Dispensation til terrasser

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 14038 
[..]
Den 18. september 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til terrasser inden 
for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel].  
[adresse], i Mariagerfjord Kommune. 
 
Der er desuden også ansøgt om registrering af et ekstra lejemål, hvilket ikke udgør 
en ændring af tilstanden, og som derfor ikke forudsætter dispensation. Se 
nærmere uddybning i redegørelsen neden for.  
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 
1, jf. § 15, til det ansøgte. 
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
[adresse] er et klyngehus hvor adressen [adresse] er i den anden ende af bygningen. Bygningen er opført i 1827 og seneste 
ombygning er fra 1978.  
 
Fig. 1. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange. Den røde prik 
markerer den ansøgte bygning til lejemål. 
 
På ejendommen findes flere bygninger hvor der er registreret 3 lejemål i alt. Der 
har været udlejning på ejendommen siden slutningen af 1970'erne, hvor 
bygningerne senest blev ombygget.  
 
For den bygning, som ansøgningen vedrører er der registret 2 lejemål, og der 
ansøges om at 1. sal kan udgøre et 3. lejemål i bygningen. Boligen på 1. sal har efter 
det oplyste og efter den eksisterende indretning i praksis fungeret som en 
selvstændig boligenhed siden renoveringen i 1976. Som det også fremgår af 
plantegningerne, har den egen indgang samt eget bad og toilet. Der har samtidig 
været adgang til lejemålet i nr. 4, som boligen ifølge BBR har hørt sammen med.  
 
Herunder ses plantegninger fra 1976 hvoraf det fremgår at bygningen er indrettet 
til selvstændige beboelser.  
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Plantegning fra 1976, stueplan.  
 
 
Fig. 3. Plantegning fra 1976, 1. Sal.  
 
Registreringen af et lejemål på 1. sal vurderes ikke at udgøre en ændring af 
tilstanden, hvorfor en tilføjelse af 1.salen som selvstændigt lejemål ikke 
forudsætter en dispensation, hvorfor dette ikke behandles yderligere.  
 
Terrasser 
Der har tidligere været mindre terrasser på omtrent samme placering som de nye, 
se fig. 4. Ældre terrasser er opført før arealet blev omfattet af strandbeskyttelse, og 
er fjernet omkring år 2017. De nye terrasser er etableret omkring 2022/2023, og er 
bygget med rækværk, se fig. 6. Terrasserne er i et haveareal der er afskåret fra 
kysten af to veje.  
 
 

 
 
4 
 
Fig. 4. Tidligere terrasser, ortofoto 2014. 
 
I en periode fra 2017 til 2022/2023 har der ikke været terrasser, se fig. 5.  
 
 
Fig. 5, Ortofoto 2017. Billedet viser at der ikke er nogle terrasser i 2017.  
 
På foto fra 2023 ses de nye terrasser etableret, se fig. 6 

 
 
5 
 
Fig. 6 Til venstre ortofoto 2023. Til højre ortofoto 2025. 
 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 223, Kastbjerg Ådal) ligger ca. 65 m mod 
vest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 223. Det nærmeste 
fuglebeskyttelsesområde (nr. 15) ligger ca. 1,5 km mod nord. I 
fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 11. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det 
ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig 
påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet vurderer, at 
der er tale om nye terrasser, der har en anden udformning og placering, end de 
tidligere terrasser, og at terrasserne derfor forudsætter dispensation efter 
naturbeskyttelsesloven.  
 
Som udgangspunkt kan der kun i særlige tilfælde meddeles dispensation fra 
bestemmelserne om strandbeskyttelse, men inden for lovligt etablerede haver 

 
 
6 
gælder både en række undtagelser for kravet om dispensation samt en mere 
lempelig dispensationsadgang.  
 
En have forstås i denne sammenhæng som et areal, der ligger i tilknytning til en 
bolig og som er undergivet en vis kultivering eller vedligeholdelse og ikke længere 
dyrkes eller anvendes landbrugsmæssigt (jf. naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 4).  
 
En have inden for strandbeskyttelseslinjen betragtes som lovligt etableret, hvis den 
er etableret før 1. januar 1968 eller på baggrund af en forudgående dispensation. 
På ejendomme, der ligger inden for den såkaldte udvidede strandbeskyttelseszone 
(dvs. mellem 100 og 300 m fra kysten), betragtes en have dog som lovligt 
etableret, hvis den blev etableret, før den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte i 
kraft. Den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte i kraft i området den 23-02-
2001. En have betragtes kun som lovligt etableret, hvis arealet kontinuerligt er 
opretholdt som have. 
 
Kystdirektoratet vurderer, at haven har været etableret og kontinuerligt opretholdt 
som have før den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte i kraft i 2001. 
 
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 3, at der i lovligt etablerede haver, 
uanset forbuddet i § 15, stk. 1, kan placeres mindre bygninger, anlæg og 
installationer i tilknytning til boligen og højst 15 m fra denne, som en terrasse 
etableret i niveau med og i sammenhæng med beboelsen, et gyngestativ, højbede 
og en sandkasse og andre legeredskaber samt et mindre skur på op til 10 m2, 
medmindre der allerede lovligt er opført et skur i tilknytning til boligen. Det 
betyder, at der i disse tilfælde ikke skal søges om en forudgående dispensation ved 
Kystdirektoratet. 
 
Idet terrasserne er udført med rækværk/værn, vurderes de ikke at være omfattet af 
ovenstående undtagelse, og de forudsætter derfor dispensation. 
 
Efter naturbeskyttelseslovens §65b, stk. 3, nr. 1 kan der i lovligt etableret haver, 
uden at der foreligger et særligt tilfælde, meddeles dispensation til mindre 
bygninger, anlæg og installationer i haver som nævnt i § 15 a, stk. 3 og 4, men som 
placeres uden tilknytning til beboelsen, og andre mindre anlæg og installationer, 
som f.eks. drivhuse på op til 10 m2 og hævede terrasser. 
 
Kystdirektoratet vurderer at terrasserne ved værn udgør et begrænset indgreb i 
kystnaturen. Der lægges vægt på, at de placeres i tæt tilknytning til boligen, og at 
haven er adskilt fra kysten af en større vej. og som desuden fremstår som små og 
er klart underordnet boligdelen. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til eksisterende terrasser.  
 
 

 
 
7 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn]  
Specialkonsulent - Kystdirektoratet  
 
 
 

 
 
8 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Mariagerfjord Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Mariagerfjord, dnmariagerfjord-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Himmerland-Aalborg himmerland-
[email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Mariagerfjord, [email]   
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
9 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
10 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven.