Søg Klitfredning Jammerbugt Kommune

Afslag Klitfredning

Afslag til opstilling af foodcontainer

Afgjort 27. februar 2026 · Journalnummer 2025-15866 · Offentliggjort på mst.dk

Sagen kort

Ansøger søgte om dispensation til at opstille en flytbar foodcontainer i stål (12,19 x 2,44 m, 2,5 m høj, indrettet med fire køkkener) på et græsareal ved Slettestrand i Jammerbugt Kommune, der blev klitfredet ved udvidelsen af linjen til 300 m i 2003. Formålet var billig takeaway til turister, arbejdspladser og udvikling af turismen i et område, kommunen har udpeget som turistudviklingsområde. Kystdirektoratet gav afslag. Direktoratet fandt, at foodcontainere og salgsvogne ikke er mindre friluftsanlæg i lovbemærkningernes forstand, at praksis for nye virksomheder inden for klitfredningen er restriktiv, og at opstillingen og aktiviteten omkring den vil få en væsentlig og markant negativ indflydelse på oplevelsen af kystlandskabet, fordi arealet vest for vejen til stranden fremstår åbent og uden anlæg af tilsvarende størrelse. Det talte også imod, at opstillingen har kommercielt sigte og kun kommer betalende gæster til gode. Kommunens udpegning af området og eventuelle opbakning var uden betydning.

Fakta

Ejendom
Ubebygget
Ansøger
Privat
Synlighed
Synlig
Højde før / efter
? m → 2,5 m
Lovgrundlag
Naturbeskyttelseslovens § 8, Naturbeskyttelseslovens § 65 b

Hvad blev der søgt om

Andet

Praksisflag

  • Harmoni som begrundelse (nej)
  • Energi som begrundelse (nej)
  • Tilgængelighed som begrundelse (nej)
  • Vilkår stillet (nej)
  • Genoptaget sag (nej)

9 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, fodaftrykket øges, særligt tilfælde anerkendt, "mindre end lidt"-praksis, kommunen positiv, naboindsigelser.

Det lagde direktoratet vægt på

  • Det åbne kystlandskab påvirkes
  • Offentlig adgang og friluftsliv
  • Fast praksis
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)

Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.

 
 
Kystdirektoratet • [adresse] • [postnr by] • Tlf. [telefon]
CVR [telefon]• EAN (drift) 5798000860902 • • EAN (anlæg) 5798009812599 • [email] • www.kyst.dk  
 
Kystdirektoratet 
J.nr. 2025 - 15866 
[..]
Den 27. februar 2026 
[..]
[..]
[..]
[..]
 
 
 
Ansøgning 
Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 8 til opstilling af 
foodcontainer inden for klitfredningslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Jammerbugt 
Kommune. 
 
Afgørelse 
Kystdirektoratet giver afslag efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 8, og 
klitfredningsbekendtgørelsens2 § 1, jf. § 4 til det ansøgte.  
 
Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1. 
 
Afgørelsen kan påklages 
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.  
 
Klagevejledning fremgår af bilag 2. 
 
Redegørelse for sagen 
Der søges om at opstille en foodcontainer på ovennævnte ejendom, beliggende ved 
Slettestrand. Arealet er udlagt med græs, beliggende vest for Slettestrandvej. 
Arealet blev omfattet af klitfredning, da denne blev udvidet fra 100 til 300 meter. 
Udvidelsen trådte i kraft i dette område d. 15. december 2003 ved bekendtgørelse 
nr. 718 af 09/08/2003. 
 
Nord for ejendommen ligger Slettestrand, hvor der blandt andet er bådeværft, 
infohus og redningsstation. 
 
Ansøger skriver om projektet: 
 
Der ønskes generel udvikling af turismeerhverv i Slettestrand iht. Gældende 
kommuneplan. Der ønskes placeret en mobil foodcontainer på området  
 
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
2 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 

 
 
2 
[adresse] - Matrikel: Slettegård, Hjortdal 1nd. 
Således, at områdets turister kan tilbydes forskellige muligheder for indkøb 
af frokost eller aftensmad. Der findes ikke udbud af f.eks. fish & chips, 
thaifood eller lign. i  mrådet. Der forefindes hoteller med restauranter, men 
ikke decideret take away eller tilbud, der kan sæsonvarieres. Der er 
eksisterende anlæg med adgang til vand, strøm og kloakering og 
eksisterende p-pladser på områder, hvorfor en placering her er naturlig og 
let tilgængelig for alle, der besøger Slettestrand. Det er vigtigt for området 
at oprette og bevare arbejdspladser i tilstræbelserne på at opgradere 
turismeerhverv. 
 
[…] 
 
Faste mål på containeren. L = 12.19 meter, b: 2.44 meter, H: 2.50 meter. 
Materiale stål, blåmalet. Flytbar. indrettet med 4 separate køkkener, der er 
fødevaregodkendte. 
 
Ansøger skriver uddybende: 
 
Der mangler i den grad et spisested med varieret udbud, til børnefamilier, 
unge, studerende, ældre, der pt. er ramt af inflationen, og de stigende 
leveomkostninger. 
 
Turisterne flygter i øjeblikket fra Slettestrand, da mange ikke længere har 
råd til at spise på de hoteller, der er beliggende i Slettestrand og Svinkløv. 
 
Der mangler i den grad et varieret og betaleligt tilbud, der kan tiltrække 
ikke-ressourcestærke turister til området igen. Området er udpeget af 
Jammerbugt Kommune som turistudviklingsområde, hvor der er fokus på 
oplevelser i naturen og ved havet. 
For at kunne tiltrække mange flere turister til målopfyldelse er det en 
nødvendighed, at der i den kommende sæson er mulighed for billigere 
forplejning i området, og for udvikling af et par arbejdspladser i området 
samt fastholdelse af unge og deres muligheder i området. 
 
Derudover vil det kunne understøtte outdoormesse, der afholdes på 
matriklen. Som ligeledes kan øge den kystnære og bæredygtige turisme, og 
få flere mennesker ud i naturen, når der er et budgetvenligt udbud af 
fødevarer. 
 
Der henvises i ansøgningen også til, at der tidligere er givet dispensation til at 
etablere parkeringspladser på ejendommen. 
 
I Kystdirektoratets sag nr. 18/01675 blev der d. 22. august 2018 meddelt 
dispensation til at etablere tre parkeringspladser ved udlægning af 
græsarmeringssten i den sydlige ende af ejendommen. Kystdirektoratet gav d. 15. 
januar 2020 afslag til at anlægge 8 parkeringspladser samme sted (j.nr 19/03070), 
og skrev blandt andet i begrundelsen for afslaget følgende: 
 

 
 
3 
Kystdirektoratets dispensation til at etablere af 3 parkeringspladser blev 
meddelt til en nystartet virksomhed. Parkeringspladserne placeres på et 
areal, der blev klitfredet ved udvidelsen af linjen i 2003, og arealet ligger 
endvidere ikke i direkte tilknytning til den ny virksomhed, men adskilt fra 
denne af en vej. Kystdirektoratet opfatter den meddelte dispensation som 
en undtagelsesvis og enkeltstående fravigelse af praksis.  
 
Kystdirektoratet finder ikke, at der er særlige forhold, som kan begrunde 
at der dispenseres til yderligere anlæg af parkeringspladser end den 
allerede meddelt dispensation. Denne dispensation var begrundet i den 
konkrete parkeringsforhold på ejendommen, der skulle ombygges, samt at 
der alene var tale om et begrænset behov. Det bemærkes der ved 
dispensationen ikke blev stillet virksomheden i udsigt at kunne disponere 
yderligere parkeringskapacitet.  
 
Der meddeles således afslag på yderligere brug af arealet til parkering, 
idet der ikke ses at være særlige forhold som kan begrunde en yderligere 
dispensation. Det indgår i Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation 
vil kunne have en uønsket præcedens i andre sager.  
 
At arealet tidligere har været anvendt til oplag, og kan ikke føre til andet 
resultat.  
 
Kystdirektoratet skal afslutningsvis bemærke, at den eksisterende 
dispensation til parkering ikke indebærer, at der kan skiltes på arealet. 
 
 
Luftfoto af området. Ejendommen er markeret med rød polygon. 

 
 
4 
 
 
 
Foto af projektområdet fra terræn (google street view) 
 
 
Foto af projektområdet fra terræn (google street view) 
 
 
Foto af foodcontainer – indsendt af ansøger 

 
 
5 
 
 
Situationsplan indsendt af ansøger – sort markering viser placering af 
foodcontainer. 
 
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse 
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra klitfredningslinjen vurderer 
Kystdirektoratet, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og 
plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1. 
 
Natura [postnr by] ansøgte ligger i Natura 2000-område N13 Svinkløv Klitplantage og Grønne 
Strand. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 13. Det nærmeste 
fuglebeskyttelsesområde (nr.1) ligger ca. 12 km mod syd som en del af Natura 
2000-område N15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 13 ses i bilag 3. 
 
Der er udpeget habitatnatur (grå/grøn klit og havtornklit) umiddelbart vest for 
projektområdet. 
 
Idet der meddeles afslag på ansøgningen har Kystdirektoratet ikke foretaget en 
nærmere vurdering af, om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter vil kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. 
 
 
 

 
 
6 
Bilag IV-arter 
Kystdirektoratet har i den konkrete sag, hvor der meddeles afslag, ikke foretaget 
en vurdering af, om det ansøgte kan medføre beskadigelse/ødelæggelse af 
plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af 
habitatdirektivets bilag IV.  
 
Begrundelse for afgørelsen 
Det ansøgte ligger inden for klitfredningslinjen og forudsætter derfor dispensation 
efter naturbeskyttelsesloven. 
 
Klitfredningen indebærer et generelt forbud mod bebyggelse og andre indgreb i de 
beskyttede arealer, ligesom klitfredningsbekendtgørelsen3 indebærer et forbud 
mod kørsel uden for anlagte veje på det klitfredede arealer. 
 
Bestemmelsen administreres generelt restriktivt, og der kræves en særlig 
begrundelse for at fravige forbuddet mod tilstandsændringer ved en dispensation. 
 
Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 
- "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra klitfredningen til at 
etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af 
turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og 
skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå 
dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den 
omgivende natur, og det er normalt også en forudsætning, at anlæggene er frit 
tilgængelige for områdets besøgende. 
 
Kystdirektoratet vurderer ikke at foodcontainere, salgsvogne og lignende er 
sådanne foranstaltning til støtte for friluftslivet, som er tiltænkt med 
bemærkningen, hvorfor der ikke meddeles dispensation med henvisning til denne. 
 
Praksis i sager om oprettelse af nye virksomheder inden for klitfredningen er 
generelt restriktiv, og der meddeles ofte afslag. 
 
Inden for klitfredningen og strandbeskyttelseslinjen er der dog i visse tilfælde 
meddelt dispensation til opstilling af salgsvogne. I disse sager bliver områdets 
karakter, såvel som vognens størrelse, og den tidsmæssige udstrækning over året 
inddraget i vurderingen af om der kan meddeles dispensation. Der er således i 
nogle tilfælde meddelt dispensation til opstilling af salgsvogne ved velbesøgte, 
større parkeringsarealer, når vognen er opstillinger i nær tilknytning til andre 
anlæg, og eventuelt for kortere perioder over året. Desuden er den daglige 
åbningstid i visse tilfælde indgået i vurderingen. 
 
Det fremgår ikke af ansøgningsmaterialet, om containeren skal stå i området hele 
året eller kun dele heraf, ligesom den daglige åbningstid heller ikke er oplyst. 
Uanset disse, så vurderer Kystdirektoratet, at opstilling af foodcontaineren som 
ansøgt vil have en væsentlig og markant, negativ indflydelse på oplevelsen af 
kystlandskabet. Der lægges vægt på, at arealet vest for Slettestrandvej (vejen ned 
til stranden) fremstår åbent og uden anlæg af tilsvarende størrelse. I vurderingen 
 
3 EK nr 1061 af 21/08/2018 

 
 
7 
er indgået både containeren i sig selv, og den aktivitet omkring containeren, som 
opstillingen må forventes at medføre. 
 
Det taler derudover imod en dispensation, at opstillingen har et kommercielt sigte 
(salg af mad/drikke), og således kun kommer betalende gæster til gode, og 
offentligheden i bredere forstand.  
 
Kystdirektoratet meddeler på denne baggrund afslag til opstilling af 
foodcontaineren.  
 
Det kan ikke føre til et andet resultat, at Jammerbugt Kommune har udpeget 
området som udviklingsområde ligesom kommunens eventuelle opbakning i øvrigt 
til det konkrete projekt er uden betydning for vurderingen i sagen. 
 
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
[navn] 
Kystdirektoratet 
[email] 
 
 
 
Bilagsliste: 
Bilag 1: Lovgrundlag  
Bilag 2: Klagevejledning  
Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området 
 
Afgørelsen er også sendt til: 
• 
Jammerbugt Kommune, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, [email]  
• 
Danmarks Naturfredningsforening, Jammerbugt, dnjammerbugt-
[email]  
• 
Friluftsrådet centralt: [email] 
• 
Friluftsrådet, Kreds Nordvest v/ [navn], 
[email]   
• 
Dansk Ornitologisk Forening, [email] og [email] 
• 
Dansk Ornitologisk Forening, Jammerbugt, [email]  
• 
Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] 
• 
Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] 
• 
Danmarks Jægerforbund, [email]  
 
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk. 
 
 
 

 
 
8 
Bilag 1: Lovgrundlag  
 
Naturbeskyttelsesloven 
Af naturbeskyttelseslovens4 § 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i 
tilstanden af klitfredede arealer. Formålet med bestemmelserne om klitfredning er 
at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed 
varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. 
 
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres 
bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for 
klitfredningen. Der må heller ikke foretages gravearbejde, etableres hegn, placeres 
campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages 
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.  
 
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne 
fremgår af lovens § 8a. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til 
visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.  
 
Af klitfredningsbekendtgørelsens5 § 1 fremgår, at det på de klitfredede arealer 
blandt andet ikke er tilladt at fjerne beplantning eller indretninger, der tjener til 
sandflugtens dæmpning, køre med motorkøretøjer uden for lovligt anlagte veje, at 
opstille telte og lignende eller at foretage gravearbejde, at cykle eller ride uden for 
lovligt anlagte veje. 
 
Kystdirektoratet kan gøre undtagelse fra forbuddene, jf. § 4. 
 
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, 
administreres bestemmelserne om klitfredningslinjen meget restriktivt. Der 
dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den 
fremtidige administration af klitfredningen. 
 
Lovgivning om international naturbeskyttelse 
Ifølge habitatbekendtgørelsen6 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra 
klitfredningen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre 
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en 
væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte 
kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er 
udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et 
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere 
konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under 
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, 
at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke 
meddeles dispensation til det ansøgte. 
 
 
4 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 
5 Bekendtgørelse nr. 1061 af 21. august 2018 om klitfredning. 
6 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af 
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 

 
 
9 
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en 
række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil 
sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder 
eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra klitfredningen, hvis det ansøgte 
kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende 
dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter. 
 
 

 
 
10 
Bilag 2: Klagevejledning  
 
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.  
 
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen 
offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. 
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til 
den følgende hverdag.   
 
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86: 
 
• 
adressaten for afgørelsen 
• 
ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører 
• 
offentlige myndigheder 
• 
en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker 
• 
lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i 
afgørelsen 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er 
beskyttelse af natur og miljø 
• 
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål 
varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører 
sådanne interesser. 
 
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller 
alternativt på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges ind med MitID. Klagen 
sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En 
klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.  
 
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og 
organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen. 
 
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der 
kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man 
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet 
anmodning til Kystdirektoratet.  Kystdirektoratet videresender herefter 
anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, 
hvorvidt anmodningen kan imødekommes. 
 
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i 
naturbeskyttelsesloven. 
 
 
 

 
 
11 
Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område N13 Svinkløv 
Klitplantage og Grønne Strand 
 
 
 
(fra Natura 2000-planen 2022-27) 
 
 

Kilde

Afgørelsen blev offentliggjort på det tidligere kyst.dk, som ikke findes mere.

Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-15866 (aktindsigt).

Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 132.