Dispensation til fastlæggelse af nyt skel, Esbjerg Havn

Ansøgning

I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering nyt skel ved arealoverførsel ved Esbjerg Havns udvidelse af havnearealet ved opkøb af nyt område - 2i Måde, Esbjerg Jorder, [adresse], Esbjerg Kommune

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

I kan se en klagevejledning i bilag 2.

Redegørelse for sagen

Den kommunale selvstyrehavn Esbjerg Havn ønsker at udvide havnearealet ved opkøb af del af [matrikel] der overføres til [matrikel] med henblik på anvendes til drift af erhvervshavn. Arealet er i lokalplan nr. 11-0.0-0010 udlagt til havneformål.

I forbindelse med matrikulær arealoverførselssag trækkes der et nyt skel inden for strandbeskyttelseslinjen, hvorfor der ansøges om dispensation i forhold til denne.

Nyt skel markeret blå

Nyt skel markeret blå

Lokalplanens formål er bl.a. ifgl. planens § 1 at sikre at lokalplanområdet anvendes til havneformål, herunder havnerelateret risikoerhverv. Området inden for lokalplanen en omfattet af § 15 b stk. 1. efter hvilken forbuddet i § 15, stk. 1, ikke gælder for havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, for så vidt angår placering og udvidelse af bebyggelse og anlæg og lign. til havneformål.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

Kystdirektoratet konkluderer på baggrund af redegørelsen i lokalplanen, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området nr.89 Vadehavet, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Af lokalplanen fremgår således bl.a.:

Lokalplanområdet er beliggende umiddelbart op ad Natura 2000-område nr. 89: Vadehavet, hvor udvidelsen af Esbjerg Havn etableres med Etape 5.

I forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr. 01-100-0007 for Udvidelsen af Esbjerg Havn, Etape 5, er der udarbejdet en samlet miljøkonsekvensrapport for projektet og miljøvurdering af lokalplanen og kommuneplanændring.

I denne rapport indgår en Natura 2000 konsekvensvurdering, hvor påvirkninger af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for relevante Natura 2000-områder er beskrevet og vurderet.

Det konkluderes, at havneudvidelsen ikke vil medføre skade på udpegningsgrundlaget eller bevaringsmålsætninger for Natura 2000-område nr. 89: Vadehavet. Øvrige Natura 2000-områder ligger i så stor afstand fra projektområdet, at der ikke er risiko for, at disse vil blive påvirket af projektet.

I det Etape 5 ligger i forlængelse af nærværende lokalplan, og fjerner den umiddelbare nærhed til Natura 2000-området, vurderes det at konklusionen fra miljøkonsekvensrapport tilknyttet Lokalplan nr. 01-100-0007 også er gældende for nærværende lokalplan, og at der således ikke ske en merpåvirkning af Natura2000- områderne.

Bilag IV-arter

Bilag IV i EU’s habitatdirektiv indeholder en liste over udvalgte dyre- og plantearter, som medlemslandene er forpligtet til generelt at beskytte, både inden for og uden for Natura 2000-områderne. I miljøvurderingen er de naturmæssige lokaliteter og konsekvenser for beskyttede arter og naturtyper belyst, på baggrund af kortlægning for natur udført i 2022, herunder bilag IV arter som potentielt kan forekomme i planområdet. Der blev registreret en mose, seks søer og to strandenge. Alle med dårlig, ringe eller moderat naturtilstand.

Kortlægningen af padder og markfirben resulterede ikke i fund af bilag IVarter, og kortlægningen af flagermus viste, at der ikke er træer med kolonier af flagermus inden for planområdet. På baggrund af kortlægningen er det derfor vurderet, at realisering af lokalplanen ikke vil medføre skade på den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for padder, markfirben, flagermus eller andre bilag IV-arter.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod at foretage ændringer i tilstanden inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder foretage udstykning, matrikulering og arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at forhindre udstykning og arealoverførsel, som tilsigter senere bebyggelse eller andre foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet. Forbuddet gælder, uanset der efterfølgende er mulighed for at afslå konkrete ansøgninger om dispensation til byggeri m.m. Forbuddet gælder også i situationer, hvor der ikke er nogen aktuel udsigt til byggeri eller andre dispensationskrævende foranstaltninger. Lovens ordning er således baseret på en forudsætning om, at de ændrede ejendomsforhold, som følger af en udstykning eller arealoverførsel, i sig selv – evt. efter ejerskifte – vil kunne medføre uønskede ændringer af kystlandskabet. Praksis er restriktiv.

Kystdirektoratet bemærker, at arealet ved lokalplan 11-0.0-0010 er udlagt til havneformål, hvorfor der efter § 15b, stk. 1, uden dispensation fra strandbeskyt- telseslinjen vil kunne ske placering og udvidelse af bebyggelse og anlæg og lign. til havneformål.

Kystdirektoratet finder på denne baggrund, at i og med området er allerede er udlagt til havneformål med hvad deraf følger af byggemuligheder, er der ikke forhold der taler imod en dispensation til fastlæggelse af skellet.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til fastlæggelsen af skellet og arealoverførslen.

Med venlig hilsen

[navn] - specialkonsulent

Naturbeskyttelse (F2 postkasse)

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Afgørelsen er også sendt til:

 Esbjerg Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, Esbjerg, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Sydvestjylland, [email]   Dansk Ornitologisk Forening, Esbjerg, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.