Søg Strandbeskyttelse Syddjurs Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til genopførsel af sommerhus

Afgjort 28. september 2026 · Journalnummer 2025-14226 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Ejeren af et ældre, uisoleret sommerhus på 55 m² nær Ebeltoft i Syddjurs Kommune søgte om at nedrive huset på grund af fugt og skimmel og genopføre det med en lidt større grundplan (61 m²) og 15 cm større højde (5,10 til 5,25 m) af hensyn til isolering. Huset flyttes 2 m væk fra kysten og 1,5 m mod nord på grund af en septiktank, og et tagvindue blev taget ud af projektet. Kystdirektoratet gav dispensation efter praksis om genopførelse af sommerhuse med omtrent samme placering, størrelse og karakter, og praksis om at tillade en mindre forøgelse af det bebyggede areal til tidssvarende isolering. Natura 2000 og bilag IV-arter vurderedes ikke påvirket.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Eksisterende bebyggelse fra
1877
Areal før / efter
55 m² → 61 m²
Højde før / efter
5,1 m → 5,3 m
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15

Hvad blev der søgt om

Genopførelse

Praksisflag

  • Bygningshøjden øges (ja)
  • Fodaftrykket øges (ja)
  • Energi som begrundelse (ja)
  • "Mindre end lidt"-praksis (nej)
  • Harmoni som begrundelse (nej)
  • Tilgængelighed som begrundelse (nej)
  • Vilkår stillet (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Begrænset omfang
  • Energi og isolering
  • Erstatter eksisterende
  • Fast praksis
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14226 
[..]
Den 28. september 2026 
[..]
[adresse] 
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførsel af 
sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Syddjurs Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Ejer af sommerhus på ansøgte matrikel søger om nedrivning og genopførsel af 
sommerhus, da det eksisterende sommerhus ifølge ansøger er uden isolering 
hvilket har resulteret i frugt i væggene og dermed mug og skimmelsvamp.  
 
Det eksisterende sommerhus er opført i 1877 uden sokkel/fundament, og har et 
areal på 55 m2 ifølge BBR.   
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. Den gule linje markere den gamle strandbeskyttelseslinje. De røde 
streger markerer de vejledende matrikelskel. Den rødmarkerede matrikel er den 
ansøgte.  
 
Det søges om at udvide sommerhuset grundplan fra 540 cm x 1040 cm og en højde 
på 510 cm, til 570 cm x 1070 cm og en højde på 525 cm, med begrundelse om at 
isolere huset. Ved genopførsel får sommerhuset derfor et areal på 61 m2.  
 
Herunder ses det eksisterende sommerhus.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
3 
Fix. 2. Eksisterende sommerhus set fra hhv. Øst og vest. Tilsendt med 
ansøgningsmateriale. 
 
 
Fig. 3. Eksisterende sommerhus set fra hhv. Syd og nord. Tilsendt med 
ansøgningsmateriale. 
 
Herunder ses skitser af det sommerhus der ønskes genopført. Ansøger oplyser at 
tagvinduet på skitsen ikke laves.  
 
Fig. 4. Skitser af det nye sommerhus. Tilsendt med ansøgningsmateriale. 
Tagvindue er taget ud af projektet.  

 
 
4 
 
Fig. 5. Skitse af det nye sommerhus. Tilsendt med ansøgningsmateriale.  
 
Facaden af det nye sommerhus beklædes med ubehandlet fyrretræ med vandrette 
brædder og taget bliver tagpap.  
 
Det nye sommerhus ønskes at flytte hhv. 2 meter væk fra kysten samt 1,5 meter 
mod nord grundet septiktank på sydsiden af huset.  
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 48 Stubbe Sø) ligger ca. 3,2 mod 
nordvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 44.  
 
Projektområdet ligger uden for Natura 2000-områder. På baggrund heraf og på 
baggrund af projektets begrænsede omfang vurderes det, at projektet ikke kan 
påvirke et Natura 2000-område væsentligt, og der er derfor ikke behov for en 
nærmere konsekvensvurdering. 
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 

 
 
5 
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra 
naturbeskyttelseslovens § 15 strandbeskyttelseslinjen til – efter nedrivning - at 
genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så 
forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig 
ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med 
omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en 
betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.  
 
Efter Kystdirektoratets praksis meddeles normalt dispensation til at foretage en 
mindre forøgelse af det bebyggede areal med henblik på at etablere tidssvarende 
isolering. 
 
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om 
bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet 
af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra 
strandbeskyttelseslinjen. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til genopførsel af 
sommerhus.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn]  
Specialkonsulent - Kystdirektoratet 
 
 

 
 
6 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Syddjurs Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforenings, Syddjurs, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Østjylland, [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forenings, Syddjurs, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
7 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
8 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-14226 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1836.