Dispensation til opstilling af to informationsskilte

Ansøgning

Der er søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til opstilling af to informationsskilte ved Marin Nationalpark Øresund inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], i Københavns Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Ansøger skal selv undersøge, om projektet kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Lovgrundlaget for afgørelsen fremgår af bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Kystdirektoratet giver direkte besked til ansøger hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Klagevejledning fremgår af bilag 2.

Redegørelse for sagen

Københavns Kommune har ansøgt om dispensation til at opstille to informationsskilte vedr. Marin Nationalpark Øresund på [matrikel]. På matriklen ligger Amager Strandpark, der fremstår som et større rekreativt område, med parkeringspladser og bygninger til fritidsformål. Den ansøgte matrikel ligger fuldt inden for strandbeskyttelseslinjen.

Et kort over den ansøgte matrikel ses på figur 1.

De ansøgte placeringer af skiltene ses på figur 2-4.

Billeder fra områderne skiltene opstilles i ses på figur 5 og 6.

En illustration af, hvordan skiltene kommer til at se ud ses på figur 7.

Fig. 1. Ortofoto 2025. Det strandbeskyttede areal er markeret med orange signatur – hele matriklen er omfattet. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Det røde område markerer den ansøgte [matrikel]

Fig. 2. Tilsendt fra ansøger. Oversigtskort. De røde prikker markerer de ansøgte placeringer af skiltene.

Fig. 3. Tilsendt fra ansøger. Den røde prik markerer den ansøgte placering af skiltet længst mod nord.

Fig. 4. Tilsendt fra ansøger. Den røde prik markerer den ansøgte placering af skiltet længst mod syd.

Fig. 5. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede fra området, hvor skiltet længst mod nord ønskes opstillet.

Fig. 6. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses et billede fra området, hvor skiltet længst mod syd ønskes opstillet.

Fig. 7. Tilsendt fra ansøger. På figuren ses en illustration af, hvordan informationsskiltene kommer til at se ud.

Ansøger har oplyst følgende:

”I forbindelse med de marine Naturnationalparker Øresund og Lillebælt, ønsker Miljøministeriet i samarbejde med Miljøstyrelsen og kommunerne, at opsætte skilte, der skal formidle om naturen under havets overflade.

For at få en god og relevant formidling, hvor borgerne kan se havet når de står ved skiltet, ønskes skiltene opsat tæt på havet, og derfor inden for strandbeskyttelseslinjen.

I Amager Strandpark opsættes der 2 informationstavler: et skilt på toppen af Strandstation 1 og et skilt på pladsen foran Strandstation 3.

Begge er i formatet A3 liggende og monteres med et væghængt beslag på eksisterende beton. Selve skiltet udarbejdes af Miljøstyrelsen.”

”(…) Skiltene kommer til at fortælle om den marine naturnationalpark, hvorfor den er beskyttet og om betydningen heraf.

Vi har fået valget mellem en montering på stolpe eller en vægmontering. Da Amager Strandpark er etableret med betonflader og strandstationer tænkte vi, at det ville give bedst mening at vælge en løsning, hvor skiltene monteres på et beslag, der kan sættes fast på strandstation 1 og betondækket foran strandstation 3.”

”Strandstation 1

Placering oppe på strandstationens tag, hvor der er en fin udsigt over Øresund. Vi har bedt om beslag til vægmontering så den kan fastgøres på selve strandstationen. Valgt fordi mange går herop for at nyde udsigten.

Strandstation 3. Placering på kant af betondæk foran Strandstation 3. Pladsen bruges af mange til ophold og leg. I har allerede givet tilladelse til, at der kan opstilles udsigtskikkerter og skilte permanent her så vi tænker at der er synergi ved at lade skiltet om Marin Naturnationalpark Øresund ophænge her. Også her hænges skiltet op på væggen.

Afstanden mellem de to strandstationer er 1, 2 km.

Vi har et besøgstryk på +1 mio og vi oplever, at der er mange der alene bruger en indgang og et område af strandparken hvorfor vi ikke synes, at det er for meget med to skilte i strandparken.”

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 142 Saltholm og omliggende hav) ligger ca. 4 km mod øst. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 126 og fuglebeskyttelsesområde nr. 110.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til Natura 2000-området, samt det ansøgtes begrænsede karakter. Der er tale om opstilling af to skilte på allerede eksisterende betonelementer ved Amager Strandpark, der er meget velbesøgt. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, indeholder et generelt forbud mod at foretage ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med bestemmelsen er at sikre en friholdelse af strandene og de umiddelbart bagvedliggende kystområder mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.

Det fremgår af lovbemærkningerne til en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994

• "kystloven" - at det vil være muligt at opnå dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Mindre foranstaltninger er f.eks. toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre beskedne opholdsfaciliteter. Det er en forudsætning for at opnå dispensation, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur. Dette hensyn forvaltes i praksis normalt sådan at det er en forudsætning for at opnå dispensation, at foranstaltningerne etableres i nærheden af andre anlæg, fx en parkeringsplads, en vejnedkørsel, en toiletbygning eller andet.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om anlæg, som tjener et offentligt formål til støtte for friluftslivet og som er frit tilgængeligt for områdets besøgende. Kystdirektoratet vurderer således, at en dispensation til det ansøgte er i overensstemmelse med ovennævnte praksis.

Kystdirektoratet vurderer, at der er tale om beskedne anlæg, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt. Der er i vurderingen lagt vægt på, at informationsskiltene opstilles på allerede eksisterende betonelementer. Der er yderligere lagt vægt på, at Amager Strandpark er en bynær strand, der i forvejen bærer præg af mange indgreb – også helt kystnært – i form af badeanstalt, strandstationer, parkeringspladser, stier mv.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til de to informationsskilte som ansøgt.

Med venlig hilsen

[navn]

Kystdirektoratet

[telefon]

[email]

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

• Københavns Kommune, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, [email]
• Danmarks Naturfredningsforening, København, dnkoebenhavn- [email]
• Friluftsrådet centralt: [email]
• Friluftsrådet, Kreds København, [email] •
• Dansk Ornitologisk Forening, København, [email]
• Dansk Botanisk Forening, Sjællandskredsen, [email]
• Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
• Danmarks Jægerforbund, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15 a og 15 b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65 b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

• adressaten for afgørelsen
• ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
• offentlige myndigheder
• en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
• landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
• landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 142, Saltholm og omliggende hav

(fra Natura 2000-planen 2022-27)

Fodnoter

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.