Søg Strandbeskyttelse Skive Kommune

Afslag Strandbeskyttelse

Afslag til at foretage skovrejsning

Afgjort 6. januar 2026 · Journalnummer 2025-16291 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

En rådgiver søgte på vegne af ejeren af en landbrugsejendom i Skive Kommune om dispensation til skovrejsning på 15,37 ha, hvoraf langt størstedelen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Skoven skulle bestå af primært løvskov med lokalt tilpassede arter og skovbryn af buske og mindre træer, begrundet med øget natur- og handelsværdi, binding af regnvand, grundvandsbeskyttelse, spredningskorridor og mindre udledning af næringsstoffer til kystvandet. Kystdirektoratet gav afslag. Selv om forarbejderne til kystloven åbner for dispensation til skovtilplantning med hjemmehørende løvtræer, når det ikke strider mod konkrete kystlandskabelige hensyn, fandt direktoratet, at skovrejsningen i et åbent, let bakket landbrugslandskab med dyrkede marker og uden anden skov ville ændre landskabets karakter i betydelig negativ grad og forringe oplevelsen af kystlandskabet, og at en dispensation ville medføre uønsket præcedens.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Synlighed
Synlig
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 15

Hvad blev der søgt om

Skovrejsning

Praksisflag

  • Vilkår stillet (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

12 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Det åbne kystlandskab påvirkes
  • Præcedensvirkning
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 16291 
[..]
Den 6. januar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
 
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at foretage 
skovrejsning inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Skive Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til 
det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
[..] ansøger på vegne af ejer om dispensation til at foretage skovrejsning på 
ejendommen [matrikel], [adresse], i Skive 
Kommune. Ejendommen er i BBR noteret som landbrug. Matriklen er ca. 32,3 ha, 
hvor af ca. 28,2 ha er omfattet af strandbeskyttelse.  
 
På figur 1 ses et kort over den ansøgte matrikel og det omliggende område. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også 
omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De røde streger markerer de 
vejledende matrikelskel. Den røde markerede matrikel er den ansøgte. 
 
Af ansøgningen fremgår det, at der ansøges om 15,37 ha skovrejsning hvor langt 
størstedelen er inden for strandbeskyttelseslinjen. Beplantningen vil bestå af 
primært løvskov, med lokalitetstilpassede arter og yderkanten omkring hele 
skoven beplantes af buske og mindre træer. Ansøgningen er begrundet med af 
forøge ejendommens handels- og naturværdi, binde regnvand og derved mindske 
overflade afstrømning, positiv effekt på grundvandsdannelse og kvalitet, bidrage 
til flora og fauna i området, reducering af udledning af næringsstoffer og pesticider 
til vandmiljøet, forøge nærliggende ejendommes handels- og naturværdi og 
forøgning af naturværdien som spredningskorridor.  
 
På figur 2 ses et tilsendt kort over det ansøgte skovrejsningsområde.  
 
På figur 3 ses et tilsendt skråfoto af ejendommen.  
 
På figur 4 ses et billede fra Google street view fra [adresse] af det ansøgte område. 
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Det ansøgte område hvor det ønskes at foretage 
skovrejsning.  
 
 
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Skråfoto af den ansøgte ejendom.  
 

 
 
4 
 
Fig. 4. Billede fra google street view fra [adresse] hvor man ser det ansøgte 
skovrejsningsområde fra nord mod syd.  
 
Ansøger oplyser følgende:  
”Skoven vurderes at forøge ejendommens nuværende handels- og naturværdi 
samt øget naturværdi i nærområdet. Skoven vil binde regnvand og modvirke 
overflade afstrømning. 
Skoven vil formentlig have en positiv effekt på grundvandsdannelsen og 
grundvandets kvalitet i området. Hele området ligger indenfor 
kystnærhedszonen. Det forventes ikke at skovrejsning inden for 
kystnærhedszonen vil forringe oplevelsen af kysten som landskabselement. 
Skovrejsningen vil eventuelt skærme for det udlagte sommerhusområde nordøst 
for arealet, men vil også bidrage til at den flora og fauna, som allerede befinder 
sig i sommerhusområdet, og de omkringliggende arealer vil kunne sprede sig til 
skoven. 
Miljømæssigt forestiller vi os, at påvirkningen heller ikke vil være uvæsentlig, da 
skovrejsningsarealet må forventes at være opland for det nærliggende 
kystvandområde. Skovrejsningen vil derfor medføre reduceret udledning af 
næringsstoffer og pesticider til det nærliggende kystvandmiljø. 
Det vurderes at skovrejsningen vil forøge de nærliggende ejendommes handels- 
og naturværdi. Derudover vurderes skovrejsningen også at forøge naturværdien 
i nærområdet, da den vil kunne fungere som spredningskorridor. 
Skoven vil bestå af primært løvskov. Der vælges lokalitetstilpassede arter, som 
forventes, at kunne klare forholdende på lokaliteten. Yderkanten omkring hele 
skoven beplantes med skovbryn, bestående af buske og mindre træer.” 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen 
vurderer Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 221, Risum Enge og Selde Vig) ligger ca. 
12 km mod nordøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 221. Det 
nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 27 beliggende ca. 13 km mod vest i 
Natura 2000-område nr. 28, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og 
Agerø. 
 
Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne ses i bilag 3. 

 
 
5 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage 
ændring i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen. 
 
Naturbeskyttelseslovens §15, stk. 1, skriver: ”Der må ikke foretages ændring i 
tilstanden af strandbredder eller af de arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen, jf. stk. 2. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske 
beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne 
og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller 
arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.”  
 
Formålet med bestemmelsen er at sikre friholdelse af strandene og de umiddelbart 
bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand.  
 
Det fremgår af forarbejderne til ”Kystloven” fra 1994 (191/1993), at bestemmelsens 
forbud mod tilplantning forventes administreret således, at der kan forventes 
dispensation til skovtilplantning med naturligt hjemmehørende løvtræarter i det 
omfang, det ikke er i strid med konkrete, kystlandskabelige hensyn. 
 
Kystdirektoratet finder, at den ansøgte skovrejsning vil medføre en uheldig 
påvirkning af oplevelsen af kystlandskabet som i dag fremstår åbent. Området er i 
dag karakteriseret med dyrkede marker og få mindre bevoksninger i et let bakket 
terræn, hvilket giver et godt udkig over landskabet. Den ansøgte skovrejsning, der 
ønskes placeret i et område uden yderligere skov og større beplantninger, vil 
medføre en betydelig påvirkning af oplevelsen af kystlandskabet i området.  
 
Det er efter Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte strider mod konkrete,  
kystlandskabelige hensyn i området. En skovrejsning vil ændre karakteren af  
landskabet i en betydelig negativ grad. Kystdirektoratet bemærker, at 
strandbeskyttelseslinjen også skal tage hensyn til de bagvedliggende arealer.  
 
Kystdirektoratet har derudover lagt vægt på, at en dispensation i dette tilfælde vil 
medføre en uønsket præcedenseffekt. 
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til at foretage skovrejsning.  
 

 
 
6 
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Skive Kommune, [email] / [email]   
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Skive-Salling, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Skive, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Slots- og Kulturstyrelsen, [email]  
• 
Skive Museum, [email]  
 
 
 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 

 
 
7 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
8 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 

 
 
9 
Bilag 3: Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-område nr. 221, 
Risum Enge og Selde Vig og Natura 2000-område nr. 28, Agger Tange, 
Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø  
 
 
 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-16291 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1863.