Dispensation til etablering af minirenseanlæg

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 56352 
[..]
Den 1. oktober 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
Dispensation til etablering af minirenseanlæg inden for 
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af 
minirenseanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Næstved Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1,  
jf. § 15, til det ansøgte. 
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Vilkår for dispensationen 
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: 
• 
Eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning skal køres bort 
til en placering uden for de strandbeskyttede arealer.  
• 
Arealerne skal reetableres til oprindelig tilstand straks efter 
etableringen af minirenseanlægget. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. 
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Næstved Sejlklub ansøger om dispensation fra strandebeskyttelseslinjen til 
etablering af minirenseanlæg på [matrikel]. Ansøger 
har indsendt en fuldmagt fra Næstved Kommune, som ejer matriklen. 
 
Den ansøgte placering ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen (se figur 1). 
 
Minirenseanlægget placeres i et ubefæstet græsareal syd for en parkeringsplads. 
Anlægget består af tre nedgravede betontanke samt en ny afløbsledning, som fører 
det rensede spildevand til havet (se figur 2). Der etableres to dæksler på terræn, 
som bliver de eneste synlige tegn på anlægget. 
 
Det samlede gravearbejde omfatter et areal på ca. 40 m² i op til ca. 3 m dybde. Alle 
eksisterende rørføringer bliver ikke gravet op. Ny trykledning skubbes gennem 
eksisterende kloakrør fra eksisterende pumpebrønd til ny rensebrønd. 
Eksisterende samletank syd for havnen bliver liggende i jorden. 
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2026. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange 
signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den ansøgte 
matrikel er markeret med en rød farve. 
 

 
 
3 
 
Fig. 2. Tilsendt af ansøger. Oversigtstegning over eksisterende 
spildevandsledninger (markeret med en rød linje), minirenseanlæg (markeret 
med en rød cirkel med en firkant i) og en ny rørledning til havet (markeret med 
en grøn stiplet linje). 
 
Ansøger har bl.a. oplyst følgende: 
”Den eksisterende spildevandsløsning for sejlklubbens faciliteter består i dag af 
en samletank, som formentlig er etableret omkring 1998. For at sikre en nutidig 
og miljørigtig håndtering af spildevand ønsker klubben at udskifte denne løsning 
med et nedgravet minirenseanlæg. Projektet skal sikre, at vi overholder 
gældende miljøkrav og forbedrer rensningsniveauet til gavn for det omgivende 
kystmiljø.” 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. nr. 169, Havet og kysten mellem 
Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde) ligger ca. 70 m mod sydvest og ca. 120 m 
mod nordvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 148 og 
fuglebeskyttelsesområde nr. 81. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde 
nr. 20, Karrebæk, Dybsø og Avnø Fjorde. Det nærmeste kortlagte naturtype, 
kystlaguner og strandsøer (1150), ligger ca. 70 m mod syd. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter samt at 
anlægget etableres med udløb til den indre del af lystbådehavnen, som ikke er en 
del af Natura 2000-området. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets 
vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder 

 
 
4 
og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov 
for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
På Arter.dk er der indenfor den 10 x 10 km kvadrat, som matriklen ligger i, 
registreret følgende arter: Springfrø, stor vandsalamander, markfirben, 
spidssnudet frø, klokkefrø, natlyssværmer, løvfrø, grønbroget tudse, stor 
kærguldsmed og forskellige arter af flagermus. 
 
Eftersom det ansøgte hverken påvirker søer eller vandløb, vurderes det, at padder 
og vandlevende insekter ikke vil blive væsentligt negativt påvirket af det ansøgte.  
 
Der faldes ikke træer eller fjernes bygninger i forbindelse med det ansøgte og 
derfor vurderes det ansøgte ikke at påvirke de arter af flagermus, der måtte være i 
området. 
 
Kystdirektoratet vurderer, at det ansøgte placering ikke er potentielt levested for 
markfirben. Der er i vurderingen lagt vægt på, at markfirben foretrækker klitter og 
lignende, hvor der er løst sandjord at grave æg ned i, vegetationsfrie pletter man 
kan sole sig på, samt strukturer hvor man kan opsøge skygge, når det ellers bliver 
for varmt. Det åbne græsareal uden skjulesteder vurderes ikke at udgøre et egnet 
levested for markfirben. 
  
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Indledningsvist bemærker Kystdirektoratet, at midlertidige terrænændringer i 
forbindelse med anlægsarbejde ikke anses for at være dispensationskrævende 
tilstandsændringer jf. § 15, stk. 1, såfremt terrænet retableres straks efter 
anlægsarbejdet samt at arbejdet ikke foretages på sårbart landskab, herunder 
skrænter og beskyttede naturtyper. 
 
I forhold til de synlige dele af anlægget finder Kystdirektoratet, at disse ikke hører 
under undtagelsesbestemmelserne i § 15b, stk. 1 og 2. I vurderingen har 
Kystdirektoratet lagt vægt på at anlægget, selvom disse placeres indenfor 
lokalplanen for lystbådehavnen (Lokalplan D17.1-1), ikke er placering eller 
udvidelse af eksisterende bebyggelse til havneformål, men et anlæg til håndtering 
af de eksisterende bebyggelsers spildevand. 
 
På baggrund af, at der ikke er en lempeligere dispensationsadgang, skal 
Kystdirektoratet vurdere det ansøgte anlæg efter den restriktive 

 
 
5 
dispensationsadgang i naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, som forudsætter at det 
ansøgte udgør et særligt tilfælde. 
 
Efter administrativ praksis dispenseres til mindre ændringer af de 
strandbeskyttede arealer, som er nødvendige for at opretholde tidssvarende 
infrastruktur, herunder spildevandsløsninger. 
 
Kystdirektoratet finder, at det ansøgte anlæg udgør et sådant særligt tilfælde, at 
der kan meddeles dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1.  
I vurderingen har Kystdirektoratet lagt afgørende vægt på, at der er tale om et 
nødvendigt anlæg, der ikke kan placeres uden for det strandbeskyttede område, og 
anlægget er dermed omfattet af ovennævnte praksis. 
 
Kystdirektoratet vurderer, at anlæggets påvirkning af kystlandskabet vil være 
meget begrænset, når der henses til de meget få synlige dele af anlægget i form af 
dæksler, som ligger i niveau med terræn. I vurderingen har direktoratet endvidere 
lagt vægt på, at anlægget placeres imellem den eksisterende lystbådehavn og 
dennes faciliteter, herunder bygninger mod nord og øst samt parkeringspladsen 
mod syd. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til det ansøgte.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
 
 

 
 
6 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Næstved Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email] 
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Næstved, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt; [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydvestsjælland, [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Næstved, [email] 
• 
Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
7 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
8 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
9 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 169, Havet 
og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)