Dispensation til midlertidigt oplag af sediment til afvanding i forbindelse med oprensning af regnvandsbassiner

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til midlertidigt oplag af oprenset sediment til afvanding inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], i Slagelse Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

I den konkrete sag skal Kystdirektoratet endvidere vejlede om, at der bl.a. efter naturbeskyttelseslovens § 29 a og artfredningsbekendtgørelsens § 10 gælder et forbud mod at forstyrre, indfange/flytte og dræbe beskyttede bilag IV-arter. Da det i forbindelse med vurderingen af arternes levesteder er vurderet, at sådanne beskyttede arter sandsynligvis forefindes i området, bør du kontakte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som relevant myndighed, for at modtage vejledning herom samt evt. en tilladelse efter artfredningsbekendtgørelsen.

SGAV oplyser at de har følgende informationsside, hvor der også er et link til ansøgningsskemaet: https://sgavmst.dk/arter/artsforvaltning/beskyttede-arter. Du har selv ansvaret for at ansøge hos relevante myndigheder, uagtet om de måtte have modtaget en kopi af afgørelsen.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

• Det oprensede sediment samt afvandingsunderlag fjernes senest den 31. marts 2027 for at tilgodese områdets ynglende fugle.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

[matrikel] ligger i landzonen i Slagelse. Matriklen er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, se fig. 1.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De orange streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer placeringen af regnvandsbassinet.

Den ansøgte oprensning samt afvanding af opgravet sediment:

Ansøger ønsker at oprense to regnvandsbassiner hvorefter det oprensede materiale ønskes afvandet inden for strandbeskyttelseslinjen, inden materialet bortkøres fra det strandbeskyttede areal.

I forhold til de to bassiners størrelse samt sedimentlag skriver ansøger bl.a.: ”De ansøgte regnvandsbassiner er forbundet og behandles derfor som én ansøgning, men de opdeles i ansøgningen som bassin 1 og 2. Regnvandsbassinet er anlagt som et kunstigt teknisk anlæg, som fungerer som regnvandsbassin/forsinkelsesbassin for afvanding fra vej og bane. Un-der regnhændelser modtager og tilbageholder bassinet regnvand, indtil der igen er kapacitet i afløbssystemmet. Bassin 1 er i gennemsnit 130 cm dyb til den faste bund, og er i dag præget af:

• Tæt brink- og randvegetation
• Et gennemsnitligt vandspejl med ca. 75 cm fri vandsøjle
• Et ca. 55 cm tykt sedimentlag oven på fast bund bestående af moræneler

Bassin 2 er i gennemsnit 190 cm dyb til den faste bund, og er i dag præget af:

• Tæt brink- og randvegetation
• Et gennemsnitligt vandspejl med ca. 130 cm fri vandsøjle
• Et ca. 30 cm tykt sedimentlag oven på fast bund bestående af moræneler

Den gradvise sedimentation og tilgroning har særligt reduceret bassin 1’s hydrauliske og natur-mæssige funktion, hvorfor oprensning er nødvendigt.”

I forhold til formålet med oprensningen skriver ansøger bl.a.:

”Formålet med oprensningen er at sikre den fortsatte tekniske funktion som regnvandsbassin.

Rettidig oprensning er væsentlig, fordi bassinernes hovedformål, at rense og tilbageholde vej-vandet for forurening ved bundfældning, bliver mindre og mindre effektiv i takt med at bassinerne fyldes op, da vanddybden og dermed vandets opholdstid i bassinerne reduceres. Ligeledes vil en lav vanddybde medføre, at bølger ved kraftig vind vil ophvirvle og resuspendere det ophobede sediment til vandet, hvilket medfører, at forurenet sediment føres ud i recipienten, Storebælt.

Oprensning kan bidrage til at fjerne næringsstoffer bundet i mudder og planter, hvilket kan for-bedre de biologiske forhold i bassinet. Oprensningen vil ligeledes bevare et åbent vandspejl og forhindre, at bassinet udvikler sig til tæt tilgroet sump/mose.”

I forhold til de ønskede tiltag skriver ansøger bl.a.:

”Bassin 1 er vurderet til at være 40 pct. fyldt, mens bassin 2 er vurderet til at være 16 pct. fuldt. Oprensning af regnvandsbassiner ved en sedimentfyldningsgrad på omkring eller over 25 pct. anses almindeligvis som led i den løbende drift og vedligeholdelse af eksisterende anlæg.

Forureningskomponenterne i vandet stammer primært fra veje, og binder sig i stor udstrækning (80-100%) til partikulært stof i regnvandskloaksystemet. Det partikulære stof består hovedsage-ligt af støv, ler, sand og grus, som kommer fra tage og veje (vej- og dækslid), samt organisk stof i form af nedfaldne planterester (fx blade), samt alge- og vandplante-produktionen i bassinet.

I et velfungerende regnvandsbassin bundfældes ca. 80% af det tilførte materiale (og forurening). For at sikre tilbageholdelsen af forurening, er det nødvendigt at rense bassinet regelmæssigt for ophobet sediment/slam, hvorved der sikres kapacitet til ny sedimentation, så de nedstrøms reci-pienter til stadighed skånes for forurening fra de opstrøms befæstede vejarealer.

Brinkerne ændres ikke i hældning, og oprensning udføres kun fra nordsiden, sådan at hele syd-siden med fuglekolonien friholdes for kørsel og arbejde. Sediment fjernes ned til fast bund, uden yderligere uddybningsarbejder. Det opgravede sediment ønskes at fordeles jævnt ud midlertidigt i passende afstand fra bassi-nerne, så der kan ske en afdræning, men uden at slamvand og næringsrigt materiale løber tilbage i bassinet. Sedimentet fra hhv. bassin 1 og 2 holdes adskilt. Materialet udspredes kun på egnet areal efter Kommunens og Kystdirektoratets anvisning. Efter afdræning køres materialet, om nødvendigt, til en godkendt modtager.

Efter oprensningen forventes regnvandsbassinet fortsat at fremstå som sø med åbent vandspejl og brinkvegetation. Oprensningen vurderes ikke at medføre en forringelse af den § 3-beskyttede naturtilstand, men at bidrage til mere stabile hydrologiske og biologiske forhold over tid.

Der er således ikke tale om en ændring af anlæggets karakter eller en udvidelse, men om et nødvendigt og proportionalt indgreb, som led i den løbende drift og vedligeholdelse af et eksi-sterende teknisk anlæg, for at opretholde den tilsigtede funktion og sikre, at anlægget fortsat lever op til sit formål.”

Den ønskede afvanding/afdræning af det oprensede materiale, ønskes foretaget ved at udlægge en vandtæt membran (afvandingsunderlag), som materialet fordeles på. Efterfølgende vil materialet og underlaget blive bortkørt. Ansøger har dertil indsendt et kort over arealet, som ønskes anvendt til afvandingen, se fig. 2.

Fig. 2. Luftfoto over arealet, indsendt af ansøger. De røde arealer markerer arealerne der ønskes anvendt til afvanding af det oprensede materiale.

I forhold til tidsplanen ønsker Sund & Bælt at foretage oprensningen i oktober- december, afhængigt af hvornår myndighedstilladelser/dispensation er på plads. Herefter vil afvandingen/afdræningen af materialet foregå hvortil materialet samt underlaget fjernes. Jævnfør vilkåret i nærværende afgørelse skal fjernelsen af det oprensede materiale senest være udført den 31. marts 2027.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 100 og fuglebeskyttelsesområde nr. 98.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

På baggrund af at det ansøgte projekt ikke berør registreret habitatnatur, finder Kystdirektoratet ikke at der er habitatnatur der vil blive påvirket væsentligt i forbindelse med nærværende projekt.

I forhold til registrerede levesteder for ynglefuglene på udpegningsgrundlaget ønskes nærværende projekt udført inden for splitternens levested. Denne placering ligger desuden ca. 180 meter nordvest for et registreret levested for dværgternen, fjordternen, havternen samt klyden. På baggrund af Kystdirektoratets fastsatte vilkår, skal bortkørslen af det oprensede materiale være foretaget senest den 31. marts 2027, hvormed projektet er gennemført inden fuglenes yngleperiode fra begyndelsen af april. Projektet vil ligeledes oprense materiale fra bassinerne, hvilket vil begrænse bevoksningen og sikre et åbent vandspejl. På ovenstående baggrund finder Kystdirektoratet, at det ansøgte ikke, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke Natura 2000- området væsentligt.

Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Grønbroget tudse:

Der er registeret fund af Grønbroget tudse i sommeren 2026, hvormed Kystdirektoratet ikke kan afvise at Grønbroget tudse kan migrere til vandbassinerne som ønskes oprenset. Kystdirektoratet vurderer, at vandbassinerne vil have den samme potentielle anvendelse som levested efter oprensningen, som før oprensningen, da bassinernes udformning ikke ændres samt at det oprensede materiale bortkøres og derved ikke ændre terrænet langs brinkerne.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Indledningsvist bemærker Kystdirektoratet, at selve oprensningen af sedimentet i søen, ikke er dispensationskrævende jf. naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, da materialet fjernes under vandspejlet, hvormed oprensningen ikke vil syne i kystlandskabet. Dog forudsætter det midlertidige oplag af det oprensede materiale en dispensation, da dette placeres på et strandbeskyttet areal og vil udgøre en midlertidig terrænændring.

Kystdirektoratet bemærker, at midlertidige terrænændringer i forbindelse med anlægsarbejde af f.eks. rør og ledninger, hvor terrænet straks efter arbejdet retableres fuldstændigt, ikke anses for at være en dispensationskrævende tilstandsændring jf. naturbeskyttelseslovens § 15. Dog finder Kystdirektoratet at det ansøgte udlæg af det oprensede materiale er af sådan omfattende karakter og varighed, at udlægget forudsætter en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Kystdirektoratet skal vurdere de ansøgte terrænændringer efter den restriktive dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, der forudsætter at det ansøgte er et særligt tilfælde.

I den konkrete sag finder Kystdirektoratet, at det ansøgte midlertidige oplag frem til senest den 31. marts 2027, er et sådant særligt tilfælde, at der kan meddeles dispensation fra forbuddet inden for strandbeskyttelseslinjen. I vurderingen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på at oprensningen, herunder udlægget af det opgravede materiale, foretages som et nødvendigt vedligeholdelsestiltag for at opretholde regnvandsbassinernes funktion. Kystdirektoratet har derudover lagt vægt på at oplagets midlertidige karakter, hvorefter arealet vil fremstå som før oprensningen.

Det er indgået i Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er kystlandskabelige hensyn der taler afgørende imod det ansøgte. I vurderingen har direktoratet lagt vægt på at det oprensede materiale udlægges nær bassinet og vejen samt at materialet fjernes senest den 31. marts 2027, hvorefter arealet vil fremstå som før oprensningen.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til midlertidige oplag af oprenset materiale, som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Slagelse Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Slagelse, [email]
• Friluftsrådet centralt; [email]
• Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Slagelse, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]
• Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
• Sydvestsjællands Museum, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116, Centrale Storebælt og Vresen

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.