Søg Klitfredning Jammerbugt Kommune

Dispensation Klitfredning

Dispensation til etablering af nedsivningsanlæg

Afgjort 22. april 2026 · Journalnummer 2026-48412 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Jammerbugt Kommune søgte på vegne af ejerne af en sommerhusejendom om dispensation fra klitfredningen til at nedgrave et nedsivningsanlæg til spildevand (ca. 3 x 20 m) og et nedsivningsanlæg til spa-vand (ca. 1 x 10 m), der delvist ligger inden for klitfredningslinjen, i forbindelse med opførelse af et nyt sommerhus på grunden. Anlæggene kunne ikke overholde de lovpligtige afstandskrav til skel, vej, bygning og andet nedsivningsanlæg, hvis de blev placeret uden for klitfredningen. Kystdirektoratet gav dispensation på vilkår om straks at reetablere terrænet og bortkøre overskudsjord og fandt, at der er tale om et nødvendigt anlæg for ejendommen, at anlæggene ikke kan placeres uden at berøre det klitfredede areal, og at nedgravningen ikke medfører varige terrænændringer.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 8, Naturbeskyttelseslovens § 65 b

Hvad blev der søgt om

Teknisk anlæg

Praksisflag

  • Kommunen positiv (ja)
  • Vilkår stillet (ja)
  • Genoptaget sag (nej)

11 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, harmoni som begrundelse, energi som begrundelse, tilgængelighed som begrundelse, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet

Vilkår

  • Terrænet skal reetableres straks efter nedgravningen af nedsivningsanlæggene.
  • Eventuel overskudsjord fra gravearbejdet skal køres bort til en placering uden for de klitfredede arealer.
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Miljøstyrelsen • [adresse] • [postnr by] C •  
Tlf. 72 54 40 00 • CVR [telefon]• EAN 5798000860810 • [email] • www.mst.dk  
 
[..]
[..]
J.nr. 2026 - 48412 
[..]
Den 22. april 2026 
[..]
[..]
  
 
 
 
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Jammerbugt Kommune ansøger på vejene af ejerne af ejendommen om 
dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til etablering af nedsivningsanlæg 
inden for klitfredningslinjen på [matrikel]., [adresse] i Jammerbugt Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til nedgravning af 
nedsivningsanlæggene som ansøgt. 
 
Dispensationen er meddelt på vilkår at 
- 
i forbindelse med nedgravning af nedsivningsanlæggene, skal terrænet 
reetableres straks efter endt arbejde, 
- 
eventuel overskudsjord fra gravearbejder/udgravning skal køres bort til en 
placering uden for de klitfredede arealer. 
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Redegørelse for sagen 
Jammerbugt kommune har modtaget en ansøgning om etablering af nedgravede 
nedsivningsanlæg til spildevand samt et nedgravet nedsivningsanlæg til spa-vand 
på sommerhusejendommen. Anlæggene placeres delvist inden for klitfredning og 
skal etableres i forbindelse med at der opføres et nyt sommerhus på grunden.  
 
Begge anlæg etableres i terræn. 
Nedsivning af spildevand vil være et areal på ca. 3 x 20m 
Nedsivning af spa-vand vil være et areal på ca. 1 x 10 
 
Begrundelsen for ansøgning er at de 2 anlæg ikke kan overholde de 
lovgivningsmæssige afstandskrav til skel, vej, bygning og afstand til andet 
nedsivningsanlæg hvis de skal placeres uden for klitfredningen. 
 
 
 
 
Klitfredet areal ligger til højre for gul linje – blå er matrikelgrænsen 
 
 

 
 
3 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.  
 
Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 5.200 m mod øst. Når der henses til 
det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det 
ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en 
nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt 
ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller 
rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet 
Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-
arter. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Kystdirektoratet finder. at der er tale om et nødvendigt anlæg for ejendommen. 
samt at der ikke ses at være mulighed for at placere anlæggene uden at berøre det 
klitfredede område. 
 
Det bemærkes at i og med anlæggene nedgraves, vil det ikke medføre varige 
terrænændringer i det klitfredede område på ejendommen, og der ses ikke at være 
andre forhold, der taler imod det ansøgte. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af 
nedsivningsanlæggene.  
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Specialkonsulent 
[telefon] 
[email] 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
  
 
 
 
 
 
 

 
 
4 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Jammerbugt Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, dnjammerbugt-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ Jørn Schjøtler, 
[email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
[email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; [email]; 
[email]; [email]; [email]; 
[email];  [email]; 
 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
5 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens3 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens4 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen5 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
3 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
4 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
5 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
6 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
7 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2026-48412 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 157.