Kystpraksis Strandbeskyttelse Frederikssund Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til afholdelse af Sund Festival den 22.-23.08.2020 i Frederikssund Kommune

Afgjort 26. februar 2020  · Journalnummer 20-00186-7  · Fra det tidligere kyst.dk, ikke længere online hos Miljøstyrelsen

Sagen kort

En lokal forening søgte om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at afholde en todages sundhedsfestival på Kalvø i Frederikssund Kommune i august 2020. Ansøgningen omfattede to tipier, to store telte, mindre udlejningstelte, en toiletvogn og et loungeområde på ca. 50 m² ved stranden med opstilling og nedtagning over i alt seks dage og forventet ca. 500 besøgende uden overnatning. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om, at offentlighedens adgang til stranden ikke hindres, og at området efterlades ryddet senest 31. august 2020. Direktoratet lagde vægt på den korte varighed, at festivalen afholdes uden for Natura 2000-området, og at området i forvejen er godt besøgt på grund af lystbådehavnen og de tilknyttede fritids- og sportstilbud.

Fakta

Ejendom
Andet
Ansøger
Forening
Lovgrundlag

Hvad blev der søgt om

Midlertidigt arrangementTelt

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Offentlighedens adgang til stranden må ikke forhindres eller vanskeliggøres
  • Området skal efterlades ryddeliggjort uden synlige spor af festivalen senest 31. august 2020
  • Det forudsættes, at begge lodsejere accepterer udnyttelsen af dispensationen
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Dispensation til afholdelse af Sund Festival den 22.-23.08.2020 inden [..] [..] [..] [..]

Ansøgning

Du har pr. mail af 8. januar 2020 fremsendt en ansøgning om dispensation til afholdelse af Sund Festival inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen matr. nr. nr.19b, Frederikssund Markjorder, [adresse], og [matrikel], [adresse], i Frederikssund Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til afholdelse af Sund Festival den 22.-23.08.2020 på Kalvø i Frederikssund Kommune.

Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Der forudsættes accept fra begge lodsejere for udnyttelse af dispensationen.

1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse

2

Vilkår for dispensationen

Dispensationen er meddelt på følgende vilkår:

 Offentlighedens adgang til stranden må ikke forhindres eller vanskeliggøres.

 Området efterlades ryddeliggjort uden synlige spor af festivalen senest 31. august 2020.

Redegørelse for sagen

Foreningen Sund Festival i Frederikssund har søgt om afholdelse af en festival den 22.-23. august 2020. Ønsket er at skabe opmærksomhed og aktivitet omkring sundhed og festivalen afholdes i uge 34, hvor Frederikssund Kommune har fokus på sundhed hele ugen.

Festivalen afvikles på Kalvøen, ”da der i området også ligger flere frivillige fritidsforeninger bl.a. Frederikssund Roklub og Tennisklub etc. som bliver en del af arrangementet”.

Før og efter festivalen vil der være brug for tid til opstilling og nedtagning af effekter i perioden 20.08 – 25.08.2020.

Besøgstallet er estimeret til 500 besøgende uden overnatning og betaling for besøgende.

Jf. ansøgning er det oplyst at der på arealerne opstilles:

”2 tippier (figur 1 til højre i billedet), hvor der vi være meditation, historielæsning for børn og unge fra bibliotekerne.

2 store telte i midten af pladsen, hvor hovedaktiviteterne skal foregå, bl.a. foredrag om sundhed, yoga, dans, musik fra den lokale musikskole, mv.

De små telte på pladsen lejes for et begrænset beløb ud til lokale erhvervsdrivende der har med sundhed at gøre. ude bag ved de grønne buske/træer langs stien opstilles en toiletvogn.

Der laves et lounges område ved stranden på ca. 50 m2 tæt på broen ved sejlklubben, hvor der sælges juice coktails. uden alkohol, med pallemiljø. Til højre for sejlklubben vil spejderne have et område med aktiviteter”.

3

Figur 1. Markering af opstilling af telte og tipier.

Festivalens placering er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og ligger i et område hvor der er i forvejen forefindes en række frilufts- og sportsaktiviteter som det fremgår af figur 2.

4

Figur 2. Strandbeskyttelseslinjen er markeret med gul skravering.

Ejendommen er beliggende op til Natura 2000-område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov (habitatområder nr. H120 og H199, fuglebeskyttelsesområder nr. F105 og F107), jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

5

Lovgivning

Af naturbeskyttelseslovens § 15 fremgår det, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen.

Der kan gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65b.

Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

6

Før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Særlige arrangementer som f.eks. cirkus, teltlejr, afholdelse af koncert eller sportsarrangementer er ifølge sagens natur midlertidige, men kræver på grund af deres størrelse og dermed deres potentielle påvirkninger af naturen ofte dispensation.

Ved vurdering af sådanne arrangementer, må det anvendte areal, deltagerantallet, og den tidsmæssige udstrækning af arrangementet tages i betragtning. Endvidere skal det pågældende areals karakter og anvendelse i øvrigt indgå i vurderingen af, om der kan meddeles dispensation.

Der er i vurderingen lagt vægt på at Sund Festivalen forløber over en kort periode på 2 dage og at festivalen afholdes uden for et Natura 2000 område. Endelig er der lagt vægt på at området i forvejen vurderes godt besøgt grundet lystbådehavnen og de fritids- og sportstilbud der ligger i tilknytning til området.

Ud fra en samlet vurdering af sagen meddeler Kystdirektoratet hermed dispensation til at afholde festivalen som ansøgt på de anførte vilkår.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Det ansøgte vil ikke ødelægge eller beskadige leve- eller voksesteder for de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Det ansøgte vil endvidere efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

7

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen,  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,  offentlige myndigheder,  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Der klages via Klageportalen, som der er et link til på forsiden af sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Med venlig hilsen

[navn]

[telefon]

[email]

8

Afgørelsen er sendt til:

 Frederikssund Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Nordsjælland v/ [navn], [email]  Dansk Ornitologisk Forening, [email]  Dansk Ornitologisk Forening, Frederikssund, [email]  Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere. En arkiveret kopi findes hos Internet Archive: Se arkivkopien.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 20-00186-7 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 4774.