Kystpraksis Strandbeskyttelse Sønderborg Kommune
Dispensation til udvidelse af solcelleanlæg
Sagen kort
En rideklub havde i 2023 fået dispensation til 80 m² solceller på taget af en eksisterende staldbygning inden for strandbeskyttelseslinjen i Sønderborg Kommune. Klubben søgte nu om at udvide anlægget til 120 m² på den sydvendte tagflade med henvisning til den grønne omstilling, svingende elpriser og ønsket om at blive selvforsynende. Kystdirektoratet gav dispensation som ansøgt. Direktoratet lagde vægt på, at vedvarende energi efter klagenævnets praksis behandles lempeligere, og vurderede, at udvidelsen ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt på grund af placeringen på tagfladen mod syd, afstanden til kysten, og fordi en bakke med juletræsplantage og levende hegn dækker for indblikket fra havet.
Fakta
- Ejendom
- Forening
- Ansøger
- Forening
- Afstand til kysten
- 250 m
- Synlighed
- Skjult i landskabet
- Areal før / efter
- 80 m² → 120 m²
- Lovgrundlag
- ,
Hvad blev der søgt om
Praksisflag
- (ja)
- (ja)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
- (nej)
7 flag er ikke relevante eller ikke oplyst i denne sag: vinduer mod kysten ændres, tagetage udnyttes, uudnyttet tagetage, bygningshøjden øges, særligt tilfælde anerkendt, kommunen positiv, naboindsigelser.
Det lagde direktoratet vægt på
- Andet
Læs den fulde afgørelse (anonymiseret)
Navne, adresser og matrikler er automatisk erstattet med markører i klammer. Afsnit i brevhovedet kan være fjernet.
Ansøgning
Du har den 25. oktober 2024 på vegne af Broagerlands Rideklub søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til udvidelse af solcelleanlæg fra 80 m2 til 120 m2 inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], beliggende [adresse], i Sønderborg Kommune.
Afgørelse
Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.
Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.
Afgørelsen kan påklages
Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.
I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende, før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.
Du kan se en klagevejledning i bilag 2.
1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.
2
Redegørelse for sagen
Ill. 1. Ortofoto 2023 af den ansøgte ejendom. Den orange streg markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel.
Kystdirektoratet meddelte ved afgørelse af 20. januar 2023 (j.nr. 23/00684) dispensation til 80 m2 solcellepaneler på taget af ridehal tilhørende Broagerlands Rideklub. Afgørelsen blev begrundet således:
Udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, og ansøgninger herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 77 om opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen. Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette formål dog ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet finder, at ved placeringen af solceller på tagfladen mod syd sammenholdt med afstanden til kysten, ses der ses ikke at være forhold som taler imod den ansøgte placering.
Rideklubben søger nu om dispensation til at sætte et solcelleanlæg op på 120 m2 i alt i stedet for de oprindeligt planlagte 80 m2, som klubben har fået dispensation til. Ansøgningen begrundes således:
3
Broagerlands rideklub har i januar 2023 fået dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til at lægge 80 m2 solceller på taget af den eksisterende staldbygning… Projektet er nu tæt på at realisering, og det aktuelle projekt viser, at arealet på solcellerne bliver ca. 40 m2 større end oprindeligt ansøgt. Det betyder, at vi søger om at få ændret dispensationen, så vi kan etablere et solcelleanlæg på 120 m2 på den sydlige tagflade på de eksisterende staldbygninger
Rideklubben oplyser videre at
Broagerlands Rideklub bruger mest strøm om aftenen, når der er undervisning i ridehallen, og når ventilationen kører i stalden. Projektet indbefatter et 22,96 kWp Growatt Hybrid solcelleanlæg med 20 kWh batteri, som placeres indendørs. Anlægget er på 120 m2, og det skal placeres på taget over elevstalden. … Syd for rideklubbens faciliteter ligger en juletræsplantage på en bakke, der er mere end 10 meter højere end taget på elevstalden. Denne bakke er sammen med levende hegn med til at dække for indblikket fra havet.
Ansøgningen begrundes desuden med, at rideklubben gerne vil bidrage til den grønne omstilling, at man ønsker at imødegå de svingende elpriser og blive selvforsynende, og at anlægget placeres, så det vender mod syd.
Ill. 2. Materiale fra ansøgningen, som viser ”solcellernes omtrentlige placering på elevstaldens tag mod syd”. Der er i 2023 givet dispensation til de to placeringer af anlæg angivet længst mod højre på taget.
4
Ill. 3. Illustration fra Kystdirektoratets afgørelse af 20. januar 2023, som viser højdekurver for juletræsbakken syd for rideskolen.
Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse
I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.
Det nærmeste Natura 2000-område omfatter havet 250 m vest for ejendommen. Når der henses til det ansøgtes karakter og dets placering, er det Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke kan påvirke Natura 2000-områder, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering. Det vurderes endvidere, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV, idet Kystdirektoratet vurderer, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.
Begrundelse for afgørelsen
Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.
Udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, og ansøgninger herom skal derfor behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen, jf. Natur- og Miljøklagenævnets NoMO nr. 77 om opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen.
5
Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette formål dog ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen.
I den konkrete sag er det Kystdirektoratets vurdering, at udvidelsen af solcelleanlægget fra 80 m2 til 120 m2 ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, når der henses til anlæggets placering på tagfladen mod syd sammenholdt med afstanden til kysten, og det forhold, at bakke med juletræsplantage og levende hegn dækker for indblikket fra havet.
Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til udvidelse af solcelleanlæg fra 80 m2 til 120 m2 som ansøgt.
Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.
Med venlig hilsen
[navn]
[email]
Bilagsliste:
Bilag 1: Lovgrundlag
Bilag 2: Klagevejledning
Afgørelsen er også sendt til:
Sønderborg Kommune, [email] Danmarks Naturfredningsforening, [email] Danmarks Naturfredningsforening, Sønderborg, [email] Friluftsrådet centralt: [email] Friluftsrådet, Kreds Sønderjylland Øst, [email] Dansk Ornitologisk Forening, Sønderborg, [email] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email] Dansk Kano og Kajak Forbund, [email] Danmarks Jægerforbund, [email]
Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.
6
Bilag 1: Lovgrundlag
Naturbeskyttelsesloven
Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.
Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.
Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.
Lovgivning om international naturbeskyttelse
Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.
Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.
2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
7
Bilag 2: Klagevejledning
Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:
adressaten for afgørelsen ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører offentlige myndigheder en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.
Kilde
Afgørelsen er offentliggjort af Miljøstyrelsen, hvor den kan hentes med eventuelle bilag: Se afgørelsen på mst.dk.
Den fulde sag med bilag kan søges hos Miljøstyrelsen med journalnummer 24-09405 (aktindsigt).
Ser du en personoplysning på denne side? Giv os besked, og henvis til sag 1178.