Søg Strandbeskyttelse Langeland Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til genopførelse af ejendom

Afgjort 24. april 2026 · Journalnummer 2025-106250 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

En rådgiver søgte på vegne af ejeren af en landbrugsejendom i Langeland Kommune om dispensation til at nedrive et stuehus fra 1777 og en landbrugsbygning (i alt 180 m2) og genopføre en bolig i eet plan på samme sted med et samlet grundplan på 270 m2 (boligareal ca. 193 m2, indbygget garage/redskabsrum ca. 62 m2 og overdækket areal ca. 16 m2), ca. 250 m fra kysten i Natura 2000-området Sydfynske Øhav. Efter dialog blev projektet tilpasset til et traditionelt længehus med sadeltag. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til praksis for udskiftning af eksisterende bebyggelse med omtrent samme placering, størrelse og funktion samt praksis for udvidelse af helårsboliger i den udvidede zone til op til 250 m2 plus udhus. Direktoratet lagde vægt på, at boligen bevarer træk fra den eksisterende gård, at garage/udhus er samlet under samme tag, og at en del af boligarealet var konverteret til udhus, så påvirkningen af kystlandskabet ikke bliver betydeligt større end i dag.

Fakta

Ejendom
Landbrugsejendom
Ansøger
Privat
Strandbeskyttelseszone
Den udvidede zone (100 til 300 m)
Afstand til kysten
250 m
Eksisterende bebyggelse fra
1777
Areal før / efter
180 m² → 270 m²
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 65 b, Naturbeskyttelseslovens § 15

Hvad blev der søgt om

Genopførelse

Praksisflag

  • Fodaftrykket øges (ja)
  • Tagetage udnyttes (nej)
  • Særligt tilfælde anerkendt (nej)
  • "Mindre end lidt"-praksis (nej)
  • Harmoni som begrundelse (nej)
  • Energi som begrundelse (nej)
  • Tilgængelighed som begrundelse (nej)
  • Vilkår stillet (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

5 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Erstatter eksisterende
  • Fast praksis
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 106250 
[..]
Den 24. april 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
Ansøgning 
Der er ved ansøgning af 23. oktober 2025 søgt om dispensation fra 
naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse af ejendom inden for 
strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], 
[adresse], Langeland Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
15, til det ansøgte.  
 
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, 
om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
 
Redegørelse for sagen 
Ejendommen [matrikel], Langeland Kommune er 
beliggende på [adresse]. Ejendommen er i BBR noteret som 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 

 
 
2 
Samlet fast ejendom (Landbrug), og er næsten i sin helhed inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Stuehuset er placeret ca. 250 m fra kysten.  
 
Området er både inden for og uden for strandbeskyttelseslinjen præget af 
landbrug. Ifølge LIFA OIS er ejendommens samlede areal ca. 32,3 ha. 
 
Af ejendomsnoteringerne for ejendommen fremgår et stuehus opført i 1777 til 
landbrug på 70 m2, anden bygning til landbrug på 110 m2, i alt 180 m2. 
 
Ejendommen er beliggende i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav, og 
omfatter habitatområde H111 og fuglebeskyttelsesområde F71 og F72, se mere 
nedenfor om vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse. 
 
  
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De 
sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer 
bygningsmassens placering på ejendommen. Havet anes mod vest. 
 
Der er ansøgt om genopførelse af en ejendom på matriklen med et grundplan på 
270 m2, svarende til praksis for den maksimale udvidelse af helårsboliger i den 
udvidede linje på op til 250 m2 med tilhørende udhus på 20 m2. 
 
Fig. 2. Skråfoto fra 2023 af eksisterende bebyggelse. 
 

 
 
3 
Der har siden november været dialog om tilpasning af projektet, med særligt fokus 
på at genopførelsen sker som et traditionelt længehus på grund af de landskabelige 
interesser i området, jf. også figur 1 og 2. 
 
Der er ansøgt om en bolig i eet plan med et boligareal på 192,7 m2, og en indbygget 
garage med redskabsrum på 61,7 m2. Hertil kommer et overdækket areal på 15,6 
m2, svarende til i alt 270 m2. Boligen erstatter bygningerne på ejendommen, der i 
dag i henhold til BBR består af et bebygget areal på 180 m2, bestående af stuehus 
og anden landbrugsbygning.  
 
 
 
Fig. 3. Skitse over det ansøgte byggeri. Bygningens bredside er vestvendt, som den 
eksisterende længe, og garage og redskabsrum mod øst. 
 

 
 
4 
Det er oplyst at boligen opføres med symmetrisk sadeltag med 25 graders 
hældning. 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ansøger oplyser om materialevalget, at der vil blive anvendt tagsten IBF, sort og i 
en glans nede på 5.  
 
Mursten EW2546 Taurus. Det er en brunlig mursten, med en grå begitring der får 
den til fremstå lys grå/brunlig. 
 
Vinduerne er Velfac 200e træ/alu vinduer. Farven forventes at være Granit 60, 
koksgrå. 

 
 
5 
Der er sammen med ansøgningen fremsendt nedenstående skitseplan over 
indretningen af boligen, se fig. 4. 
 
 
Fig. 4. Skitseplan. 
 
 
 
 

 
 
6 
Der er sammen med ansøgningen fremsendt nedenstående situationsplan, der 
viser genopførelsen på samme placering som det eksisterende byggeri, hvor 
omridset af det ansøgte er lagt ovenpå et kort af de eksisterende bygninger. 
 
 
Fig. 5. Situationsplan over det ansøgte. 
 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav. Natura 2000-
området omfatter habitatområde nr. H111 og fuglebeskyttelsesområde nr. F71 og 
F72. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 17. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på projektets begrænsede karakter. Det 
ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig 
påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 

 
 
7 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor 
dispensation efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Efter administrativ praksis meddeles der som udgangspunkt ikke dispensation til 
opførelse af ny bebyggelse inden for strandbeskyttelseslinjen, medmindre der er 
tale om udskiftning af eksisterende bebyggelse med et nyt med omtrent samme 
placering, størrelse, funktion og udformning. Det er ligeledes en forudsætning, at 
den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen 
værdi af betydning, dvs. at bygningen er en ruin. Det er desuden et krav, at den 
genopførte bygning anvendes til samme formål som den tidligere bygning.  
 
Ved genopførelse af bebyggelse er det slutteligt et vilkår, at der er tidsmæssig 
kontinuitet fra den tidligere bygning til den nye. Med tidsmæssig kontinuitet 
menes, at der i udgangspunktet højst må være gået tre år fra den tidligere bygning 
er blevet fjernet til den nye bygning opføres.  
 
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om 
bygningernes udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er 
omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra 
strandbeskyttelseslinjen.  
 
Kystdirektoratet lægger vægt på, at den ansøgte bolig trods ændringerne i 
udformningen og udtrykket fortsat har mange ligheder med den eksisterende bolig 
karakteristiske træk for landskabelige ejendomme. Kystdirektoratet har i 
vurderingen lagt vægt på, at bygningen ønskes opført med omtrent samme 
størrelse som den eksisterende bygning med omtrent samme placering. 
 
Det er endvidere indgået i vurderingen, at den 250 år gamle gård i rimelig grad 
som traditionelt længehus kan moderniseres med respekt for de landskabelige 
interesser i området. Herved tænkes der særligt på boligens kystvendte udtryk og 
at garage/udhus er samlet under samme tag som boligen, og at ansøger har 
accepteret at en del af boligarealet er konverteret til udhus. 
 
Kystdirektoratet vurderer samlet set på baggrund af ovenstående, at den ansøgte 
bolig og det ansøgte udhus ikke vil få en betydelig større negativ påvirkning på 
oplevelsen af kystlandskabet end ejendommens eksisterende bebyggelse. 
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
 
 

 
 
8 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til genopførelse af ejendom 
inden for strandbeskyttelseslinjen, som ansøgt.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag 
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
 
 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Langeland Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Langeland, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt, [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydfyn, [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Langeland, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email] 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 
 

 
 
9 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden 
og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse 
er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering 
eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at 
dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 
b.  
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med 
andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det 
ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 
 
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
10 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
11 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 127, 
Sydfynske Øhav 
 
  
 
(fortsættes på næste side) 
 

 
 
12 
 
Kilde: Natura 2000-planen 2022-27 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-106250 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1748.