Dispensation til ændret udvidelse af parkeringsplads, fodhegn, og befæstning til handikapparkering

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2026 - 46716 
[..]
Den 21. april 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
[..]
 
Ansøgning 
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til , til udvidelse af 
parkeringsplads, fodhegn, ny toiletbygning, cykelparkering, Vestkystmarkør, 
affaldsbeholdere, og gravitationsanlæg inden for klitfredningslinjen på 
ejendommen [matrikel], [adresse]. 
Varde Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 
8 samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, til udvidelse af parkeringsplads, 
fodhegn, befæstning i forbindelse med handikapparkering. 
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. I skal selv undersøge, om jeres 
projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, 
hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen. 
 
I kan se en klagevejledning i bilag 2. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
Redegørelse for sagen 
Varde Kommune har den 2. november 2022 ansøgt om dispensation fra 
klitfredningslinjen til at udvide parkeringsplads, opstille en toiletbygning og 
nedgrave en sivebrønd på [matrikel]. 
 
Til ansøgningen blev der den 9. april 2025 meddelt dispensation3 på visse vilkår. 
 
 
Fig. 1. Fig. 1. Ortofoto 2025. Kort over parkeringsplads. Det orange prikkede område 
markerer det klitfredet areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. 
Matriklen er i sin helhed omfattet af klitfredning. 
 
I forlængelse af den oprindelige ansøgning og som opfølgning på den meddelte 
dispensation, adspurgte ansøger den 16. april 2026 om mindre tilretninger af 
projektet kunne indeholdes i den eksisterende dispensation. Efter dialog blev 
parterne enige om at behandle de 3 ændrede forhold i en ny, samlet dispensation.  
 
Idet der er tale om mindre, dog delvist dispensationskrævende tilretninger til et 
allerede godkendt projekt, henvises til den oprindelige afgørelse for en nærmere 
redegørelse af de faktiske forhold på stedet.  
 
 
3 Kystdirektoratets j.nr. 2025 – 5098 [link til sagen fra Kystdirektoratets hjemmeside]  
 

 
 
3 
Denne afgørelse er afgrænset til de ønskede justeringer til den oprindelige 
dispensation, værende sig: 
 
1. 
Ændret parkeringsforløb, samt forløb for [adresse]. Befæstning til handikapbåse  
3. Andet fodhegn 
 
 
Ad 1. Ændret parkeringsforløb, samt forløb for trædesti 
Af den oprindelige dispensation og ansøgning fremgår, at parkeringspladsen 
påtænkes udvidet inden for den eksisterende vejmatrikel, således at arealet formes 
og udnyttes til parkering bedst muligt.  
 
Området hvor parkeringspladsen skal udvides er registreret som hede (§3 i 
naturbeskyttelsesloven). Det er Varde Kommune, der administrerer 
bestemmelsen. 
 
Der ansøges om en tilretning, således de midterste parkeringsfaciliteter ændres til 
et mere naturligt forløb i terrænet, der tilgodeser den eksisterende lavning / 
fordybning i terræn på stedet. 
 
Nedenfor fremgår det oprindelige projektforslag af figur 2. Det tilrettede forslag 
fremgår af figur 3. 
Fig. 2. Forslag B, som er godkendt med den oprindelige dispensation.  
 

 
 
4 
Det tilrettede projektforslag medfører at det samlet set er et mindre areal der 
inddrages til parkeringspladser, samtidig med, at det vurderes som værende den 
bedste måde, under hensyn til eksisterende forhold og natur. 
 
 
Fig. 3. Tilrettet projektforslag med indtegnet lavning.  
 
Antallet af parkeringspladser i midten reduceres fra 42 til 39 grundet den ændrede 
placering. Underlaget er fortsat stabiltgrus på det ændrede vejforløb. 
 
Samlet set er der med det tilrettede projektforslag disponeret med følgende antal 
parkeringspladser: 
121 x alm. pladser 
3 x HC-pladser 
3 x HC-kassevogn 
3 x turistbusser 
 
Ønsket til en ændret parkeringsforløb medfører også behov for en tilretning af 
trædestiens forløb, tilpasset parkeringsanlæggets forskudte placering. 
 
Sammenlignes figur 2 og 3 ovenfor, får man et indtryk af det ændrede forløb. 
Ansøger har ikke oplyst om ændringer i materialevalg eller tilsvarende til 
trædestien. 
 
 

 
 
5 
Ad 2. Befæstning af handikapbåse samt trædesti 
Der er foreslået en omdisponering af arealet med flere handikappladser tæt ved 
toiletbygningen. Endvidere er der disponeret med HC-kassevognpladser i det 
nordvestlige hjørne af matriklen. Disse foreslås befæstet med 40 x 40 x 5 cm. 
betonfliser. 
 
Ansøger oplyser at »der stilles krav til fast belægning på parkeringer som indrettes 
til handicappladser. Antallet af pladser til kassevogne og almindelige 
handicappladser er fastlagt jf. vejreglerne. Pladserne er primært placeret i nærhed 
af toilethuset og er projekteret med betonfliser.« 
 
Ansøger har i forlængelse heraf henvist til Vejdirektoratets Håndbog: Anlæg for 
parkering og standsning i byer, Trafikarealer i by- og landområder (2023), 
afsnittene 4.4 om handicapparkeringspladser og 5.6 om vurdering af behovet for 
handicapparkeringspladser. 
 
»5.6  Vurdering af behovet for handicapparkeringspladser. 
Ved udformning af parkeringspladser indrettes, reserveres og afmærkes et passende 
antal parkeringsbåse for personer med handicap. Antallet bør svare til det aktuelle 
behov, men ikke større, da det nedbryder respekten for reserveringen. (…). Der bør dog 
altid tages højde for funktionen.« 
 
Endvidere indeholder håndbogen en vejledende tabel over anbefalede 
handicappladser i forhold til størrelsen af parkeringsanlægget. 
 
Ad 3. Andet fodhegn 
Der blev i afgørelsen af 9. april 2025 dispenseret til et fodhegn på arealet af typen 
som ses nedenfor af fig. 4. 
 
  
Fig. 4. Fodhegn som oprindelig dispenseret. 
 
Fodhegnet blev beskrevet på følgende vis: 
»Fodhegn udføres som eksisterende fodhegn, med samme type afslutning af 
pæle. Fodhegn placeres i kanten af parkeringspladsen, som vist på nedenstående 

 
 
6 
fig. 6 (udeladt). Formålet med fodhegnet er at guide bilisterne til en korrekt 
parkering samt at guide den gående færdsel fra parkeringspladsen, så unødig 
slid på vegetationen uden for pladsen undgås.« 
 
Ansøger har i deres fornyede henvendelse ønsket at der til parkeringsbåsene 
opføres en anden type fodhegn, som er bedre til at ”nudge” bilisterne i forbindelse 
med parkering. 
 
Ansøger oplyser i den forbindelse 
»De fremtidige fodhegn udføres som stolper med et bræt som boltes på. Hegnet 
opbrydes for at antyde båse, for at guide billister til at parkere korrekt og dermed 
optimere antallet af pladser, for at mindske uhensigtmæssige parkeringer i 
området.  
Hegnet kommer enten til at fremstå sortmalet som referere til toiletbygningen, 
hvor facaderne kommer til at fremstå med sortmalet træ, eller som træ lige som 
de eksisterende fodhegn.« 
 
 
Fig 5. Projektidé på nye fodhegn ved parkeringsbåse. 
 
Ansøger har i forlængelse heraf tilkendegivet, at alt fodhegnet på matriklen 
udskiftes til ovennævnte type med det samme. Hensynet hertil er særligt at få et 
ensartet udtryk i det kystnære areal, således der ikke er to typer af fodhegn på 
matriklen. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
 

 
 
7 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 89, Vadehavet) ligger ca. 80 meter mod 
sydvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 78, Vadehavet med 
Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde og fuglebeskyttelsesområde nr. 57, 
Vadehavet. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 27. 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på at de påtænkte ændringer og anlæg ikke i 
sig selv vil medføre flere turister og dermed mere slid og forstyrrelse. Det ansøgte 
vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning 
af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, 
og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
Der er i områder inden for 10 km fundet 4 bilag IV-arter: Spidssnudet frø, 
Strandtudse, marsvin og mark-firben. Kystdirektoratet vurderer, som Varde 
Kommune, at lokaliteten er et potentielt levested for markfirben og strandtudse. 
Varde Kommune har undersøgt området. 
 
Undersøgelsen konkluderer: 
• 
Der er intet som tyder på, at undersøgelsesarealet i centrum af p-arealet 
skulle være levested for markfirben. Der er ikke set nogen firben i 
området, skønt der samtidigt blev set aktive dyr i referenceområdet i 
klitzonen vest for p-pladsen. Det vurderes, at området næppe heller er 
egnet som levested, da det er for overskygget, har for tæt en vegetation, og 
mangler de åbne sandpletter, som findes de andre steder hvor 
markfirbenet rent faktisk lever.  
• 
Der er ikke set strandtudse på eller ved p-pladsen. Men der er set et enkelt 
eksemplar i klitzonen ca. 60 m mod SØ. Eftersom at arten yngler i 
området nord for fyret, må man gå ud fra, at dyr jævnligt færdes i området 
ved fyret og i klitzonen omkring. Men de er overvejende nataktive dyr, som 
lever skjult. Det kan således ikke udelukkes, at tudser af og til krydser 
området, men det er ikke sandsynligt at arealet ved p-pladsen er fast 
levested for arten, da det dels er lidt for tilgroet, dels at der konstant er 
biler i området i sommerperioden.  
• 
Undersøgelsen viser, at parkeringsområdet ikke er levested for 
markfirben. Der er også fundet Spidssnudet frø og Strandtudse inden for 
100 meter fra parkeringsarealet. Kystdirektoratet vurderer dog at arealet 
ikke er et yngle – eller rastested for paddearterne. 
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
 
 

 
 
8 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
 
Lovens forarbejder giver adgang til en lempeligere dispensationspraksis, når der er 
tale om at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til 
fremme af turismen. Det er således nævnt i bemærkningerne, at der som hidtil bør 
dispenseres til begrænsede udvidelser og nyanlæg af foranstaltninger til støtte for 
friluftslivet og dermed til fremme af turismen.  
 
Der er tale om anlæg af mindre parkeringsarealer og stier til eller langs med 
kysten, anbringelse af toiletbygninger, naturformidlings- og miljøinformation, 
oplysningstavler (f.eks. blå flag, skilte og informationstavler) samt andre beskedne 
opholdsfaciliteter for friluftslivet og turismen. Det forudsættes, at anlægget 
placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur. Videre 
forudsættes det, at faciliteterne skal benyttes til et alment eller offentligt formål. 
 
Efter det oplyste, er der tale om en ændret placering af en udvidelse af 
parkeringsplads, bedre handikapforhold og fodhegn, som tjener et offentligt 
formål til støtte for friluftslivet og som er frit tilgængeligt for områdets besøgende.  
 
Parkeringsforhold, trædesti og befæstning 
Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at de omhandlede anlæg med 
de tilladte placeringer og udformning er indpasset i området og ikke er 
skæmmende for kystlandskabet. Direktoratet har endvidere henset til, at anlægget 
ønskes placeret i et område, hvor der i forvejen er en vis påvirkning af kystanlæg i 
form af infrastruktur (vej og parkeringsplads). 
 
Idet der ikke er afgørende kystlandskabelige hensyn der taler imod, har 
Kystdirektoratet ikke fundet grundlag for at tilsidesætte det vurderede antal og 
udformningen af handikapbåse i forbindelse med ansøgningen, og som følge heraf 
også den ansøgte befæstning af arealet i forbindelse med disse. 
 
Kystdirektoratet tillægger det endvidere vægt, at der i forvejen er dispenseret til 
anlægsarbejderne, og der med det ansøgte er tale om en mindre, dog 
dispensationskrævende tilretning af projekte.t 
 
Fodhegn 
Kystdirektoratet finder efter en konkret vurdering, at den ændrede type af fodhegn 
ud fra en landskabelig vurdering kan indpasses hensigtsmæssigt i landskabet, 
under forudsætning af at alene én type fodhegn anvendes. 
 
Fodhegnene skal i sin udformning fremstå neutrale i kystlandskabet, hvilket 
betyder at der skal anvendes en mat sort for at undgå refleksion eller alternativt 
andre neutrale naturfarver for at genskin holdes på et minimalt niveau.  
 
Det er endvidere en forudsætning, at øvrige fodhegn på matriklen skiftes til samme 
type, således der kun er én type fodhegn og farve på matriklen. 
 
 
 

 
 
9 
Afslutning 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til udvidelse af 
parkeringsplads, fodhegn, ny toiletbygning, cykelparkering, Vestkystmarkør, 
affaldsbeholdere, og gravitationsanlæg. Det er indgået i Kystdirektoratets 
vurdering, at en dispensation ikke vil få utilsigtet præcedensvirkning. 
 
 
Med venlig hilsen 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
 
 
 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
 
• 
Varde Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Varde, [email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Varde, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, 
[email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 

 
 
10 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens4 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8 a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere 
til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens5 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene i 
klitfredningsbekendtgørelsens § 1, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen6 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
4 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
5 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
6 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
11 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
12 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
13 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 89, 
Vadehavet 
 
 
 
 

 
 
14 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27