Dispensation til skovrejsning

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 12003 
[..]
Den 1. juli 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at etablere skov 
inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], i 
Kolding Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensationen  
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:  
• 
At der tilplantes med naturligt hjemmehørende løvfældende træer og 
buske, og at tilplantning med nåletræer og ikke-hjemmehørende 
løvtræarter ikke overstiger 10 % af den samlede tilplantning. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Skovdyrkerne Syd ansøger på vegne af Vejstrup-Hejls-Taps Pastorat om 
dispensation til at etablere skov på [matrikel] i Kolding 
Kommune inden for strandbeskyttelseslinjen. Matriklen er ca. 0,83 ha, hvor af ca. 
0,54 ha er omfattet strandbeskyttelseslinjen. Matriklen er beliggende i den 
udvidede strandbeskyttelseslinje og blev omfattet af strandbeskyttelseslinjen den 
28. juli 2003. 
 
Af ansøgningen fremgår det, at der ansøges om ca. 0,54 ha skovrejsning inden for 
strandbeskyttelseslinjen, hvor det samlede skovrejsningsareal projekteres til ca. 
0,76 ha. Der ansøges om beplantning bestående af blandet løv med eg og bøg som 
hovedtræer, og med en mindre granholm. Ansøgningen er begrundet med, at 
arealet er småt til drift, og derfor ønsker ansøger at omdanne det til et naturareal 
til gavn for skovgæster og dyrelivet, derudover sikrer skovrejsning mod fremtidig 
landbrugsdrift, hvor der potentielt ville kunne benyttes gødning og sprøjtemidler, 
og dermed beskytte grundvandet, og bidrage til CO2-optag. 
 
På figur 1 er et kort over den ansøgte matrikel og strandbeskyttelseslinjens forløb.  
 
På figur 2 er et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område.  
 
På figur 3 er et oversigtskort over den ansøgte skovrejsning.  
 
 
Fig. 1. Kort hvor det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De  
røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer  
matrikel hvor skovrejsning ønskes. 
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De røde streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik 
markerer den ansøgte matrikel.  
 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Placering og beplantningsplan af den ansøgte 
skovrejsning med skovbryn, egeskov, bøgeskov og granholm angivet.  
 
Ansøger oplyser følgende:  
” Skovdyrkerne Syd er af Vejstrup-Hejls-Taps Pastorat blevet bedt om at lave 
ansøgning til en lille skovbeplantning beliggende op af eksisterende skov (…). Der 

 
 
4 
er ikke tale om decideret skovrejsning, da beplantningen ikke modtager tilskud, 
og ikke pålægges fredskovspligt. 
 
(…). Beplantningen på 0,76 ha kommer til at bestå af blandet løv med eg og bøg 
som hovedtræer og med en lille granholm på 0,08 ha.” 
 
Kystdirektoratet har efterfølgende oplyst ansøger om, den administrative praksis 
for skovrejsning og vilkåret med maksimalt 10% af skovrejsningen må bestå af 
nåletræer og ikke-hjemmehørende arter inden for strandbeskyttelseslinjen. 
Ansøger har dertil tilpasset ansøgningen og svaret følgende:  
 
” Vi kan sagtens flytte litraen med sitka – ellers kan vi bare pille den ud.” 
 
På figur 4 er et skråfoto fra 2023 hvor man ser området hvor den ansøgte 
skovrejsning ønskes placeret. Matriklen hvor der ansøges om skovrejsning er 
markeret med en blå prik. Det bevoksede areal søværts og bagved den ansøgte 
skovrejsning er registeret som fredskov.  
 
  
Fig. 4.Skråfoto fra 2023. Den blå prik markerer matriklen hvor skovrejsningen 
ønskes.   
 
Habitat -, Fuglebeskyttelses- og VVM-direktivet 
Kolding Kommune har den 27. januar 2026 truffet afgørelse efter 
miljøvurderingslovens § 21 om, at projektet ikke er omfattet af kravet om 
miljøvurdering. Kolding Kommune har vurderet, at det ansøgte ikke vil få en 
negativ indvirkning på miljøet.  
 
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 112, Lillebælt) ligger ca. 190 m mod 
nordøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 96 og 

 
 
5 
fuglebeskyttelsesområde nr. 47. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde 
nr. 15. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. Kystdirektoratet har 
vurderet, at omlægningen af mark til skov ikke vil påvirke beskyttede naturtyper 
på udpegningsgrundlaget.  
 
Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte projekt, hvor en mark i omdrift 
omlægges til skov, ikke vil påvirke bilag IV arter negativt. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven fra 
1994 (kystloven) at bestemmelsens forbud mod tilplantning forventes 
administreret således, at der for jordbrugserhverv kan forventes dispensation til 
skovtilplantning (skovrejsning) med naturligt hjemmehørende løvtræarter som 
f.eks. eg, bøg, birk, ask, el og lind, medmindre tilplantningen vil komme i strid 
med landskabelige hensyn. Der kan ifølge bemærkningerne endvidere gives 
dispensation til, at ind til 10 % af skovarealet tilplantes med nåletræer eller ikke 
hjemmehørende løvtræarter. Dispensationen bør imidlertid sikre, at nåletræer og 
ikkehjemmehørende løvtræarter holdes uden for beskyttelseszonen, eller at der – 
hvis dette ikke er muligt – plantes et bælte af løvtræer rundt om. 
 
Det er ansøgers hensigt fortrinsvis at plante lokalitetstilpassede træer og buske  
samt der stilles vilkår om, at der er tale om hjemmehørende danske arter, hvilket  
efter Kystdirektoratets vurdering er i overensstemmelse med bestemmelsen i   
lovbemærkningerne. 
 
Som det fremgår af lovbemærkningerne administreres forbuddet mod tilplantning 
lempeligere for jordbrugserhverv. I denne ansøgning er den ansøgte matriklen 
ikke noteret som landbrug. Matriklen har dog været benyttet som landbrug siden 
før strandbeskyttelseslinjen blev udvidet i 2003, dette fremgår af LIFA OIS’s 
historiske vurderinger fra 1996 og frem. Kystdirektoratet har derudover 
konstateret gennem ortofotos, at matriklen har været dyrket som mark siden før 
strandbeskyttelseslinjen blev udvidet. Kystdirektoratet har vurderet, at der er tale 
om et særligt tilfælde, hvorfor denne matrikel kan være omfattet af bestemmelsen i 
lovbemærkningerne.  
 
Kystdirektoratet har lagt vægt på, at den ansøgte skovrejsning ønskes placeret 
landværts eksisterende fredskov, i et område der har en lukket karakter grundet 
fredskov syd og øst for den ønskede skovrejsning. Derudover har matriklen vest for 
den ansøgte skovrejsning en lukket karakter, grundet læhegn langs det nordlige og 
østlige skel samt at denne ligeledes grænser op til en del af det fredskovbelagte 
areal.  
Kystdirektoratet har vurderet, at den ansøgte skovrejsning ikke strider mod 
konkrete kystlandskabelige hensyn i området, da den ønskede skovrejsning er en 
landværts udvidelse af et eksisterende skovareal i et område der i forvejen har en 

 
 
6 
lukket karakter. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at skovrejsningen ikke vil ændre 
karakteren af landskabet negativt. 
 
Kystdirektoratet finder derfor, at den ansøgte skovrejsning falder ind under den 
ovennævnte praksis. 
 
Kystdirektoratet lægger desuden til grund for afgørelsen, at Kolding Kommune har 
konkluderet, at der ikke er hensyn i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse, der taler imod det ansøgte. Kystdirektoratet er kommet til 
samme vurdering som kommunen, og tilslutter sig deres vurderinger. Se afsnittet ” 
Habitat-, Fuglebeskyttelses- og VVM-direktivet” 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til skovrejsning.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Kolding Kommune, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]   
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Kolding, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Trekantsområdet, [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Kolding, [email] 
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Slots- og Kulturstyrelsen, [email]  
• 
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, [email] 
 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
7 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
8 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
9 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 112, 
Lillebælt 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)