Søg Strandbeskyttelse Skive Kommune
Dispensation til opsætning af elskab
Sagen kort
Et elnetselskab søgte via en landinspektør om dispensation til at opsætte et elskab (85 cm højt, 28 cm bredt) ved en boligenhed på en stor ejendom ved Limfjorden i Skive Kommune, ca. 25 m fra kysten og inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje. Skabet indgår i en udskiftning 1:1 af eksisterende kabler og elskabe på grund af spændingsfald, der har beskadiget elektriske apparater i husene; tracéet følger vejen og er lagt uden om § 3-natur. Kystdirektoratet gav dispensation og lagde vægt på, at udbygning af elnettet for at sikre tilstrækkelig strømforsyning er et anerkendelsesværdigt formål, at der er tale om et beskedent anlæg placeret op ad eksisterende bebyggelse på et kultiveret areal, og at skabet er nødvendigt for at opretholde spændingsniveauet hos ejendommen.
Fakta
- Ejendom
- Helårsbolig
- Ansøger
- Forsyningsselskab
- Strandbeskyttelseszone
- Inden for de oprindelige 100 m
- Afstand til kysten
- 25 m
- Højde før / efter
- ? m → 0,9 m
- Lovgrundlag
- Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15
Hvad blev der søgt om
Ledning eller kabelTeknisk anlæg
Praksisflag
- "Mindre end lidt"-praksis (nej)
- Harmoni som begrundelse (nej)
- Energi som begrundelse (nej)
- Tilgængelighed som begrundelse (nej)
- Vilkår stillet (nej)
- Genoptaget sag (nej)
8 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Afskærmet af bebyggelse eller beplantning
- Andet
- Begrænset omfang
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] • Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk [..] J.nr. 2025 - 29574 [..] Den 23. oktober 2026 [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] [..] Ansøgning Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opsætning af elskab inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Skive Kommune. Afgørelse Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. Afgørelsen kan påklages Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver klaget over afgørelsen. Klagevejledning fremgår af bilag 2. 1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 2 Redegørelse for sagen Geopartner Landinspektører A/S ansøger på vegne af N1 A/S om at opsætte et elskab på [matrikel], [adresse], i Skive Kommune. Ejendommen [adresse] omfatter 327,7 ha, hvoraf ca. 61 ha er inden for strandbeskyttelseslinjen. [adresse], der er en selvstændig boligenhed under [adresse], ligger i sin helhed inden for den oprindelige 100 m strandbeskyttelseslinje, ca. 25 m fra Limfjorden. På figur 1 ses et kort over den ansøgte matrikel. På figur 2 ses et kort over den ansøgte placering og det omkringliggende område. På figur 3 ses et kort over linjeføringen af elkablet På figur 4 ses kort over linjeføringen af elkablet samt placeringen af elskabe På figur 5 ses tilsendte billede af det ekskab der ønskes opført Fig. 1. Ortofoto 2026. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De hvide streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte matrikel. 3 Fig. 2. Ortofoto 2026. De hvide streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer den ejendom, hvor elskabet ønskes opsat. Fig. 3. Udsnit af kort modtaget fra ansøger. Den blå linje markerer linjeføringen af det kabel ønskes erstattet. Linjeføringen følger for så vidt muligt vejens forløb. 4 Fig. 4. Udsnit af kort modtaget fra ansøger. Den blå stiplede linje markerer det kabel der ønskes udskiftet i forholdet 1:1. Den grønne linje markerer kysten. Blå kasser markerer elskabe. Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. Illustration af elskab der ønskes opført. 5 Ansøger oplyser følgende: ”(…) Konkret er der tale om udskiftning af eksisterende ledninger og elskabe grundet spændingsfald i området, som ligefrem ødelægger de elektriske apparater i husene. Jeg har talt med en af lodsejerne og det drejer sig om både kogeplader og varmepumper der er gået til.” Efterfølgende dialog med ansøger fastlægger følgende: Projektet er tilpasset, så tracéet bliver ført udenom registeret §3 natur og følger vejens forløb. De eksisterende skabe erstattes 1:1 og skabet der ønskes opsat ved [adresse], placeres ved bygningen. Som en del af det fremsendte materiale fremgår det også at elskabet der ønskes opsat er følgende model: TRIARCA TRILITE-XL-P12. Elskabet har følgende mål: Højde over terræn: 850 mm, udvendig bredde: 280 mm, dybde: 265 mm. Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal) ligger ca. 1,8 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 30 og fuglebeskyttelsesområde nr. 14. Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at elskabet ønskes opstillet udenfor kortlagt habitatnatur og levesteder. Det nærmeste kortlagte habitatnatur ligger ca. 1,8 km mod øst for den ansøgte placering, på den anden side af Hvalpsund (Limfjorden), hvor der er kortlagt den lysåbne habitatnaturtype strandvold med flerårige urter (1220) i moderat tilstand. Det nærmeste kortlagte levested er ca. 2 km mod øst, ligeledes på den anden side af Hvalpsund (Limfjorden), hvor der er registeret stor vandsalamander. Der er yderligere lagt vægt på, at elskabet ønskes opstillet op ad den eksisterende bygning. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. 6 Bilag IV-arter På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter. Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Begrundelse for afgørelsen Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Kystdirektoratet betragter udbygning af elnettet, for at sikre en tilstrækkelige forsyning af strøm til et område, som et anerkendelsesværdigt formål, som i en vis udstrækning kan tilsidesætte det hensyn, som bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen skal varetage om at bevare de kystnære arealer fri for yderligere indgreb. Kystdirektoratet vurderer at der er tale om et beskedent anlæg, som placeres ved den eksisterende bebyggelse på et areal der fremstår kultiveret. Derudover er der lagt vægt på at elskabet er nødvendig for at opretholde det nødvendige spændingsniveau hos ejendommen, hvor elskabet ønskes opført. Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”. Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opsætning af elskab ved ejendommen [adresse] inden for strandbeskyttelseslinjen. Med venlig hilsen [navn] Naturbeskyttelse [telefon] [email] 7 Bilagsliste: Bilag 1: Lovgrundlag Bilag 2: Klagevejledning Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Afgørelsen er også sendt til: • Skive Kommune, [email] / [email] • Danmarks Naturfredningsforening, [email] • Danmarks Naturfredningsforening, Skive-Salling, [email] • Friluftsrådet centralt: [email] • Friluftsrådet, Kreds LimfjordSyd [email] • Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] • Dansk Ornitologisk Forening, Skive, [email] • Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] • Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] • Danmarks Jægerforbund, [email] Afgørelsen offentliggøres desuden på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. 8 Bilag 1: Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. Lovgivning om international naturbeskyttelse Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte. Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 9 Bilag 2: Klagevejledning Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: • adressaten for afgørelsen • ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører • offentlige myndigheder • en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker • lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen • landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø • landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. 10 Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals. (fra Natura 2000-planen 2022-27)
Kilde
Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-29574 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1865.