørre perioder vil der være risiko for støvpåvirkning af de omkringliggende områder. Som afværge vil der blive sprinklet med vand, så jorden ikke støver ved håndtering.

Der vil cirka to gange om året være behov for at nedknuse sten på ressourceplad- sen. Dette gøres med et mobilt knuseværk, der tilkøres pladsen på dagen. Den forventes at være i drift i 6 timer ad gangen i tidsperioden fra kl. 8:00-15:00.

Der etableres et soldningsanlæg til mekanisk frasortering af sten, rødder og andre uønskede objekter fra de opgravede jord forinden den kan tilbageføres: Der anføres herom i ansøgningen: Projektjorden sorteres for sten og andre fraktioner over 10 mm. Herefter tilsættes jorden kalk og jomfruelige grusmaterialer. Den færdigbehandlet jord kaldes rørgrus og genindbygges i projektet som fyld omkring fjernvarmeledningerne helt op til underkant af bærelaget.

De frasorterede sten sorteres efter størrelse. De mindre sten anvendes, hvis de er rene for jord, som nøddesten i bunden af svejse- og muffehuller. De større sten knuses og blandes derefter til genbrugsstabil. Overskudsjord, der ikke er egnet til genindbygning, køres væk fra pladsen. Jord, der bortkøres, håndteres jf. gældende regler til jordanalyser og jordflytningsanmeldelser m.v.

Hyppighed

Der vil, baseret på erfaringstal, højst blive behandlet jord på pladsen 1-2 gange om måneden i gennemsnit. Da mængden af jord på projektet er forholdsvis lille, vil der blive til/afrigget hver gang der skal produceres materialer til genindbygning. Erfaringstal viser, at der skal én dags jordbehandling til pr. 1.000 tons jord. Da der forventes håndteret 20.000 tons over to-tre år, svarer dette til ca. 10 gange om året maksimum. Jordbehandling medfører opsætning af behandlingsværk, flytning af jord med gravko/gummiged, drift af sorteringsværk og tilsætning af sand, grus og kalk til jorden.

I hele ressourcepladsens driftsperiode, skal der i alt håndteres følgende produkter:

Opgravet jord:

ca. 11.000 m3, svarende til ca. 20.000 ton Kalk til stabilisering:

ca. 250 ton

Nøddesten:

ca. 250 ton

Stabil 0/32:

ca. 5.000 ton

0/8 sand/grus:

ca. 5.000 ton

Om baggrunden for pladsens placering anføres i ansøgningen:

Fors har, i samarbejde med Roskilde Kommune, defineret hvilke kriterier, der skal opfyldes for at placeringen af den fremtidige ressourceplads er optimal i forhold til projektet formål.

Udpegningen lægger først og fremmest vægt på, at ressourcepladsen placeres i landzoneområde, så den tunge lastbiltrafik ledes undenom Veddelev By. Herved forhindres, at byzonens vejnet belastes unødigt, og at beboere bliver generet af øget trafikstøj.

Placeringen tilgodeser derudover, at byens beboere ikke generes at støj fra daglige aktiviteter internt på ressorucepladsen. Nærmeste nabo til den påtænkte placering af ressourspladsen har tidligt i forløbet været inddraget og er positivt stemt for placeringen.

Derudover prioriteres det at opfylde projektets bæredygtighedsmål, der fordrer at ressourcepladsen anlægges i så kort afstand til fjernvarmeprojektet som muligt for at reducere transportafstand.

Fors har, i den indledende dialog med Roskilde Kommune, vurderet flere alternative lokationer og fundet at Baunehøjvej, [matrikel], opfylder ovenstående udpegningskriterier. Derudover er der taget hensyn til nedenstående lokale hindringer for projektet: Placering længere mod øst forhindres af manglende mulighed for at foretage ind- og udkørsel fra Østre Ringvej (A6) og Frederiksborgvej.

Placering længere mod nord kan ikke gennemføres, da Brovej er spærret i retning A6 (Østre Ringvej) således at pladsen ikke kan driftes med etablering af pladsen langs Brovej.

Andre grønne arealer i byens nærhed er undersøgt, men er blevet vurderet uegnet pga. tilstedeværelsen af eksempelvis daginstitutioner og ønsket udvidelse af campingplads.

På denne baggrund ansøges der om dispensation for strandbeskyttelseslinjens administrative grænse.

I ansøgningen anføres endvidere bl.a.:

Formålet med ressourcepladsen er at sikre fjernvarmeprojektets bæredygtighed. Hvis der ikke etableres en ressourceplads, i umiddelbar nærhed af fjernvarme- projektet, transporteres projektjorden over store afstande for at blive bortskaffet til en godkendt jordmodtager, fx. på Masnedø ca. 100 km fra projektområdet. Som erstatning for projektjorden skal anvendes nye råstoffer til indbygning.

Ved etablering af en ressourceplads, er det tanken, at projektjorden opbevares og genindbygges uden anden forarbejdning end stabilisering med kalk, sand eller grus. Aktiviteterne på ressourcepladsen begrænser sig således til modtagelse og opbevaring, soldning, stenknusning og jordstabilisering.

Der forventes at blive håndteret ca. 15-20.000 ton jord i projektperioden, hvilket svarer til, at der årligt håndteres op mod 10.000 ton jord. Pladsen indrettes til opbevaring af dokumenteret ren jord i klasse 0-1 og der vil blive foretaget en forklassificering af jorden inden projektets opstart.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Kystdirektoratet har fundet, at den til ansøgningen foretagne vurdering – som er gengivet i bilag 3 - kan anses for at være såvel dækkende som tilstrækkelig i forhold til de forudsatte vurdering af det ansøgtes påvirkning.

Det er således på denne baggrund Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering, samt at det vurdere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet finder, at etablering af fjernvarme er et anlæg af væsentlig lokal samfundsmæssig betydning, hvorfor der i videst mulig omfang bør dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen til de nødvendige dele af anlægsprojektet, som ikke ses at kunne etableres/foregå uden for det strandbeskyttede areal.

Hertil kommer, at dispensationspraksis er lempeligere for midlertidige anlæg hvor arealet tilbageføres til sin oprindelige tilstand efter endt brug af området, hvorved der ikke sker en varig tilstandsændring af kystlandskabet.

Kystdirektoratet finder at det ansøgte falder inden for det ovennævnte, og at der på denne baggrund kan dispenseres til etablering af den midlertidige ressourceplads for en periode på forventet ca. 3 år og med en placering og formål som ansøgt, på vilkår at området tilbageføres til oprindelig tilstand når anvendelsen af pladsen i forbindelse med etablering af fjernvarmeanlægget er tilendebragt.

Direktoratet har herved lagt afgørende vægt på, at redegørelsen i ansøgningen efter direktoratets samlede vurdering godtgør, at pladsen ikke med rimelighed ses at kunne placeres uden for det strandbeskyttede område, samt at der ved den ansøgte placering – herunder ved anlæggets fysiske udformning med en jordvold der også visuelt skærmer og reducerer anlæggets fremtræden – i videst mulig omfang er taget hensyn til den visuelle påvirkning af kystlandskabet i anlægstiden.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte.

Det bemærkes at etableringen endvidere forudsætter miljøgodkendelse, tilladelse efter planloven samt bygge- og spildevandstilladelse.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af ressourcepladsen som ansøgt.

Dispensationen meddeles på vilkår, at området tilbageføres til oprindelig tilstand, umiddelbart efter arbejdet med etablering af fjernvarmeforsyningen af Veddelev er tilendebragt.

Med venlig hilsen

[navn] - Specialkonsulent

Kystzoneforvaltning

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Natura 2000 vurderingen fra ansøgningen med udpegningsgrundlag

Afgørelsen er også sendt til:

 Roskilde kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde, [email]  Friluftsrådet centralt; [email]  Friluftsrådet, Kreds Roskilde, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Roskilde, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens1 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen2 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3. Natura 2000 vurdering fra ansøgningen