Kystpraksis Strandbeskyttelse Sønderborg Kommune
Dispensation til driftsbygning
Sagen kort
Ejeren af en landbrugsejendom på 2,2 ha i den udvidede strandbeskyttelseszone i Sønderborg Kommune søgte om at nedrive en sammenbygget garage/carport på 18 m² og opføre en garage/driftsbygning på 72 m² sammenbygget med boligen. Bygningen skal primært bruges til driften af en tilknyttet bygningsløs landbrugsejendom på ca. 13 ha med juletræer og rabarber. Kystdirektoratet vurderede, at byggeriet delvist er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsdriften, men at det ikke er omfattet af landbrugsundtagelsen, fordi en mindre del skal bruges som privat garage. Direktoratet gav dispensation, da bygningens størrelse er rimelig i forhold til det samlede driftsareal, og da en ikke-driftsmæssig garage på 18 m² nedrives. En tidligere ansøgning med tagterrasse og orangeri havde fået afslag, og en tagterrasse med værn var frafaldet i denne ansøgning.
Fakta
- Ejendom
- Landbrugsejendom
- Ansøger
- Privat
- Strandbeskyttelseszone
- Lovgrundlag
| Før | Efter | Ændring | |
|---|---|---|---|
| Areal | 18 m² | 72 m² | +54 m² (+300 %) |
| |||
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
6 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
I har søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til driftsbyg- ning/garage inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse], Sønderborg Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I kan se en klagevejledning i bilag 2.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. I vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan I skal forholde jer, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Ejendommen er en landbrugsejendom på 2,2 ha, hvor bebyggelsen er beliggende i den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen.
Boligarealet er på 344 m² fordelt på 2 plan med et grundareal på 172 m². 60 m² er erhvervsareal og der er en sammenbygget/indbygget garage/carport på 18 m² i tilknytning til boligen. Endvidere findes en ældre garage på 45 m², samt et par mindre udhuse under 10 m².
Ejendommen drives sammen med en bygningsløs landbrugsejendom på ca. 13 ha, der ligger lige nord for ansøgers ejendom. Den bygningsløse ejendom drives med juletræer og rabarber.
Den eksisterende garage/carport nedrives og der opføres en garage/udhus på 72 m², der primært skal anvendes driftsmæssigt i relation til den bygningsløse ejendom. Bygningen opføres sammenbygget med boligen og i en udformning, så den knytter sig til boligen.
Kystdirektoratet meddelte den 25. oktober 2022 afslag til et projekt bestående af en tilsvarende garage hvor taget udgjorde en hævet terrasse med værn langs kanten og et orangeri på 35 m². Nærværende ansøgning omfattede oprindelig en tilsvarende terrasse med værn, men denne del er dog frafaldet efter drøftelse med kystdirektoratet.
Garagen/udhuset omfatter delen vist med rød pil
3
Eksisterende bebyggelse på ejendommen
4
Boligen
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV.
Det nærmeste Natura 2000-område nr. 197 - Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als - ligger ca. 700 m mod vest. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-området, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Efter naturbeskyttelseslovens § 15a, stk. 1, nr. 6, er byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom ikke omfattet af forbuddet mod bygger, idet der dog kræves miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning,
Efter det oplyste om ejendommens eksisterende bebyggelse og drift mv., lægger Kystdirektoratet til grund, at der er tale om opførelse af byggeri, som delvist skal indgå i og er nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom, når der henses til ejendommens samlede driftsareal, der omfatter den bygningsløse ejendom.
Det ansøgte findes dog ikke at være omfattet af ovennævnte undtagelsen, idet en mindre del af bygningen vil finde anvendelse som ”privat” garage, hvorfor det ansøgte forudsætter dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
5
Kystdirektoratet finder efter en samlet vurdering, at en garage-/driftsbygning på 72 m² må anses at være rimelig i forhold til det samlede driftsareal, samt at den vil kunne anvendes delvist til ejers private brug, idet en ikke driftsmæssig garagebygning på 18 m² nedrives i forbindelse med opførelsen af det ansøgte.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til opførelse af garagen som ansøgt.
Med venlig hilsen
[navn]
Specialkonsulent
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Sønderborg Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
8
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-08595 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1159.