Dispensation til etablering af 3 BESS-anlæg.

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 124093 
[..]
Den 4. februar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af 3 
BESS-anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Aabenraa Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Ejendommen [matrikel] er beliggende på [adresse] i Aabenraa Kommune. Ejendommen er i BBR noteret som 
landbrugsejendom og er i sin helhed omfattet strandbeskyttelseslinjen. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Ifølge LIFA OIS er matriklens areal opgjort til ca. 9,5 ha. Ejendommen er 
imidlertid noteret som Samlet fast ejendom, med flere tilhørende matrikler, 
hvorved det samlede areal ca. udgør 70 ha.  
 
Hovedparten af driftsbygningerne er placeret i nærheden af det ansøgte anlæg. 
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De 
sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik angiver anlæggets 
ønskede placering. 
 
Den ønskes til landbrugsejendommen opstillet 3 BESS-anlæg (Battery 
Energy Storage System) af typen CPS ES-125kW/261 kWh-EU. 
 
Et BESS-anlæg er et batteribaseret energilagringsanlæg, der kan lagre elektrisk 
energi og levere den tilbage til nettet eller til en installation efter behov. I praksis 
består et BESS-anlæg typisk af batterimoduler, invertere, transformere, tavler, 
beskyttelse og styring samt overvågnings- og sikkerhedsfunktioner. 
 
Det kan bidrage til balancering af elnettet, fungere som reservekapacitet og levere 
backup ved strømafbrydelser. Samtidig kan batterilagring forbedre udnyttelsen af 
lokal elproduktion, for eksempel fra sol, ved at flytte energi fra perioder med høj 
produktion til perioder med højere behov.2 
 
Ansøger oplyser, at:  
»Anlægget er placeret 5 m fra vejskel, som angivet på de indsendte tegninger. 
Placeringen er ændret fra den oprindelige på grund af byggelinjen, hvilket 
også fremgår af den vedhæftede dispensation. 
 
Hegnet på 2,6 m er en del af ansøgningen og er medtaget for at skærme 
anlægget og sikre, at det falder naturligt ind i landskabet. 
 
Anlæggene har udelukkende til formål at sikre nød- og backupstrøm samt 
understøtte stabil drift af de tilknyttede landbrugsvirksomheder. 
(…) 
Hegnet er et krav fra kommunen i forbindelse med landzonetilladelsen. 
 
Det vil blive malet i en mørk farve, så det fremtræder så diskret som muligt i 
landskabet, og i nuancer der matcher omgivelsernes naturlige tone. 
 
2 https://www.niras.dk/sektorer/energi/bess-anlaeg/ 

 
 
3 
Hegnet opsættes mellem beplantningen og anlægget, og den eksisterende 
beplantning fjernes ikke. 
 
Det vurderes, at en højde på 2,6 m er passende, da det både sikrer den 
nødvendige afskærmning og samtidig undgår, at hegnet bliver så højt, at det 
fremstår endnu mere markant i landskabet « 
 
Af det fremsendte materiale fremgår endvidere, at hver enhed har følgende mål 
(b*h*d): 1000 x 2400 x 1400mm, og der ansøges samtidig om opstilling af hegn i 
landskabets farver mod syd og vest, så anlægget af skærmet og falder naturligt ind 
i omgivelserne. 
 
 
Fig. 2. Skråfoto af driftsbygninger med solceller på tagsiderne væk fra kysten. Det røde 
kryds markere den ønskede placering for BESS-anlæggene. 
 
 
Fig. 3. Billede af beplantning og som anlægget ønskes etableret bag. Endvidere ses 
driftsbygningerne i baggrunden med solceller på taget vendt væk fra kysten. 
 
Selve anlægget ønskes opstillet i den udvidede strandbeskyttelseslinje til 
landbrugsejendommen. 

 
 
4 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 96, Bolderslev Skov og Uge Skov) ligger 
ca. 3,4 km mod NNV. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 85. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området og 
projektets begrænsede karakter.  
 
Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig 
påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Efter § 15 a, stk. 1 gælder forbuddet mod tilstandsændringer ikke, hvis det ansøgte 
vedrører den landbrugsmæssige drift, jf. nr. 1, eller sædvanlig hegning på 
jordbrugsejendomme, jf. nr. 3. Efter fast praksis indebærer den landbrugsmæssige 
drift bl.a. dyrkning af sædvanlige afgrøder og græsning, men ikke BESS-anlæg som 
der her ansøgte med hegn omkring.  
 
Forholdet skal derfor vurderes efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, 
hvorefter der kun i særlige tilfælde kan meddeles dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler 
for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for 
den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes 
præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen 
administreres i praksis meget restriktivt. 
 
Udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, og 
ansøgninger herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg 

 
 
5 
inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 773, 
der dog om handlede opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Kystdirektoratet vurderer, at etablering af vedvarende energi er et 
anerkendelsesværdigt formål, der i en vis udstrækning kan tilsidesætte det hensyn, 
som bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen skal varetage om at bevare de 
kystnære arealer fri for yderligere indgreb. 
 
Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette formål dog ikke 
ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
I den konkrete sag er der ansøgt om opstilling af 3 store batterianlæg med delvis 
hegning omkring, med en placering væk fra kysten. Det er endvidere indgået i 
vurderingen at der ved afgørelse af 15. september 2016 blev meddelt dispensation 
til over 200 m2 solceller på den kystnære ejendom, se også fig. 2. Begrundelsen 
var ud fra en driftsmæssig nødvendighed for landbrugsejendomme. 
Kystdirektoratet opfatter den meddelte dispensation fra 2016 som en 
undtagelsesvis og enkeltstående fravigelse af praksis. 
 
Kystdirektoratet finder samlet set henset til forholdene på ejendommen, at der ved 
placeringen af 3 BESS-anlæg med delvis hegning i forhold til omgivelserne og 
kysten, ikke vurderes at være forhold som taler afgørende imod den ansøgte 
placering af anlægget. Det er tillagt vægt at anlægget opføres i tilknytning til 
solcelleanlægget og driftsbygningerne på ejendommen, og at de endvidere er 
placeret ud til landevejen. 
 
Såfremt hegnet opføres, som oplyst forudsat af kommunen syd og vest for 
anlæggets sider, skal det opføres i farver der matcher omgivelsernes naturlige tone. 
Anlægget vurderes at være tilstrækkelig skjult med en tilsvarende højde for hegnet 
på 2,4 meter eller maksimalt 2,6 meter.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af 3 BESS-
anlæg som ansøgt.  
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
3 https://mfkn.naevneneshus.dk/nyhed/e8952e27-18af-4e74-b99b-1aa1a8809687  

 
 
6 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Aabenraa Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Aabenraa, [email]  
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]   
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
7 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens4 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
4 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
8 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
9 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 96, 
Bolderslev Skov og Uge Skov 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)