Kystpraksis Strandbeskyttelse Frederikssund Kommune
Dispensation til bygning med sauna, koldtvandskar og vildmarksbad.
Sagen kort
Et kommunalt børne- og ungehjem for sårbare unge i Frederikssund Kommune søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at opføre en mindre bygning på ca. 26 m² med sauna, koldtvandskar og vildmarksbad. Bygningen skal erstatte en udtjent saunatønde, et koldtvandsbassin og et vildmarksbad på samme sted. Kystdirektoratet gav dispensation med henvisning til lovbemærkningerne fra 1994 om mindre anlæg og udvidelser til brug for skoler og institutioner. Direktoratet lagde vægt på bygningens begrænsede størrelse, på at de unge i målgruppen ikke kan bruge de almindelige kommunale tilbud, og på at bygningen placeres tilbagetrukket og landværts institutionens øvrige bebyggelse. Direktoratet vurderede desuden, at projektet ikke påvirker det nærliggende Natura 2000-område eller bilag IV-arter.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | – | 26 m² | – |
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (nej)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en bygning med sauna, koldtvandskar og vildmarksbad, inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Frederikssund Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Klagevejledning fremgår af bilag 2.
Redegørelse for sagen
[..] har ansøgt om dispensation til at etablere en bygning med sauna, koldvandskar og vildmarksbad, på [matrikel], der ligger delvist inden for strandbeskyttelseslinjen.
Et kort over den ansøgte matrikel og det omkringliggende område ses på figur 1.
Et kort over den ansøgte placering ses på figur 2.
En tegning af den ansøgte bygning ses på figur 3.
En illustration af bygningens ydre fremtoning ses på figur 4.
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]
Fig. 2. Ortofoto 2025. Den ansøgte placering af bygningen er markeret med en rød prik.
Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en tegning af den ansøgte bygning.
Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en illustration af, hvordan bygningens ydre fremtoning kommer til at se ud.
Ansøger har oplyst følgende:
”På [..] har vi på nuværende tidspunkt en saunatønde, et koldtvandsbassin og et vildmarksbad stående. [adresse] er ved at være udskiftningsklar. Vi ønsker derfor at opføre en mindre bygning med alle 3 ting indbygget på samme område som de står placeret aktuelt.
Begrundelsen for de ansøgte faciliteter ligger i vores funktion som Børne- og Ungehjem for sårbare børn og unge mellem 14 og 18 år. Vi forsøger blandt andet ved hjælp af de aktivitetsmuligheder vi har at motivere de unge til at bliver hos os, og muligheden for sauna er en populær aktivitet for vores unge. Det er ikke en mulighed at benytte de lokale tilbud som svømmehal og havnebad, da mange af vores unge kræver mere skærmede miljøer.
(…)
Her er en liste over de materialer der bliver brugt:
Ramme C24 kalibreret træ
Udvendig finish termotræ termisk varmebehandlet
Indvendig finish Aspentræ
Bænke materiale aspentræ
Varm sikkerhed omkring ovn
Ryglæn over bænke
Glas 8 mm tonet hærdet glas
Interiørbelysning LED-belysning uder bænke og bag ryglænet Glasdør (sikkerhedsklasse) Gulvbelægning Termiske terrassebrædder (termotræ) Tag materialeTagpap med skråning løber ud vand Væg og loft Isolering Mineraluld 10cm antivindfolie og dæmningsspærfolie Gulvisolering flamingo 10 cm med vandafløbssystem
Fuld panoramaudsigt i frontvæggen;
(sikkerhedsklasse)
5 stk ventilationssteder
C32 3-faset tilslutning til el-kabel
Lys udenfor ved indgang ”
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov) ligger ca. 150 m mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 120 og fuglebeskyttelsesområde nr. 105.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at det ansøgte placeres uden for Natura 2000-området, i et område der i forvejen fremstår med en del bebyggelse og anlæg. Der er yderligere lagt vægt på, at der er tale om et mindre anlæg, der placeres i et område, hvor der i forvejen er præget af meget aktivitet fra institutionens virke. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.
Bilag IV-arter
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til mindre anlæg og udvidelser til brug for skoler, institutioner, mv. Dispensationen gives, når der ikke er konkrete landskabelige forhold, der taler imod det ansøgte, og når dette står i rimeligt forhold til pågældende institutions aktiviteter og øvrige bebyggelse på ejendommen.
Kystdirektoratet vurderer, at den ansøgte bygning falder ind under ovenstående dispensationsmulighed. Der er i vurderingen lagt vægt på, at der er ansøgt om dispensation til en mindre bygning (ca. 26 m2), samt at de unge i målgruppen ikke kan bruge de almindelige kommunale tilbud.
Kystdirektoratet vurderer herudover, at der ikke er kystlandskabelige forhold der taler imod en dispensation. Der er i vurderingen lagt vægt på, at den ansøgte bygning opføres tilbagetrukket på matriklen, landværts institutionens øvrige bebyggelse.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af en bygning med sauna, koldtvandskar og vildmarksbad.
Med venlig hilsen
[navn]
Kystdirektoratet
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
Afgørelsen er også sendt til:
- Frederikssund Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund, dnfrederikssund- [email]
- Friluftsrådet centralt: [email]
- Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland v/ [navn], [email] •
- Dansk Ornitologisk Forening, Frederikssund, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
- Slots- og Kulturstyrelsen, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 136, Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov
(fra Natura 2000-planen 2022-27)
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-99265 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1723.