Dispensation til genopførelse af udhuse

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 55684 
[..]
Den 23. februar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at genopføre to 
udhuse som ét udhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], 
Sønderborg Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
 
Eksisterende og tidligere forhold 
Ovennævnte matrikel udgør sammen med [matrikel]en samlet fast 
ejendom på i alt knap 1,5 ha. Ejendommen er bebygget på [matrikel]
fritliggende enfamiliehus, et anneks og udhuse. 
 
På [matrikel] i BBR). 
Bygningerne lå tæt på vandet, og gik til grunde i stormfloden. 
 
Udhusene er i BBR registreret med hhv. 50 kvm (bygning 3) og 22 kvm. 
 
Kystdirektoratet har foretaget opmålinger af bygninger på baggrund af 
ovenstående fotos og andre, historiske fotos, og vurderet, at oplysningerne i BBR 
er forkerte, og at bygningerne var hhv. ca. 15,4 kvm og ca. 19,3 kvm. 
 
 
 
Kort over området. Rød prik markerer omtrentlig placering af de to udhuse, der i 
dag er gået til grunde. 
 

 
 
3 
Vedrørende ejerskabet til bygningerne 
Kystdirektoratet har modtaget en henvendelse fra [navn], der ejer 
naboejendommen Gammelpøl 13, beliggende på [matrikel]. [navn] skriver, at det ene af de to udhuse ved stranden tilhørte ham, og han 
betegner udhusene som bådhuse. Skødet for købet af [matrikel] er dateret 
17. oktober 1986, og er tinglyst på ejendommen ([matrikel]
viste kort og uden for strandbeskyttelseslinjen). Af skødet fremgår det, at af løsøre 
medfølger et bådehus ved stranden samt en båd med motor. 
 
Ejerne af Gammelpøl 14 (ansøger) påstår ejerskab til begge bygninger. Det fremgår 
ikke af tingbogen for denne ejendom, at ejeren af Gammelpøl 13 har bygninger 
liggende på ejendommen eller adkomst til ejendommen i øvrigt. 
 
Det ligger uden for Kystdirektoratet kompetenceområde at fastslå ejerskabet af 
bygningerne. Kystdirektoratets normale praksis er, uden videre undersøgelser eller 
høringer af naboer, at betragte bygninger som hørende til den ejendom, som de 
ligger på. Kystdirektoratet behandler derfor sagen med udgangspunkt i at 
bådhusene tilhører ejendommen Gammelpøl 14. 
 
Kystdirektoratet anser dog ejeren af Gammelpøl 13 som part i ansøgningssagen, 
hvorfor denne er blevet partshørt løbende i sagen og modtager en kopi af denne 
afgørelse. 
 
Naboer er normalt ikke berettigede til at klage over Kystdirektoratets afgørelse 
efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, jf. § 15 om strandbeskyttelse, jf. § 86. 
Kystdirektoratet har dog ikke kompetence til at afgøre, om ejeren af Gammelpøl 13 
er berettiget til at klage over afgørelsen. Denne kompetence har klageinstansen, 
Miljø- og Fødevareklagenævnet. 
 
Det ligger uden for Kystdirektoratets virke at fastslå ejerskabet af bygningerne. 
Spørgsmålet kan i stedet afgøres civilretligt. En eventuel dom vedrørende 
ejerskabet til de to bygninger kan medføre, at Kystdirektoratets afgørelse bliver 
ugyldig, og at sagen skal behandles på ny. Direktoratet bemærker afslutningsvist, 
at en bygning, der er opført med udgangspunkt i en ugyldig afgørelse dermed også 
vil henligge ulovligt. Kystdirektoratet vil da have pligt til at påbyde bygningen 
lovliggjort, fx ved at den nedrives, eller reduceres i størrelse. 
 
 

 
 
4 
 
Luftfoto fra 2022 viser de to udhuse placeret ved stranden. Bygning 3 mod nord 
og bygning 8 mod syd. 
 
 
Skråfoto fra 2023 af de to udhuse. 

 
 
5 
 
 
 
Foto af bådhusene – indsendt af ejeren af Gammelpøl 13, [navn]. 
  
Det ansøgte udhus 
Der søges om at genopføre de to udhuse længere tilbagetrukket på ejendommen. 
Udhusene genopføres som én bygning i stedet for to. Ansøger skriver om 
anvendelsen af de tidligere bygninger og af den nye bygning som følger:  
 
Jeg skal indledningsvist præcisere, at det er mig, der tidligere fejlagtigt 
har benævnt de omtalte bygninger som ”bådhuse”. Betegnelsen er alene 
anvendt ud fra bygningernes placering ved vandet og ikke ud fra deres 

 
 
6 
faktiske karakter eller anvendelse. Der har ikke været tale om bådhuse i 
egentlig forstand, men om skure, som har været anvendt til opbevaring af 
forskellige redskaber, herunder udstyr til fiskeri og redskaber anvendt i 
forbindelse med landbrugsdrift. 
 
 
Situationsplan. Pil og hvid firkant markerer placering af det ansøgte udhus. 
 
 
Facade mod nord. 
 

 
 
7 
 
Facade mod øst. Der er ikke medsendt illustrationer af facader mod syd og vest, 
men det er oplyst af ansøger, at disse udføres med træbeklædning som de viste 
facader og uden åbninger i form af døre, vinduer eller lignende. 
 
Bygningen bliver efter det oplyste 4 x 8,7 meter i grundplan, svarende til ca. 35 
kvm og dermed også til den omtrentlige størrelse af de to tidligere udhuse til 
sammen.  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (N197 Flensborg Fjord, Bredgrund og 
farvandet omkring Als) ligger i havet ud for ejendommen.  
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på at bygningen opføres ca. 50 meter inden i 
landet på et areal uden naturværdier. Det ansøgte vil således efter 
Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de 
naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der 
er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt 
levested for bilag IV-arter. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det 
ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller 

 
 
8 
yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag 
IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra 
naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelseslinjen til at genopføre en 
bygning, fx når de som her er gået til grunde. Det er en forudsætning for at opnå 
dispensation, at den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke 
repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som 
udgangspunkt også en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme 
placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom den nye bygning skal 
anvendes til samme formål som hidtil. 
 
Ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse kan kræve dispensation, selvom der 
ikke sker en ændring af bygningens ydre fremtræden. En ændret anvendelse af en 
bygning uden ændringer af bygningens ydre fremtræden, og uden at den ændrede 
anvendelse er mere belastende for naturen, kræver derimod ikke dispensation. 
Kystdirektoratet har fundet anledning til at overveje, om den eventuelle ændrede 
anvendelse fra bådehus til anden form for opbevaring kan udgøre en sådan 
ændring, der kræver dispensation. Kystdirektoratet vurderer dog ikke, at denne 
ændrede anvendelse er mere belastende for naturen og kystlandskabet, hvorfor 
denne ikke forudsætter dispensation 
 
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om 
bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet 
af ovennævnte praksis for genopførsler, og at der derfor kan dispenseres fra 
strandbeskyttelseslinjen. Der lægges vægt på, at bygningen har samme areal, som 
de to tidligere bygninger til sammen. Der lægges også vægt på, at bygningen 
opføres mere tilbagetrukket på ejendommen, og tæt ved vejen og de øvrige 
bygninger på ejendommen, som ligger umiddelbart på den anden side af vejen. 
Endelig lægges der vægt på bygningens beskedne højde og diskrete facadeudtryk. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til genopførelse som 
beskrevet oven for.  
 
 
 

 
 
9 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Sønderborg Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, dnsoenderborg-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Sønderborg, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
10 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
11 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven.