Dispensation til skovrejsning

Ansøgning

På vegne af ejendommens ejer har du den 8.11.2021 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at rejse skov inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Vordingborg Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

VKST har på vegne af ejeren af Langø A/S ansøgt om dispensation til skovrejsning inden for den udvidede strandbeskyttelseslinjen. Det er ejers ønske at udvide eksisterende beplantning i forbindelse med ordningen ’plant for vildtet’, hvor der plantes med hjemmehørende arter.

Kystdirektoratet har været i dialog med ansøger og tilpasset projektet fra fem områder med skovrejsninger til to områder. De to områder er henholdsvis 840 m2 og 400 m2.

På figur 1 ses et kort over området med matrikel for de to skovrejsninger markeret.

På figur 2 ses et kort over de to ansøgte placeringer på matriklen.

På figur 3 ses et kort over den ene af skovrejsningsprojekterne med areal indtegnet.

På figur 4 ses et tilsendt kort over det andet skovrejsningsprojekt.

Fig. 1. Ortofoto 2024. Det orange prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. Den gule linje markerer den oprindelige strandbeskyttelseslinje. De umatrikulerede arealer ud til kysten samt stranden er dog også omfattet af bestemmelserne om strandbeskyttelse. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. De ansøgte skovrejsningers placering er på den røde markerede [matrikel]

Fig. 2. Ortofoto 2024. Kortudsnit af [matrikel] med de to ansøgte placeringer for skovrejsning markeret med røde ringe.

Fig. 3. Ortofoto 2024. Kortudsnit med indtegnet areal som markere et af skovrejsningsområderne.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Kortudsnit med indtegnet skovrejsning på den anden lokalitet.

Ansøger oplyser følgende i ansøgningen:

” Langø er en selvstændig ø på ca. 125 ha beliggende mellem Sjælland og Møn. Øen drives med traditionel planteavl og naturpleje på strandengene med kvægafgræsning. Der foretages desuden omfattende natur og vildtpleje på øen, og i den forbindelse er der et ønske om at udvide 5 eksisterende remiser (…).

De områder, der ønskes beplantet, er i forvejen udtaget af markdriften og anvendes i dag til isåning af vildtvenlige afgrøder. Områderne ligger som naturlige forlængelser/udvidelser af den eksisterende beplantning og vurderingen er derfor, at det kan gennemføres med en minimal visuel betydning.

Med udvidelsen af beplantningerne bliver tiltagene permanente og bidrager derfor til øget biodiversitet.”

Kystdirektoratet har været i dialog med ansøger og tilpasset projektet fra fem skovrejsninger til to. Derudover har ansøger oplyst følgende:

” De vil bruge ordningen med plant for vildtet -hvor det typisk er buske og blomstrende træer med frugter -eksempelvis tjørn.”

Kystdirektoratet spørger til hvilke hjemmehørende arter de påtænker at plante ud over tjørn, hvortil ansøger svarer:

” Der skal kun plantes med hjemmehørende arter -mest buske -eksempelvis ribs, roser, hassel og pil.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Langø ligger delvist i Natura 2000-område (nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund). Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 147 og fuglebeskyttelsesområde nr. 84.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på at skovrejsningen kun foregår som udvidelse af eksisterende beplantninger og at der plantes med hjemmehørende arter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten er et potentielt levested for bilag IV-arter. På arter.dk blev i et 10 x 10 km kvadrat registreret følgende arter; Marsvin, Grønbroget tudse, Strandtudse, Løvfrø, Springfrø, Spidssnudet frø, Stor vandsalamander, Dværgflagermus, Sydflagermus, Troldflagermus, Brunflagermus, Vandflagermus, Skimmelflagermus, Bredøret flagermus, Frynseflagermus, Brun langøre og Natlyssværmer.

Kystdirektoratet bemærker, at det ansøgte hverken vil påvirke havet, søer eller vandløb, og vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil påvirke de vandlevende pattedyr, padder og insekter der måtte være i området.

Kystdirektoratet bemærker, at der hverken fældes træer eller fjernes gamle bygninger i forbindelse med det ansøgte. Kystdirektoratet vurderer på den baggrund, at det ansøgte ikke vil påvirke de flagermusarter der måtte være i området.

Kystdirektoratet bemærker, at fundet af natlyssværmer ikke er gjort på Langø. Kystdirektoratet har vurderet, at det mindre skovrejsningsprojekt som udvidelse af eksisterende beplantninger ikke vil påvirke de natlyssværmere der måtte være i området.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Det fremgår af lovbemærkningerne til Kystloven (1994) at bestemmelsens (§ 15) forbud mod tilplantning forventes administreret således, at der kan forventes dispensation til skovtilplantning (skovrejsning) med naturligt hjemmehørende løvtræarter medmindre tilplantningen vil komme i strid med konkrete landskabelige hensyn. Lovens bemærkninger om en lempeligere praksis vedrører alene den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen.

Af betænkningen til lovforslaget til Kystloven fremgår det at administrationen af forbuddet forudsættes at være lempeligere når skovrejsningen ønskes landværts en eksisterende skovstrækning og på kystlandskaber, der på grund af eksisterende læhegn, skov eller bebyggelse har en lukket karakter.

I den konkrete sag, er der tale om at der rejses skov med naturligt hjemmehørende arter, inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Skovrejsningen vil være i tilknytning med eksisterende beplantning på en mindre ø.

Kystdirektoratet har vurderet, at det ansøgte ikke ses at stride imod konkrete, kystlandskabelige hensyn. Derfor har Kystdirektoratet vurderet, at det ansøgte er i overensstemmelse med bestemmelsen i lovbemærkningerne og derfor omfattet af ovenstående, lempeligere praksis.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til skovrejsning.

Med venlig hilsen

[navn]

Naturbeskyttelse

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Vordingborg Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, Vordingborg, [email]
• Friluftsrådet centralt, [email]
• Friluftsrådet, Kreds Storstrøm [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, Vordingborg, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.