Afgørelse vedr. fjernelse af bjergfyr og tilplantning

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 61426 
[..]
Den 16. april 2026 
[..]
[..]
[..]
Afgørelse vedr. fjernelse af bjergfyr og tilplantning inden for 
klitfredningslinjen 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til fjernelse af 
bjergfyr og efterfølgende tilplantning med havtorn, klitrose og marehalm inden for 
klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Jammerbugt Kommune. 
 
Dispensation 
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 
8, samt klitfredningsbekendtgørelsen2 § 1, jf. § 4, fjernelse af bjergfyr.   
 
Dispensationen gælder kun klitfredningslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om 
projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.  
 
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er 
meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. 
 
Vilkår for dispensationen 
Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: 
 
• 
I forbindelse med fjernelse af bjergfyrrene, skal terrænet reetableres straks 
efter endt arbejde. 
• 
Hvis der i forbindelse med træerne fældes bliver et større område med 
sand, som vegetationen ikke umiddelbart vil dække inde for en 
vækstperiode, skal der plantes med hjælme.  
 
Kystdirektoratet kan tinglyse ovennævnte vilkår på ejendommen efter 
klagefristens udløb. Tinglysningen vil ske for ejers regning jf. 
naturbeskyttelseslovens § 66. Hvis der klages over dispensationen, sker 
tinglysningen kun, såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster 
dispensationen. 
 
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
Afslag 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, 
samt klitfredningsbekendtgørelsen3 § 1, jf. § 4, til tilplantning med havtorn, 
klitrose og marehalm.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget 
over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er 
færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger, hvis der bliver 
klaget over afgørelsen. 
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Ejendommen [matrikel]. Matriklen er delvis omfattet af klitfredningslinjen. Det klitfredet areal er 
beliggende inden for den oprindelige klitfredningslinje. . Se figur 1.  
 
 
Fig. 1. Ortofoto 2025. Det klitfredede areal er markeret med orange signatur. De sorte 
streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde prik markerer matriklen hvor 
læhegnet ønskes fjernet.  
 
 
3 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
3 
Det er ønsket at fjerne læhegnet, der består af bjergfyr. Det er kun en lille del af 
læhegnet der er placeret inden for klitfredningslinjen. Se figur 2. 
 
 
Fig. 2. Ortofoto 2025. Den røde cirkel markerer den del af læhegnet der er omfattet af 
klitfredningslinjen.  
 
Af ansøgningen fremgår det, at det er ønsket af fjerne bjergfyrrene, da disse er 
blevet så høje, at de tager solen for huset, samt at der er flere døde gerne. Det er 
ønsket at fjerne både træerne og stubbene, hvorefter det er ønsket at tilplante med 
havtorn, klitrose og marehalm. 
 
Af figur 3 ses læhegnet der ønskes fjernet.  
 
 
Fig. 3. Billede fra ansøgningen der viser bjergfyrrene der ønskes fjernet. 
 
Kystdirektoratet har i forbindelse med ansøgningen taget kontakt til 
Naturstyrelsen for at få vurderet, om bjergfyrrene tjener til sandflugtens 
dæmpning.  
 

 
 
4 
På baggrunden af tilbagemeldingen fra Naturstyrelsen, finder Kystdirektoratet 
ikke, at læhegnet tjener til sandflugtens dæmpning.  
I tilbagemeldingen fra Naturstyrelsen er det oplyst, at der er tale om et område 
med fuld vegetation, at der er langt til den hvide klit/stranden og at det ikke ser ud 
til at bjergfyrrene rækker særligt langt ind i den klitfredede zone. Derudover bliver 
det oplyst at såfremt træerne fældes og der bliver et større område med sand, som 
vegetationen ikke umiddelbart vil dække inden for en vækstperiode, kan man 
plante hjælme.  
 
Matriklen er i sin helhed beliggende i et område, der er registeret som beskyttet 
natur af typen hede, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3, samt i et 
område udpeget som kulturarvsareal. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen skal 
Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller 
dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] nærmeste Natura 2000-område (nr. 216, Saltum Bjerge) ligger ca. 4,6 km mod 
sydøst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 248. 
 
Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 1, der ligger ca. 23,5 km mod syd, i 
Natura 2000-område (nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal). 
 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3. 
 
Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse 
med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved 
vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området. Det 
ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig 
påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for 
at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.  
 
Bilag IV-arter 
På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og 
deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer 
Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.  
 
Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil 
medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder 
for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. 
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven.  
Det følger af naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, at der ikke må foretages ændring i 
tilstanden af klitfredede arealer. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske 
beplantning eller terrænændringer, herunder etableres hegn, eller placeres 
campingvogne og lign., og arealerne må ikke afgræsses. Der må heller ikke 

 
 
5 
foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges 
skel.  
 
Efter klitfredningsbekendtgørelsens § 1, må der inden for klitfredningslinjen bl.a. 
heller ikke foretages gravearbejde eller køres med motorkøretøjer uden for lovligt 
anlagte veje.  
 
Formålet med klitfredningslinjen er at sikre en friholdelse af strande og de 
umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den 
nuværende tilstand og anvendelse samt at hindre risikoen for sandflugt, herunder 
at forhindre udstykning m.v., som tilsigter senere bebyggelse eller andre 
foranstaltninger, der vil ændre tilstanden i kystlandskabet. 
 
 
”Lovlig etableret have” 
Kystdirektoratet har indledningsvist foretaget en vurdering af, om der er en lovlig 
etableret have på ejendommen [matrikel], [adresse], da man inden for en lovligt etablerede have gerne må gentilplante. 
En have forstås i denne sammenhæng som et areal, der ligger i tilknytning til en 
bolig og som er undergivet en vis kultivering eller vedligeholdelse og ikke længere 
dyrkes eller anvendes landbrugsmæssigt (jf. naturbeskyttelseslovens § 8a, stk. 2). 
En have inden for den oprindelige klitfredningslinje kan betragtes som lovligt 
etableret, hvis den er etableret før 1. januar 1968 eller på baggrund af en 
forudgående dispensation. En have betragtes kun som lovligt etableret, hvis 
arealet kontinuerligt er opretholdt som have. 
 
Kystdirektoratet vurderer på baggrund af luftfotos, at den del af matriklen der er 
beliggende inden for klitfredningslinjen ikke er lovlig etableret have. Det er 
Kystdirektoratets vurdering, at arealet inden for klitfredningslinen ikke har været 
anvendt som have før 1968. Se figur 4 og 5. 
 
 
Fig. 4. Historisk luftfoto fra 1960-64. Den røde cirkel markerer arealet der omfatter 
[matrikel]. 
 

 
 
6 
 
Fig. 5. Historisk luftfoto fra 1979. Den røde cirkel markerer arealet der omfatter [matrikel].  
 
Dispensation til fjernelse af bjergfyr  
Kystdirektoratet finder, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en 
dispensation til fjernelse af læhegnet bestående af bjergfyr inden for 
klitfredningslinjen. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at læhegnet ikke tjener til 
sandflugtens dæmpning, samt at det kun er en meget lille del af læhegnet der er 
omfattet af klitfredningslinjen. Derudover er der lagt vægt på, at læhegnet er 
placeret i et område med fuld vegetation, og hvor der er langt til den åbne hvide 
klit/stranden.  
 
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om 
naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod 
det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international 
naturbeskyttelse”. 
 
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til at fjerne læhegn.  
 
Afslag til beplantning 
Der må ikke foretages plantning inden for klitfredningslinjen på arealer, der ikke 
er havearealer i naturbeskyttelseslovens forstand. Kystdirektoratet har på den 
baggrund vurderet, at den ansøgte beplantning på ejendommen derfor kræver 
dispensation.  
 
Da den ansøgte beplantning er placeret uden for lovlig etableret have, kræver det 
en dispensation at gentilplante arealet inden for klitfredningslinjen. 
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke er særlige forhold, der kan begrunde en 
dispensation til den ønskede beplantningen uden for lovlig etableret have. 
Kystdirektoratet har lagt vægt på hensynet til præcedens og at praksis inden for 
den oprindelige klitfredningslinje er særlig restriktiv. 
 
Kystdirektoratet gør dog opmærksom på, at arealet efter bjergfyrrene er fjernet, 
kan tilplante arealet inden for klitfredningslinjen med hjælme, jf. det stillede vilkår 
for dispensationen. 
 
 

 
 
7 
Med venlig hilsen 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[telefon] 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Jammerbugt Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, dnjammerbugt-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], 
[email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
• 
Naturstyrelsen, Vendsyssel, [email]  
 
 
 
 
 
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 

 
 
8 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens4 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens5 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen6 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
4 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
5 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
6 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
9 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
10 
Bilag 2: Klagevejledning 
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
11 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder 
 
Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 216, Saltum Bjerge 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 
 
 
Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, 
Halkær Ådal og [adresse] 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27)