Kystpraksis Strandbeskyttelse Aabenraa Kommune

Dispensation Strandbeskyttelse

Dispensation til genopførelse af sommerhus

Afgjort 16. juni 2025  · Journalnummer 2025-29194  · Se afgørelsen på mst.dk

Sagen kort

Ansøger søgte om at nedrive og genopføre et stormflodsskadet sommerhus på lejet grund ca. 30 m fra vandet inden for strandbeskyttelseslinjen i Aabenraa Kommune. Det nye hus skal opføres på skruefundament med gulvkote hævet fra ca. 1,2 til 2,5 m, flyttes 3 m mod øst og udvides fra 50 til 60 m² bebygget areal til isolering og et større badeværelse. Desuden søgtes om et sammenbygget skur på 10 m². Kystdirektoratet gav dispensation efter praksis for genopførelse med omtrent samme placering, størrelse og karakter. Direktoratet lagde vægt på, at udvidelsen svarer til tidssvarende udvendig isolering og forbedring af sanitære forhold efter § 65b, stk. 3, og at hævningen af gulvkoten sker for at højvandssikre boligen. Direktoratet tilkendegav samtidig, at en ændring til helårsbolig ikke kan forventes imødekommet på grund af præcedens i et område med næsten kun sommerhuse.

Fakta

Ejendom
Sommerhus
Ansøger
Privat
Afstand til kysten
30 m
Lovgrundlag
Projektet før og efter
FørEfterÆndring
Areal 50 m² 60 m² +10 m² (+20 %)
  • Før, 50 m²
  • Efter, 60 m²
  • Tegnet som kvadrater i samme målestok, ikke som husets form. Hvert felt er 1 × 1 m.

Hvad blev der søgt om

GenopførelseUdhus, garage eller carport

Praksisflag

  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (ja)
  • (ja)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)
  • (ja)
  • (nej)
  • (ikke oplyst)
  • (ikke oplyst)
  • (nej)
  • (nej)

Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til at genopføre sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel] [adresse], Aabenraa Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Redegørelse for sagen

Sommerhuset er beliggende på lejet grund i en afstand af ca. 30 m fra vandet. Huset har ifgl. BBR et bebygget areal på 50 m². Der er en overdækket terrasse på 7,5 m² og terrassearealer mod vandet og langs facaden mod øst og bag ejendommen mod land.

Den eksisterende bebyggelse blev beskadiget ved den seneste stormflod, og boligen

  • der ligger omkring kote 1,2 m - ønskes genopført i kote 2,5, af hensyn til husets meget kystnære placering lavt i terræn, idet Aabenraa Kommune har oplyst, at der umiddelbart ikke er nogen planer eller interesser i at sikre kyststrækningen mod hverken erosion eller oversvømmelse

Ejendommen ønskes nedrevet og der ansøges om en ny bolig, med et bebygget areal på 60 m². Udvidelsen på 10 m² i forhold til det eksisterende, begrundes i 7 m² til tidssvarende isolering og en udvidelse af badeværelse til 6 m² fra de nuværende 3 m². Såfremt der stillekrav om helårsisolering kan det bebyggede areal øges hermed. Endvider ansøges om 10 m² skur sammenbygget med og i samme kote som sommerhuset. Der er alene udvendig adgang til skuret.

Bebyggelsen placeres 3 m længere mod øst end den eksisterende bebyggelse, der ligger helt op til naboens skel. Huset opføres på et skruefundament hævet over terræn og der etableres plantekasser samt en tappe op til terrassekanten ved husets front mod vandet og plantekasser på en del af begge langsider så skruefundamentet afdækkes. Der etableres endvidere en trappe op til indgangspartiet på husets østside (ikke vist på tegningerne).

Eksempel på afdækning med Omfanget af plantekasser/afdækning plantekasser

Nyt sommerhus (vist uden plantekasser/afdækning og trappe til indgang)

Grundplan nyt sommerhus

Placering på grunden

Sommerhuset er ét af 3 der ligger fremskudt mod stranden i kote 1,2. De to andre er omfattet af dispensationer fra 2021 og 2024 og genopføres ligeledes hævet over terræn.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.

Det nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 500 m mod sydvest. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV- arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra naturbeskyttelses- lovens § 15 til – efter nedrivning - at genopføre et nyt sommerhus, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning, at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.

På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis i forhold hertil.

F.s.v. angår det bebyggede areal, finder direktoratet at der kan dispenseres til en Placering 3 m længere mod øst samt til en forøgelse af boligarealet som ansøgt fra 50 m² til 60 m². Der kan således efter praksis dispenseres til forøgelse af det bebyggede areal som følge af op til 20-25 cm udvendig isolering til nutidig standart, hvilket for ejendommen vurderes at udgøre ca. 5-6 m². Såfremt der stilles krav om helårsisolering kan det bebyggede areal øges tilsvarende.

Der kan endvidere efter § 65b, stk. 3, dispenseres til udvidelse på op til 7 m² med henblik på at forbedre eksisterende sanitære forholde hvilket udgør ca. 4 m².

Efter § 15a, stk. 1, kan der uden dispensation opføres et skur på op til 10 m² i haveareal og i tilknytning til et sommerhus forudsat der ikke findes tilsvarende i forvejen på ejendommen. Kystdirektoratet dispenserer til at skuret opføres sammenbygget med og i samme kote som sommerhuset.

Kystdirektoratet finder herefter på baggrund af en samlet vurdering af det ansøgte, herunder forøgelsen af gulvkoten for at højvandssikre boligen, at der ikke er forhold, der taler imod det ansøgte.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opførelsen af sommerhuset som ansøgt og beskrevet i redegørelsen.

Tilkendegivelse

Ansøger har anmodet om direktoratets vurdering af hvorvidt der kunne dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen til at ændre sommerhusets status til helårsbolig.

Direktoratet kan oplyse, at ændret anvendelse, der medfører en øget belastning af kystområdet er dispensationskrævende, hvilket efter praksis gør sig gældende for en sådan ændring til helårsbrug, hvorfor en permanent ændring af status kræver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.

Det bemærkes at dette ikke gør sig gældende for personlig tilladelse til helårsbrug for pensionister.

Direktoratet kan oplyse, at en evt. ansøgning ikke vil kunne forventes imødekommes, når der henses til, at området stort set alene omfatter sommerhuse, samt at en dispensation vil medføre en uønsket præcedens i området.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystzoneforvaltning (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Aabenraa Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Aabenraa, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Aabenraa, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

[email];

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

Kilde

Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-29194 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1432.