Dispensation til skovrejsning

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14334 
[..]
Den 24. juni 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til foretage 
skovrejsning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Assens Kommune.  
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensationen  
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:  
- 
At der tilplantes med naturligt hjemmehørende løvfældende træer og 
buske, og at tilplantning med nåletræer og ikke-hjemmehørende 
løvtræarter ikke overstiger 10 % af den samlede tilplantning. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Redegørelse for sagen 
Skovdyrkerforeningen øerne søger på vegne af ejer om at foretage skovrejsning på 
[matrikel], [adresse] inden for 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Ejendommen er i BBR noteret som landbrug og er delvis omfattet af den udvidede 
strandbeskyttelseslinje. Se figur 1 og 2. 
 
 
Fig. 1. Kortudsnit. Den røde prik markerer matriklen hvor der ønskes at fortage 
skovrejsning. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den gule 
streg markerer den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinjen. De sorte streger markerer 
de vejledende matrikelskel. 
 
 
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Ortofoto fra 2025. Den røde prik markerer matriklen hvor der ønskes at fortage 
skovrejsning. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den gule 
streg markerer den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinjen. De sorte streger markerer 
de vejledende matrikelskel. 
 
Af ansøgningen fremgår følgende: 
”Ejer, [navn] ønsker at rejse skov på lokaliteten. Denne lokalitet er 
allerede omkredset af bevoksning og læhegn. Området er ikke synligt fra vej 
grundet eksisterende bevoksning. Hvis arealet bliver tilplantet vil det bidrage til 
et større sammenhængende fredskovsareal. En del af arealet er udpeget BNBO-
areal, og ønskes tilplantet for beskyttelse af grundvand. Det er kun halvdelen af 
den ønskede skovrejsning der befinder sig indenfor strandbeskyttelsen.” Af figur 
3, ses arealet hvor det er ønsket at foretage skovrejsning.  
 

 
 
4 
 
Fig. 3. Kortmateriale fra ansøgningen der viser placeringen af den ønskede 
skovrejsning.  
 
Af ansøgningen fremgår det, at det er ønsket at tilplante ca. 1,7 ha med skov og at 
arealet der ønskes tilplante ligger i forlængelse af eksisterende fredskov. Se figur 4.  

 
 
5 
 
Figur 4. Kortbilag fra ansøgningen, der viser arealet på skovrejsningen samt 
eksisterende arealer med fredskov.  
 
 
Af figur 5, ses matriklen fra kysten af, via skråfoto, mens figur 6, 7 og 8 er fra street 
view hvor man står på vejen der løber øst for det ansøgte område.  

 
 
6 
 
Figur 5. Skråfoto fra 2023. Den blå markør markerer arealet, hvor det ønskes at 
rejse skov.  
 
 
Figur 6. Foto fra street view, hvor man ser arealet hvor det ønskes at rejse skov 
fra vejen og mod sydvest.  
 

 
 
7 
 
Figur 7. Foto fra street view, set fra vejen øst for projektet, hvor beplantningen 
langs vejens højre siden er ud mod området hvor der ønskes skovrejsning.  
 
 
Figur 8. Foto fra street view, hvor man ser arealet hvor det ønskes at rejse skov 
fra vejen og mod nordvest.  
 
Derudover oplyses det i ansøgningen at plantesammensætningen vil følge 
retningslinjerne for Landbrugsstyrelsens skovrejsningsordning.  
 
 Af plante listen fremgår det at skovrejsningen skal bestå af hovedsagelig eg, 
derudover spidsløn, fuglekirsebær, rødel, skovæble, mirabel, hassel, tjørn, skovfyr, 
hyld og hæg.  
 
Kystdirektoratet har i forbindelse med sagsbehandlingen modtaget Assens 
Kommunes screeningsafgørelse, hvori kommunen har truffet afgørelse om, at 
projektet ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. 
 
Derudover har Assens kommunen givet dispensation til skovrejsning i negativt 
udpeget skovrejsningsområde jf. gældende kommuneplan. 

 
 
8 
 
Habitat -, Fuglebeskyttelses- og VVM-direktivet 
Assens Kommune har d. 3. juni 2026 truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens 
§21 om, at projektet ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Assens 
Kommune har vurderet, at det ansøgte ikke vil få en negativ indvirkning på 
miljøet.  
 
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 112, Lillebælt) ligger ca. 1,8 km mod vest. 
Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 69 og fuglebeskyttelsesområde 
nr. 47. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 15. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. Kystdirektoratet har 
vurderet, at omlægningen af mark til skov ikke vil påvirke beskyttede naturtyper 
på udpegningsgrundlaget.  
 
Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte projekt, hvor en mark i omdrift 
omlægges til skov, ikke vil påvirke bilag IV arter negativt. 
 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven fra 
1994 (kystloven) at bestemmelsens forbud mod tilplantning forventes  
administreret således, at der for jordbrugserhverv kan forventes dispensation til  
skovtilplantning (skovrejsning) med naturligt hjemmehørende løvtræarter som  
f.eks. eg, bøg, birk, ask, el og lind, medmindre tilplantningen vil komme i strid  
med landskabelige hensyn. Der kan ifølge bemærkningerne endvidere gives  
dispensation til, at ind til 10 % af skovarealet tilplantes med nåletræer eller ikke  
hjemmehørende løvtræarter. Dispensationen bør imidlertid sikre, at nåletræer og  
ikkehjemmehørende løvtræarter holdes uden for beskyttelseszonen, eller at der –  
hvis dette ikke er muligt – plantes et bælte af løvtræer rundt om.  
Det er ansøgers hensigt fortrinsvis at plante lokalitetstilpassede træer og buske  
samt der stilles vilkår om, at der er tale om hjemmehørende danske arter, hvilket  
efter Kystdirektoratets vurdering er i overensstemmelse med bestemmelsen i   
lovbemærkningerne.   
 
Kystdirektoratet finder, at arealet hvor skovrejsningen ønsket foretaget har en 
lukket karakter, grundet læbeplantning syd, nord og øst for arealet, samt området 
vest for arealet ligeledes har en lukket karakter grundet fredskovsbeplantning og 
randbeplantningen langs søen. Dertil er den ansøgte skovrejsning beliggende 
inden for den udvidede strandbeskyttelseslinjen.  
Grundet den ønskede placering finder Kystdirektoratet at skovrejsningen ikke vil 
medføre en uheldig påvirkning af kystlandskabet.   
 
Kystdirektoratet finder derfor, at den ansøgte skovrejsning falder ind under den  
ovennævnte praksis.   
 

 
 
9 
Derudover lægger Kystdirektoratet vægt på, at den ansøgte skovrejsning vil ligge i 
forlængelse af eksisterende fredskov og derved vil være med til at bidrage til et 
større sammenhængende fredskovsareal. 
 
Kystdirektoratet lægger desuden til grund for afgørelsen, at Aalborg Kommune har 
konkluderet, at der ikke er hensyn i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse, der taler imod det ansøgte. Kystdirektoratet er kommet til 
samme vurdering som kommunen, og tilslutter sig deres vurderinger. Se afsnittet ” 
Habitat-, Fuglebeskyttelses- og VVM-direktivet 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til skovrejsning.  
 
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Assens Kommune, [email]     
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]    
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Assens, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email]; og [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Assens, [email]    
• 
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email]  
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
10 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
11 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
12 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 122, 
Lillebælt 
 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)