Dispensation til skovrejsning

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 105508 
[..]
Den 10. juni 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til foretage 
skovrejsning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Aalborg Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensationen  
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:  
- 
At der tilplantes med naturligt hjemmehørende løvfældende træer og 
buske, og at tilplantning med nåletræer og ikke-hjemmehørende 
løvtræarter ikke overstiger 10 % af den samlede tilplantning. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Redegørelse for sagen 
Konsulent Proviido Skov & Natur søger på vegne af ejer om at foretage 
skovrejsning på [matrikel], [adresse] inden for strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen er i BBR noteret som 
landbrug. Matriklen er ca. 27,7 ha, hvor af ca. 0,4 er omfattet af 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Af ansøgningen fremgår det, at der ansøges om ca. 0,4 ha skovrejsning inden for 
strandbeskyttelseslinjen, hvor det samlede skovrejsningsareal projekteres til ca. 
4,8 ha. Der ansøges om beplantningen bestående af lokalitetstilpassede arter, med 
yderkanten plantet som skovbryn med buske og mindre træer. Ansøgningen er 
begrundet med at forøge ejendommens handels- og naturværdi, håndtering af 
overfladevand, positiv effekt på grundvand, bidrage til flora og fauna og reducere 
af næringsstoffer og pesticider.  
 
På figur 1 ses et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område. 
 
På figur 2 ses et tilsendt kort med den ansøgte skovrejsning indtegnet. 
 
På figur 3 ses et tilsendt billede af areal set fra Sønderskovvej. 
 
På figur 4 ses et tilsendt billede af arealet med strandbeskyttelses set fra syd.  
 
På figur 5 og 6 ses billeder af arealet set fra Sønderskovvej. 
 
Fig. 1. Ortofoto 2024. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde 
markerede matrikel er den ansøgte. 
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Den grønne markering er området for den ansøgte 
skovrejsning. 
 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Arealet set fra Sønderskovvej. 
 

 
 
4 
 
Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Arealet med strandbeskyttelse set fra syd. 
 
 
 
Fig. 5. Arealet set fra Sønderskovvej. 
 
 

 
 
5 
 
Fig. Arealet set fra Sønderskovvej. 
 
Ansøger oplyser følgende:  
” Der projekteres skovrejsning på samlet cirka 4,8 hektar på ejendommen. Heraf 
er cirka 0,4 hektar indenfor strandbeskyttelseslinjen. Arealet er på nuværende 
tidspunkt agerjord udlagt i græs. 
Skoven vurderes at forøge (…) naturværdi i nærområdet. Skoven vil binde 
regnvand og modvirke overflade afstrømning. Skoven vil formentlig have en 
positiv effekt på grundvandsdannelsen og grundvandets kvalitet i området. Hele 
området ligger indenfor kystnærhedszonen. Det forventes ikke at skovrejsning 
inden for kystnærhedszonen vil forringe oplevelsen af kysten som 
landskabselement. Skovrejsningen vil også bidrage til at den flora og fauna, som 
allerede befinder sig i området, og på de omkringliggende arealer vil kunne 
sprede sig til skoven. 
Miljømæssigt forestiller vi os, at påvirkningen heller ikke vil være uvæsentlig, da 
skovrejsningsarealet må forventes at være opland for det nærliggende 
kystvandområde. Skovrejsningen vil derfor medføre reduceret udledning af 
næringsstoffer og pesticider til det nærliggende kystvandmiljø. 
Det vurderes at skovrejsningen vil forøge de nærliggende ejendommes handels- 
og naturværdi. Derudover vurderes skovrejsningen også at forøge naturværdien 
i nærområdet, da den vil kunne fungere som spredningskorridor. 
Der vælges lokalitetstilpassede arter, som forventes, at kunne klare forholdende 
på lokaliteten. Yderkanten omkring hele skoven beplantes med skovbryn, 
bestående af buske og mindre træer. 
Udsigten til/fra kysten forventes ikke påvirket af projektet, da området ligger 
skjult bag allerede eksisterende beplantning og bebyggelse.” 
 
Habitat -, Fuglebeskyttelses- og VVM- direktivet  
Aalborg Kommune har d. 25 februar 2026 truffet afgørelse efter 
miljøvurderingslovens §21 om, at projektet ikke er omfattet af kravet om 
miljøvurdering. Aalborg Kommune har vurderet, at det ansøgte ikke vil få en 
negativ indvirkning på miljøet.  
 
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 17, Lille Vildmose, Tofte Skov og 
Høstemark Skov) ligger ca. 6,2 km mod syd.  Natura 2000-området omfatter 

 
 
6 
habitatområde nr. 18 og fuglebeskyttelsesområde nr. 7. I fuglebeskyttelsesområdet 
indgår Ramsarområde nr. 28. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. Kystdirektoratet har 
vurderet, at omlægningen af mark til skov ikke vil påvirke beskyttede naturtyper 
på udpegningsgrundlaget. 
 
Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte projekt, hvor en mark i omdrift 
omlægges til skov, ikke vil påvirke bilag IV arter negativt. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven fra 
1994 (kystloven) at bestemmelsens forbud mod tilplantning forventes 
administreret således, at der for jordbrugserhverv kan forventes dispensation til 
skovtilplantning (skovrejsning) med naturligt hjemmehørende løvtræarter som 
f.eks. eg, bøg, birk, ask, el og lind, medmindre tilplantningen vil komme i strid 
med landskabelige hensyn. Der kan ifølge bemærkningerne endvidere gives 
dispensation til, at ind til 10 % af skovarealet tilplantes med nåletræer eller ikke 
hjemmehørende løvtræarter. Dispensationen bør imidlertid sikre, at nåletræer og 
ikkehjemmehørende løvtræarter holdes uden for beskyttelseszonen, eller at der – 
hvis dette ikke er muligt – plantes et bælte af løvtræer rundt om. 
 
Det er ansøgers hensigt fortrinsvis at plante lokalitetstilpassede træer og buske 
samt der stilles vilkår om, at der er tale om hjemmehørende danske arter, hvilket 
efter Kystdirektoratets vurdering er i overensstemmelse med bestemmelsen i  
lovbemærkningerne.  
 
Kystdirektoratet finder at området hvor skovrejsningen ønskes, er placeret 
landværts bebyggelse og vej, på et areal der er delvis lukket af læbeplantning og 
omkranset af bygninger sydøst og nordvest for området. Den ansøgte skovrejsning 
er tilbagetrukket og inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje i et område 
hvor kyststrækningen er undergivet en vis aktivitet forvejen. På denne baggrund 
finder Kystdirektoratet at skovrejsningen ikke vil medføre en uheldig påvirkning af 
kystlandskabet.  
 
Kystdirektoratet finder derfor, at den ansøgte skovrejsning falder ind under den 
ovennævnte praksis.  
 
Kystdirektoratet lægger desuden til grund for afgørelsen, at Aalborg Kommune har 
konkluderet, at der ikke er hensyn i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse, der taler imod det ansøgte. Kystdirektoratet er kommet til 
samme vurdering som kommunen, og tilslutter sig deres vurderinger. Se afsnittet ” 
Habitat-, Fuglebeskyttelses- og VVM-direktivet” 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund dispensation til skovrejsning.  
 
 

 
 
7 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Aalborg Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland-
[email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Aalborg, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email] 
• 
Direktør OCFF, [navn] [email]  
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 

 
 
8 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 
65b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
9 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 

 
 
10 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 17, Lille 
Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)