Dispensation til læskur til hestefold

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • 
Tlf. [telefon]• CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk 
 
J.nr. 2025 - 8788 
[..]
Den 20. januar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[Kopi sendt til ejer med Digital Post jf. [..]] 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
[navn] har den 25. januar 2024 iht. naturbeskyttelseslovens1 § 15a, stk. 1, nr. 10 jf. § 15a stk. 5 
indgivet anmeldelse om etablering af et læskur til heste inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel], [adresse], Sønderborg Kommune. 
 
Anmeldelsen overgik til at blive behandlet som en ansøgning om dispensation efter 
naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15 om undtagelse i særlige tilfælde. 
 
Ansøgningen blev i processen tilrettet til at omhandle et læskur på 15 m2 til 4 heste mhp. afgræsning af 
de to sammenhængende [matrikel]. 
 
Sammen med anmeldelsen var der vedlagt fuldmagt ift. at du som rådgiver hos LHN repræsenterer 
[navn]. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om projektet kræver 
tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. 
naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1. 
 
Vilkår 
Dispensationen er meddelt på vilkår om, at læskuret skal fjernes, når arealet ikke længere anvendes til 
afgræsning med store bredmundede dyr som heste og køer, som forudsætter adgang til læskur med 
tørt leje. 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er 
dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra 
Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde sig, hvis der bliver klaget over 
afgørelsen. 
 
I kan se en klagevejledning i bilag 2. 
 
 
Redegørelse for sagen 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De rød-
orange streger markerer de vejledende matrikelskel. De berørte [matrikel]
med røde cirkler. 

 
 
3 
[adresse] udgøres af otte forskellige matrikler som alle har hovednotering ’landbrug’, jf. 
LIFA-OIS. Kun [matrikel]. fig. 2. 
Fig. 2. Ortofoto 2025. De røde felter udgør ejendommens otte matrikler. Hovedhuset og 
landbrugsbygningerne ligger inden for den gule cirkel, dvs. adskilt fra [matrikel]. 
 
Jf. cvr-registret har virksomheden branchekoden ’011900 Dyrkning af andre etårige afgrøder’ og bi-
branchekoden ’014300 Avl af heste og dyr af hestefamilien’. 
 
 
Processen fra anmeldelse via § 15a, stk. 1, nr. 10 til ansøgning om dispensation jf. § 65, stk. 1 
 
Uddrag af anmeldelsen er kopieret fra det indsendte skema og gengivet nedenfor med kursiv skrift: 
 
”[navn] ønsker at anmelde et hestehold på op til 12 heste på ejendommen [adresse]. 
Hestene kommer til at gå udenfor hele året og ansøger ønsker derfor at opføre et læskur med simpel 
konstruktion på 48 m2 hvor hestene kan søge læ om vinteren. 
Efter dialog med kommunen vedr. landzonetilladelse har kommunen godkendt, at der kan arbejdes 
videre med vedhæftede simple konstruktion på 48 m2”: 

 
 
4 
Fig. 3. Ansøgers skitse af læskuret: 16 x 3 m i grundareal og hhv. 3 og 4 m høj.  
Læskuret opføres i træ, så det vil falde naturligt ind i landskabet. 
Læskuret ønskes opført på matrikel 109, Iller, Broager, uden for de §3 udpegede områder, se 
markering på vedhæftede kort, jf. fig. 4 og 5. 
 
Ifm. den indledende vurdering stillede Kystdirektoratet forskellige spørgsmål, hvor jeres svar er 
gengivet nedenfor med kursiv skrift: 
• 
”Der er tale om hobby/fritid. Ansøger søgte oprindeligt til et større skur hvor der kunne være op 
til 12 heste. Med størrelsen på det ansøgte skur bliver det kun 4-6 heste”. [Nyt tillæg til denne 
oplysning]: ”Jeg har set på selve dyreholdet, da jeg svarede hobby. Men den ligger lige på 
grænsen og [navn] påtænker, at leje noget af græsningsretten ud og så er det jo ikke længere 
hobby”. 
• 
”Ejendommen er registreret som landbrug og det skal den fortsat være. [navn] driver 
ejendommens arealer og der søges om ha-støtte til disse”. 
• 
”Da arealet hidtil har været afgræsset med kvæg er der allerede opsat hegn”. 
• 
”Ja det er en del af en naturpleje af arealet. Der foreligger ingen plejeplan. Ansøger oplyser, at 
den hidtidige drift af arealet har været afgræsning med ca. 20 stk. kvæg”. 
• 
”Vi har allerede haft en del dialog med Sønderborg Kommune. Der ligger ikke en plejeplan, men 
det er vores opfattelse, at kommunen meget gerne fortsat vil have arealet afgræsset. Dyrene skal 
ikke kun afgræsse dette areal, men det er kun på dette areal der skal opsættes et skur”. 
• 
”Kommunen anbefalede, at vi indtegnede et større areal for at opnå noget fleksibilitet i 
ansøgningen” [se fig. 2]. ”Men en mere præcis placering kan ses herunder” [se fig. 3]: 

 
 
5 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Fig. 4. Ansøgers kort med udvidet markering [jf. kommunens anbefaling] af området, hvor der søges 
om dispensation til opstilling af læskur på matriklen uden for § 3 beskyttet natur. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Fig. 5. Ansøgers kort med en præciseret markering af området, hvor der søges om dispensation til 
opstilling af læskur på matriklen. 
 
Kystdirektoratet udbad sig yderligere oplysninger, hvorefter direktoratet den 20. marts 2024 gav 
afslag på anmelderordningen, da driften måtte anses for at være landbrugsmæssig. 
 
Som konsekvens heraf overgik anmeldelsen til at blive behandlet som en ansøgning om dispensation 
efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15 om undtagelse i særlige tilfælde. 

 
 
6 
Processen efter overgangen til ansøgning om dispensation jf. § 65, stk. 1 
Efterfølgende henvendte Kystdirektoratet sig til jer mhp. svar af følgende spørgsmål: 
• 
Hvilket areal er det, som hestene helt præcist skal afgræsse i vinterhalvåret? 
(baggrunden herfor var jeres udsagn om, at "dyrene skal ikke kun afgræsse dette areal, men 
det er kun på dette areal der skal opsættes et skur"). 
• 
Hvad er størrelsen på de 4-6 heste, som skal afgræsse arealet? 
• 
(mhp. vurdering iht. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste2) 
Jeres svar var følgende: 
• 
”Hestene skal bevæge sig på hele arealet af matrikelnummer 104 og 109 og kun der. Skuret 
skal ligge i det markerede område, som er inden for disse arealer, men uden for 
naturbeskyttelsesområdet”. 
• 
”Hestene har en størrelse på 1,8 m”. 
Kystdirektoratet henvendte sig ligeledes til Sønderborg Kommune mhp. at få bekræftet jeres opfattelse 
af, at kommunen ønskede arealet afgræsset. Svaret fra kommunen var, at ”da det er et §3 beskyttet 
areal er det kommunens ønske at arealet fortsat afgræsses, så vi bakker op om det nye læskur”. 
Kystdirektoratet kontaktede igen kommunen mhp. en uddybning af følgende spørgsmål: 
• 
Hvilke arealer/matrikler inden for strandbeskyttelseslinjen kommunen som § 3 myndighed 
helt præcist ønsker afgræsset på [navn]s ejendom? 
• 
Hvilket behov for helårsafgræsning kommunen som § 3 myndighed har på de gældende 
arealer? 
Svaret fra Sønderborg Kommune var følgende: 
• 
”Af matrikler med §3 natur så drejer det sig om [matrikel]. 
Hvis han også ønsker at afgræsse [matrikel] ser jeg ikke noget problem i det 
ud fra et naturhensyn, men arealerne er ikke hegnede og det vil begrænse adgangen ned til 
stranden”. 
• 
”En af de primære trusler kommunen ser mod vores §3 natur er tilgroning så derfor ser vi 
meget gerne at arealerne bliver græsset der hvor der er mulighed for det, og helst med store 
bredmundede dyr som heste og køer da de ikke er selektive i hvad de spiser. Afhængig af 
hvor mange af matriklerne han ønsker at afgræsse, er der et sted mellem 3 og 6 hektar. For 
ikke at ende med et for højt græsningstryk anbefales det af der er ca. en ha per hest ved 
helårsgræsning. Hvis der er om en lille hesterace må der gerne være lidt flere dyr”. 
Ud fra disse oplysninger skrev Kystdirektoratet følgende til jer den 13. januar 2026: 
”I forhold til græsningstrykket anbefaler kommunen ca. 1 ha pr. hest - kun hvis der er tale om en 
mindre hesterace, kan der være flere, men det er jo ikke tilfældet i jeres sag med et stangmål på 1,8 
m. Da arealet, som skal afgræsses, består af de to sammenhængende matrikler, [matrikel]
giver det et areal på 14.137 m2 + 24.050 m2 = 38.187 m2 eller næsten 4 ha. Det giver en ramme på 
max 4 heste i forhold til kommunens anbefalede græsningstryk, dvs. ikke op til 6 heste, som I har 
ansøgt om. 
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste siger, at i forhold til læskure 
skal der for de første fire heste være mindst 2,0 x hestens stangmål (§ 18, stk. 2, jf. § 7). Med et 
stangmål på 1, 8 m giver det følgende regnestykke for de 4 heste: 2,0 x 1,8 x 4 = 14,4 m2. Dette ligger 
langt fra de 48 m2, som I har ansøgt om. 
På ovenstående baggrund ser det derfor svært ud at skulle give dispensation til såvel 6 heste som til 
et læskur på 48 m2”. 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 1746 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste. 

 
 
7 
Direktoratet forespurgte i samme ombæring, om I på den baggrund var interesserede i at tilrette jeres 
ansøgning til et læskur på 15 m2 til 4 heste, eller om I ønskede ansøgningen opretholdt mhp. at afvente 
direktoratets afgørelse, som forventeligt ville blive et afslag, der kunne påklages til Miljø- og 
Fødevareklagenævnet. 
Den 16. januar 2026 skrev du, at ”jeg har talt med [navn] og han vil gerne reducere ansøgningen til det 
foreslåede 4 heste og et læskur på 15 m2 hvis det ikke kan være anderledes”. 
 
Kystdirektoratets supplerende redegørelse 
 
Nedenstående fig. 6 viser, at § 3-naturtypen eng udgør en stor del af [matrikel]. På [matrikel]og på [matrikel]
areal med § 3-naturtypen mose. 
Fig. 6. Ortofoto 2025 med beskyttede naturtyper inkl. strandbeskyttelseslinjen. Signaturforklaringer 
fremgår af kortets nederste højre hjørne. De berørte [matrikel]
cirkel. 
 
Nedenstående fig. 7 viser det ansøgte læskurs placering ud fra skråfoto, som bedre illustrerer 
hvorledes placeringen vil indgå i landskabet. 
 
Nedenstående fig. 8 dokumenterer tidligere afgræsning af arealet med kreaturer. 

 
 
8 
Fig. 7. Skråfoto 2023 m. syd op. Blå markør viser den omtrentlige placering af det ansøgte læskur. 
Fig. 8. Nærbillede af fig. 7. Fotoet dokumenterer kreaturer på arealet (mellem den blå markør og 
mosen, tættest på mosen) i forhold til tidligere afgræsning af arealet. 

 
 
9 
Placeringen af læskuret er, jf. det oplyste, placeret uden for § 3-naturarealer, hvilket nedenstående fig. 
9 bekræfter. Fig. 9 viser samtidig, at læskuret ønskes placeret i en kote på ca. 5 meters højde. 
Fig. 9. Kort med koter og beskyttede naturtyper inkl. strandbeskyttelseslinjen. Signaturforklaringer 
fremgår af kortets nederste højre hjørne. Koter fremgår med 2,5 meters interval. Den røde prik 
angiver læskurets placering. 
 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet 
vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på 
habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område nr. 197, Flensborg Fjord, Bredgrund og 
farvandet omkring Als, ligger mellem ca. 50-250 meter mod nordvest angivet ud fra hhv. det tætteste 
punkt (dvs. det nordvestlige hjørne af [matrikel]. 
Natura 2000-området omkranser den 35 km2 store halvø Broager Land, hvorpå matriklen ligger. 
Afstanden til Natura 2000-området ud fra øvrige verdenshjørner er ca. 4 km mod nordøst, ca. 1,5 km 
mod syd og ca. 6 km. mod øst. 
 
Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. H173 og fuglebeskyttelses-område nr. F64. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 

 
 
10 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og 
projekter, ikke kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt 
på, at projektet ikke ligger i selve Natura 2000-området, at der er tale om en landbrugsejendom med 
en i forvejen indhegnet mark til dyrehold, og at der er tale om et mindre anlæg i form af et læskur på 15 
m2. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af 
de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke 
behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested 
samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt 
levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre 
beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV. 
 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter 
naturbeskyttelsesloven. 
 
Efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, forudsætter bygninger, der er erhvervsmæssigt 
nødvendige for den pågældende ejendoms drift som jordbrugsejendom ikke dispensation, når 
bygningerne opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse. Kystdirektoratet skal alene 
godkende nærmere beliggenhed og ydre udformning. Umiddelbar tilknytning anses for at være op til 
omtrent 20 meter. Allerede fordi det ansøgte læskur er beliggende uden tilknytning til ejendommens 
øvrige bygninger, er læskuret ikke omfattet af undtagelsen. Det ansøgte skal herefter behandles efter § 
65b, stk. 1. 
 
Kystdirektoratet finder, at skuret må anses for nødvendigt ud fra et samlet perspektiv om: 
• 
at kommunen ønsker de to matrikler afgræsset mhp. at opretholde § 3-naturtilstanden. 
• 
at virksomheden står registreret med bi-branchekoden ’Avl af heste og dyr af hestefamilien’. 
 
Både [matrikel]. Samtidig er det 
disse to matrikler, som kommunen ønsker afgræsset. Dermed efterlades der ikke nogen muligheder for 
placering af læskuret uden for strandbeskyttelseslinjen. 
Kystdirektoratet finder, at den valgte placering af læskuret fremstår diskret i tilknytning til 
eksisterende bevoksning fremfor i åbent terræn. Dette argument tillægges sædvanligvis ikke vægt, da 
bevoksninger inden for strandbeskyttelseslinjen ikke er beskyttet mod at kunne fjernes – det meste af 
bevoksningen ligger tillige uden for § 3-natur, jf. fig. 6, og er derfor heller ikke beskyttet den vej rundt. 
I nærværende sag, hvor skuret er vurderet nødvendigt og dermed skal placeres på matriklen, jf. 
ovenstående, kan det dog tillægges en vis betydning. 
Kystdirektoratet bemærker, at placeringen er lagt uden for § 3-naturarealerne. 
Direktoratet bemærker endvidere, at læskuret ønskes placeret i en kote på ca. 5 meter, hvor den laveste 
og højeste kote på [matrikel]. ca. 2,5 og 17,50 meter, jf. fig. 9. 
Ud fra disse perspektiver finder Kystdirektoratet, at den ansøgte placering tager højde for de 
kystlandskabelige forhold. 
 

 
 
11 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og 
konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter 
lovgivning om international naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til et læskur på 15 m2 til 4 heste, som kan 
placeres på [matrikel]. den specifikke angivelse i henhold til fig. 5. 
 
Selvom læskuret undervejs i processen er blevet reduceret i antal kvadratmeter, forudsættes det, at 
læskuret på 15 m2, som der er givet dispensation til, ligner det oprindeligt ansøgte skur på 48 m2 i 
både udtryk og proportionalitet, jf. skitsen i fig. 3,  
 
Da skuret opføres uden tilknytning til den øvrige bebyggelse, fastsættes der vilkår om fjernelse, når det 
ikke længere er nødvendigt som læskur for afgræssende dyr. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
[navn] 
Specialkonsulent 
[telefon] 
[email] 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Sønderborg Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Sønderborg, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email] 
• 
Slots- og Kulturstyrelsen, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
12 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 
65b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen4 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
13 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
14 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 197. 
Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)