Kystpraksis Strandbeskyttelse Syddjurs Kommune
Dispensation til genopførelse af garage ved sommerhus
Sagen kort
Ansøger ønskede at nedrive en garage i dårlig stand, formentlig opført i 1960'erne og opmålt til 40 m², og genopføre den med et bebygget areal på 42 m² inden for strandbeskyttelseslinjen ved et sommerhus på en delvist skovbevokset grund på Helgenæs i Syddjurs Kommune. Den nye garage skulle opføres i samme udvendige materialer som det nye sommerhus på grunden for at opnå størst mulig harmoni, med uændret taghældning. Kystdirektoratet gav dispensation efter praksis om genopførelse med omtrent samme placering, størrelse, karakter og anvendelse. Direktoratet lagde vægt på, at arealforøgelsen på 2 m² modsvares af, at et skur på 10 m² fjernes, hvilket blev stillet som vilkår. Natura 2000-området foran ejendommen og bilag IV-arter vurderedes ikke at blive påvirket.
Fakta
- Ejendom
- Sommerhus
- Ansøger
- Privat
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 40 m² | 42 m² | +2 m² (+5 %) |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (ikke oplyst)
- (ikke oplyst)
- (ja)
- (nej)
Grå flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag.
Det lagde direktoratet vægt på
Vilkår
- Det eksisterende skur på 10 m² i tilknytning til garagen skal fjernes
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har ansøgt om dispensation efter naturbeskyttelseslovens1 § 15 til genopførelse asf garage ved sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen på [matrikel] [adresse], Syddjurs Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til genopførelsen af garagen som ansøgt.
Det stilles som vilkår at skuret på 10 m² i tilknytning til garagen fjernes.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
I kan se en klagevejledning i bilag 2.
Redegørelse for sagen
Kystdirektoratet meddelte ved dispensationer af februar 2023 og juli 2024 dispensation til opførelse af et nyt sommerhus til erstatning for det eksisterende. Sommerhuset ligger relativt isoleret fra anden bebyggelse på en delvist skovbevokset grund på ca. 3,3 ha, der skråner ned med kysten.
På matriklen ligger der ud over sommerhuset to udhuse, hvoraf det ene er en garage på 35 m² med værelse - opmålt til 40 m² - samt et mindre skur på 10 m². Garagebygningen er formentlig opført på samme tid som det oprindelige sommerhus tilbage i 1960erne.
Ansøger oplyser:
Garagen er i dårlig stand og ønskes derfor nedrevet for at opføre en ny garage med et bebygget areal på 42 m². Skuret på 10 m² nedrives om dets volumen indgår i garagen.
Ønsket er at genopføre garagen i de samme udvendige materialer der anvendes på det nye sommerhus for at opnå størst mulig harmoni på grunden.Garagen ønskes derfor beklædt med sorte brædder, taget ønskes ud- ført som et mat sort zinktag med stående false, garageporten /-døre ønskes beklædt med træbrædder som øvrige døre og evtuelle vinduer udføres som sorte alu vinduer.
Husets ydre geometri ønskes ikke ændret væsentligt, den nuværende taghældning på 25 grader bevares samt ændres fodaftrykket minimalt. Garagens facadebeklædning monteres lidt længere fra soklen end den nuværende beklædning grundet nutidige byggetekniske standarder.
Eksisterende forhold
Ansøgt ny garage sammenholdt med eksisterende
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Når der henses til det ansøgte ikke medfører ændring af områdets brug samt det meget begrænsede anlæg inden for det eksisterende fodaftryk, er det Kystdirekto- ratets vurdering, at der ikke sker påvirkning af områdets naturværdier og at fodhegnene ikke kan påvirker Natura 2000-området, der ligger umiddelbart søværts sommerhuset og omfatter strandarealerne og havet foran sommerhuset.
Der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering, og det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Efter administrativ praksis meddeles normalt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til – efter nedrivning - at genopføre en ny bebyggelse, forudsat den eksisterende bygning ikke er så forfalden, at den ikke repræsenterer nogen værdi af betydning, dvs. er en egentlig ruin. Det er som udgangspunkt en forudsætning at bygningen opføres med omtrent samme placering, størrelse og karakter som den gamle, ligesom det er en betingelse, at den nye bygning anvendes til samme formål som hidtil.
På baggrund af de oplysninger Kystdirektoratet har modtaget i sagen om bygningens udformning og placering mv., vurderes det, at det ansøgte er omfattet af ovennævnte praksis, og at der derfor kan dispenseres fra strandbeskyttelses- linjen.
Kystdirektoratet har herved lagt vægt på, at arealforøgelsen på 2 m² af den ny garage, modsvares af at skuret på 10 m² tillige fjernes.
Direktoratet finder endvidere ikke, at der er forhold, som taler imod det ansøgte.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til til opførelse af garagen med det beskrevne vilkår.
Med venlig hilsen
[navn] - Specialkonsulent
[telefon]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
- Syddjurs Kommune, [email]
- Danmarks Naturfredningsforening, [email]
- Danmarks Naturfredningsforenings, Syddjurs, [email]
- Friluftsrådet centralt: [email]
- Friluftsrådet, Kreds Østjylland, [email] •
- Dansk Ornitologisk Forenings, Syddjurs, [email]
- Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]
- Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]
- Danmarks Jægerforbund, [email]
- Nationalpark Mols Bjerge, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
- adressaten for afgørelsen
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører
- offentlige myndigheder
- en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Fodnoter
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 2025-103953 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1217.