Kystpraksis Søterritoriet Københavns Kommune
Høring: Ansøgning om tilladelse til udvidelse af Kilometerbroen med platform, Amager Strandpark, Københavns Kommune
Sagen kort
Københavns Kommune har søgt om tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til at udvide Kilometerbroen i Amager Strandpark, en eksisterende badebro på 60 x 2 m, med en platform på 5 x 5 m på 9 pæle på broens sydside til ophold og omklædning for især vinterbadere samt med en forlængelse på 5,6 m mod land, der skal sikre en niveaufri og tilgængelig overgang for dårligt gående. Kystdirektoratet har sendt ansøgningen i høring med frist den 25. august 2025 og skal vurdere, om der kræves en konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-område nr. 142 Saltholm og omliggende hav, der ligger ca. 3,7 km væk, og om projektet kræver miljøvurdering (VVM). Kommunen vurderer selv, at projektet ikke påvirker Natura 2000, bilag IV-arter, ålegræs eller sedimentationen væsentligt. Direktoratet har under sagsbehandlingen bedt om en begrundelse for en bænk på platformen, da borde, bænke og omklædningsfaciliteter som udgangspunkt anses for fremmedelementer på havet.
Fakta
- Ejendom
- Offentlig
- Ansøger
- Kommune
- Lovgrundlag
Hvad blev der søgt om
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
(CC BY) GeoDanmark, © GST Situationsplan - udsnit af [matrikel] med Kilometerbroen Målforhold 1:[postnr by] 29-04-[postnr by] af [..] Signaturforklaring Matrikel (jordstykke) med ejer Jordstykke Optaget vej
Udvidelse af Kilometerbroen, Amager Strandpark (tæt på) Kilometerbroens (eksisterende) er 60 m x 2 m i dag (blåt). Der ansøges om tilladelse til at etablere en platform på 5 x 5 m på sydsiden af broen til ophold og omklædning for broens brugere (orange). Der søges også om tilladelse til at etablere 5 m overgang melem broen en og stranden for at sikre tilgængeligheden (orange).
Udvidelse af Kilometerbroen, Amager Strandpark Kilometerbroens (eksisterende) er 60 m x 2 m i dag (blåt). Der ansøges om tilladelse til at etablere en platform på 5 x 5 m på sydsiden af broen til ophold og omklædning for broens brugere (orange). Der søges også om tilladelse til at etablere 5 m overgang mellem broen og stranden for at sikre tilgængelig- heden (orange).
Besvarelse af Kystdirektoratets spørgsmål vedr. ansøgning om udvidelse af Kilometerbroen
Nærværende notat indeholder yderligere oplysninger vedr. ansøgning om udvidelse af Kilometerbroen med platform (MST id. Nr.: [telefon]) jf. e-mail fremsendt 28. maj 2025 og
27. juni 2025.
Baggrund
Kilometerbroen er den mest anvendte badebro i Amager
Strandpark. Broen anvendes året rundt af badende og gæster, der går ud på broen for at nyde udsigten over Øresund. I takt med at vinterbadning er blevet mere populært, er der opstået et stort pres på strandparkens to badebroer: Kilometerbroen og broen ved Strandtorvet. I vinterperioden er der kun adgang til Helgoland for medlemmer af vinterbadeklubben Det Kolde Gys, men de har rundet 5.000 medlemmer og optager kun i begrænset omfang nye. Parkbrugerrådet for Amager Strandpark har igennem en årrække stillet forslag om, at forholdene for især vinterbadere forbedres med en udvidelse af Kilometerbroen. De mange vinterbadere står på den smalle bro og skifter tøj. I kolde perioder er afstanden til stranden og Strandstationen, hvor der er muligheder for læ, for lang. Poser med håndklæder, tøj og sko efterlades på broen eller fastgøres til trapperne med risiko for fald til følge. Parkbrugerrådet har derfor stillet forslag om, at pulje til fysiske forbedringer i 2025 anvendes til etablering af en platform ved Kilometerbroen, der gør at forholdene for de badende forbedres. Med platformen kan selve broen friholdes for badende og deres udstyr. Parkbrugerrådet har i dialogen med forvaltningen henvist til Københavns Kommunes handicappolitik 2023-2026, der blandt andet sætter fokus på at skabe tilgængelighed for mennesker med handicap og udforme byrum på en måde, der passer til flere funktionsformer og behov. Målsætningen er at sænke barrieren for et aktivt hverdagsliv. Parkbrugerrådet har ønsket, at der på platformen etableres en bænk så de badende også kan skifte tøj med støtte og så
27. juni [postnr by] 2025-0150012 Dokumentnummer 2025-0150012-4 Sagsbehandler [navn] Parker, Kirkegårde og Renhold Bynatur [adresse] [postnr by] S E-mail [email] EAN-nummer 5798009809452 Parker, Kirkegårde og Renhold Teknik- og Miljøforvaltningen Notat
Bynatur
2/7 deres sko, tøj og håndklæder kan placeres i kasser under denne, så andre gæster ikke falder over det eller det blæses i vandet.
Anlægsperiode
Kystdirektoratet skriver: ”Vi skal også bede jer om at klarlægge den forventede anlægsperiode”.
Københavns Kommunes svar:
I ansøgning om anlæg på søterritoriet er anlægsperioden angivet til september – december 2025. Vi har efterfølgende været i dialog med DBH Marine. De ønsker at gennemføre arbejdet i september måned, men med forbehold for vejrlig. Når byggetilladelse og tilladelser ift. strandbeskyttelseslinjen og anlæg på søterritoriet foreligger, vil vi sammen med DBH Marine lave en detaljeret tidsplan for arbejdets gennemførelse.
Påvirkning af havmiljø og natur
Kystdirektoratet skriver: ”Ligeledes skal vi bede om en vurdering, om hvorvidt projektet vil påvirke Natura 2000, og om der er kendskab til bilag IV-arter. Herudover skal I også forholde jer til, hvorvidt vandområdet vil blive påvirket bl.a. ved evt. sedimentering samt havstrategidirektivet”.
Københavns Kommunes svar:
Natura 2000: Københavns Kommune vurderer, at projektet er for småt og afstanden til nærmeste Natura 2000 for stor til, at det vi have negativ effekt herpå. Afstanden til Natura 2000 område N142 Saltholm og omliggende hav er 3,6 km. Fauna: Projektet vurderes at have meget begrænset effekt på Bilag IV arter i området. Der er en enkelt observation af grønbroget tudse på strandengen langs den oprindelige strand (2023). Arten er ikke observeret på strandøen. Der har tidligere været observationer af flagermus i træerne ved Kastrup Fort og Femøren, men afstanden hertil er henholdsvis 1.000 og 1.300 m. På Arter.dk er er der +1.400 observationer i strandparken.
Der er observationer af en række rødlistede arter: pibeand
(kritisk truet), hættemåge (truet), edderfugl (nær truet) og stær, toppet lappedykker og toppet skallesluger
Bynatur
3/7
(sårbar). Samlet vurderes projektet at have begrænset effekt på fuglelivet da anlægsperioden er kort, etableringen sker i efteråret og da forstyrrelser i form af støj er kortvarige. https://arter.dk/short- link/537bb946-c8fc-44d4-929f-e49ad06d3fc0 Flora: Ved Kilometerbroen er stranden 80 m bred. Vegetationen i dette område er meget sparsom, men længere oppe på stranden er kunstigt anlagte klitter med spredt vegetation af strandhjælme. Forlængelsen af Kilometerbroen mod land vil ikke påvirke vegetation. Materialer køres ad betonstien ved Strandstation 2 for at undgå skader på klitter og beplantningen her. På søterritoriet er der områder med ålegræs I området ved Kilometerbroen er dækningsprocenten 30-60. De tætteste forekomster af ålegræs ses længere ude og i den sydlige del af Strandparken (60 – 100%). Amager Strandpark Udviklingsplan 2023-[telefon](side 42). Ved besigtigelse er det konstateret at havbunden ved Kilometerbroen primært består af bar sandbund, men med spredte områder med sten og tang mod land (se luftfoto herunder). Platformen anlægges mod broens ende, hvor der alene er sandbund.
Sedimentering: Strandøen er tegnet med henblik på at sikre ligevægt og begrænset transport af sand. Kilometerbroen blev planlagt som del af det oprindelige projekt og Københavns Kommune vurderer ikke, at en udvidelse af Kilometerbroen med en platform på 5 x 5 meter monteret på 9 pæle vil ændre sedimenteringen i området. Det bemærkes, at først efter 20 år har badeanstalten Helgoland, der er placeret på omkring 100 pæle og med stendige, givet anledning til en vis ophobning af sand langs kysten og problemer med begrænset dybde i bassinerne. Sammenfattende vurderer Københavns Kommune, at udvidelsen af Kilometerbroen ikke påvirker muligheden for at god
Bynatur
4/7 miljøtilstand kan opnås eller opretholdes i Øresund jf. Havstrategi II 2018-2024.
Forlængelse af Kilometerbroen og arbejder på land
Kystdirektoratet skriver: ”Slutteligt skal vi bede jer om at redegøre yderligere for, hvilke arbejder der skal ske på land ift. strandbeskyttelseslinjen, herunder om arbejdet er en renovering 1:1, eller om der skal udvides og sættes nye pæle”.
Københavns Kommunes svar:
Ansøgningen gælder en 5,6 m forlængelse af Kilometerbroen mod land og sætning af pæle i sandet, i udformning og placering som den eksisterende konstruktion ude i vandet. Formålet er at etablere en stabil og sikker overgang mellem Kilometerbroen og den i badesæsonen udlagte strandsti. Med forlængelsen sikres der adgang til broen for borgere, som er dårligt gående. Kilometerbroen står i dag på pæle i vandet og strækker sig fra vandkanten og 58 m ud i Øresund. Broen står der året rundt. I sommerperioden udlægger Københavns Kommune en strandsti i sandet for at skabe bedre adgang for besøgende, der er dårligt gående eller anvender kørestol, klapvogn mv. I vinterperioden indtages strandstien og dermed er der et trin på 20-40 cm fra sandet til broen. Københavns Kommunes drift har store udfordringer med at sikre en tilgængelig overgang mellem strandstien og Kilometerbroen i badesæsonen. Overgangen er pt. markeret med røde pæle for at advare besøgende om niveauforskellen. Der er i dag risiko for faldulykker.
Bynatur
5/7
Situationen i dag er, at der ikke er en niveaufri og sikker overgang mellem stranden og Kilometerbroen. I badesæsonen udlægges en strandsti i sandet for at sikre tilgængeligheden for gæster, der er dårligt gående eller afhængige af kørestol mv. Bevægelse i sandet gør det svært at sikre en niveaufri overgang. I vinterperioden indtages strandstien og der opstår et trin på 20-40 cm mellem strand og bro. Parkbrugerrådet har ønsket, at pulje til fysiske forbedringer i 2025 anvendes til en udvidelse af Kilometerbroen med en platform. Man har i samme ombæring opfordret Københavns Kommune til at finde en sikker løsning over problemerne med overgangen mellem bro og strandsti. Forvaltningen har også modtaget borgerhenvendelser om overgangen fra især vinterbadere, der benytter broen. Forvaltningen har bedt DBH Marine om at foreslå en løsning i forbindelse med projektet med etablering af en platform. DBH Marine har efter en gennemgang af forholdene på stranden tegnet to alternative bud på en forlængelse af broen mod land. Forlængelsen etableres i samme materialer resten af broen, men pælene monteres i sandet på stranden. Pælene vil ikke være synlige. DBH Marine har tegnet to forslag: en kort forlængelse på 2,8 m og en længere på 5,6 m (se snittegning). Københavns Kommune søger om tilladelse til at etablere forlængelsen på 5,6 m for at sikre en overgang, der er stabil også i vinterperioden (nederst på tegningen). En lignende løsning ses ved badebroen ved Strandtorvet. Forlængelsen vil ikke hindre den fri færdsel langs kysten. Stranden har på det pågældende sted en bredde på 80 meter.
Bynatur
6/7
DBH Marines tegning af forslag til forlængelse af Kilometerbroens overgang til strandstien. DBH Marine tegnede en kort overgang på 2,8 m og en længere på 5,6 m. Forvaltningen ønsker forlængelsen på 5,6 m (nederst) for at løse problemerne med en stabil og jævn overgang mellem stranden og broen.
Bilag
E-mail dateret 28. maj [postnr by] om yderligere oplysninger vedr. ansøgning om udvidelse af Kilometerbroen med platform (MST Id nr.: [telefon])
Før Kystdirektoratet kan behandle jeres ansøgning har vi behov for en nærmere beskrivelse af behovet for etableringen af en bænk på platformen. I udgangspunktet tillades ikke borde, bænke, omklædningsfaciliteter og lignende på broerne, idet disse anses at være fremmedelementer på havet, jf. vores administrationsgrundlag, som I kan finde her: https://kyst.dk/media/pl5nlz1e/administrationsgrundlag forsoeterritoriet.pdf (fra side 86 handler det om badebroer og indretninger derpå). Bade- og bådebroer skal som udgangspunkt alene fungere som et adgangsanlæg mellem land
Bynatur
7/7 og vand, og skal derfor ikke indbyde til længerevarende ophold. I bedes derfor uddybe begrundelsen for behovet og anvendelsen af bænken, også set i relation til, at det ønskes at etablere et trin langs platformen, som indbyder til ophold. Vi skal også bede jer om at klarlægge den forventede anlægsperiode. Ligeledes skal vi bede om en vurdering, om hvorvidt projektet vil påvirke Natura 2000, og om der er kendskab til bilag IV-arter. Herudover skal I også forholde jer til, hvorvidt vandområdet vil blive påvirket bl.a. ved evt. sedimentering samt havstrategidirektivet. Slutteligt skal vi bede jer om at redegøre yderligere for, hvilke arbejder der skal ske på land ift. strandbeskyttelseslinjen, herunder om arbejdet er en renovering 1:1, eller om der skal udvides og sættes nye pæle. Såfremt ovenstående har givet anledning til spørgsmål, er I velkommen til at tage kontakt. Med venlig hilsen
[navn]
Fuldmægtig | Kystzoneforvaltningen
Miljø- og Ligestillingsministeriet | Miljøstyrelsen
Kystdirektoratet l [adresse] l [postnr by] l Tlf. +45 99
Parker, Kirkegårde og Renhold Teknik- og Miljøforvaltningen Grundejerfuldmagt Kontrakter; Teknik- og Miljøforvaltningen; Københavns Kommune be- myndiger hermed Bynatur att. projektleder [navn]; Teknik- og Mil- jøforvaltningen; Københavns Kommune til at indhente alle fornødne myndighedstilladelser i forbindelse med en udvidelse af Kilometer- broen, Amager Strandpark. Formålet er at skabe et rum for ophold og omklædning og sikre bedre passage på broen, der benyttes af badende gæster og andre besø- gende året rundt. Projektet forventes igangsat og udført i 2025. Fuldmagten er gældende 1 år fra udstedelse, hvorefter den automatisk bortfalder. København, den 3. april 2025 [navn] Kontrakter; Parker, Kirkegårde og Renhold Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Fuldmagten udstedes på følgende betingelser: At fuldmagtshaver indhenter alle fornødne tilladelser inden op- start af arbejdet. At fuldmagtshaver inden arbejdets udførsel kontakter byrums- forvalter for Amager Strandpark, [navn], [email], for aftale om opstart m.m. At fuldmagtsgiver, Kontrakter, er friholdt alle udgifter i forbin- delse med gennemførelse af projektet herunder myndigheds- godkendelser og skader, der kan henledes til arbejdets udførsel.
3. april [postnr by]. 2025-0109820 Sagsbehandler [navn] Parker, Kirkegårde og [adresse] [postnr by] S EAN nummer 5798009809452
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-35854 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 440.