Dispensation til dæksel i forbindelse med installation af jordvarmeanlæg

Ansøgning

Du har den 16. juli 2024 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af dæksel som led i installationen af et jordvarmeanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen [matrikel], [adresse] i Syddjurs Kommune.

Afgørelse

Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte.

Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. Du skal selv undersøge, om dit projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning.

Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.

Du kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1.

Afgørelsen kan påklages

Afgørelsen kan påklages inden for fire uger.

Du må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet. Du vil få direkte besked fra Kystdirektoratet med oplysninger om, hvordan du skal forholde dig, hvis der bliver klaget over afgørelsen.

Du kan se en klagevejledning i bilag 2.

1 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse.

2

Redegørelse for sagen

Virksomheden Holmriis Ebeltoft El-installation har på vegne af ejer af ovennævnte ejendom ansøgt Kystdirektoratet om dispensation til at nedgrave jordslanger og dæksel i forbindelse med installationen af et jordvarmeanlæg på den pågældende ejendom.

Ansøger begrunder ønsket om etablering af jordvarme med, at det forhenværende fastbrændselsfyr på ejendommen er afmonteret, hvorfor ejendommen på nuværende tidspunkt er uden varme. Jordvarmepumpen vil blive placeret inde i ejendommens eksisterende fyrrum og vil derfor ikke være synlig fra kysten.

Der bliver slået hø på matriklen og der indgår ikke noget beskyttet natur på arealet, hvor jordvarmeslangerne ønskes nedgravet (se fig. 2). Derudover har ansøger oplyst, at der er tale om midlertidige terrænændringer (se fig. 3). Kystdirektoratet har på den baggrund vurderet, at kun dækslet kræver en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i den pågældende sag.

Ansøger har informeret Kystdirektoratet om, at dækslet vil være et sort plastikdæksel, som vil blive placeret på toppen af en nedgravet samlebrønd. Dækslet vil have en diameter på 50 cm og vil næsten ikke kunne ses, da det vil blive placeret lidt dybere end terrænfladen, hvorfor græsset vil dække for meget af udsynet til det. Dækslet vil blive placeret i kanten af beplantning to meter fra ejendommens garage (se fig. 4).

Fig. 1. Luftfoto af ejendommen fra foråret 2023. Den orange linje angiver strandbeskyttelseslinjen, mens det orange, prikkede område markerer det strandbeskyttede areal. De sorte streger markerer de vejledende matrikelskel. Den røde pil viser den ansøgte beboelse, som jordvarmeanlægget skal etableres i tilknytning til.

3

Fig. 2. Luftfoto af ejendommen indsendt af ansøger. Området hvor jordvarmeslangerne ønskes nedgravet, er indtegnet med blåt.

Fig. 3. Billede indsendt af ansøger som viser de forventede midlertidige terrænændringer efter projektets fuldførelse.

4

Fig. 4. Luftfoto af ejendommen indsendt af ansøger. Det blå punkt markeret med rød cirkel angiver stedet, hvor brønddækslet vil blive etableret.

Hele matriklen er beliggende i nationalpark, hvorfor afgørelsen videresendes til Nationalpark Mols Bjerge til orientering.

Hele matriklen er beliggende i et fredet naturområde. Afgørelsen videresendes derfor til Fredningsnævnet for Midtjylland til orientering.

Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse

I behandlingen af en ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen skal Kystdirektoratet vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Læs evt. mere herom i bilag 1.

Natura 2000

Det nærmeste Natura 2000-område (nr. 48, Stubbe Sø) ligger ca. 3,3 km mod nordvest. Natura 2000-området omfatter habitatområde nr. 44. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde nr. 55 ligger ca. 26,6 km mod syd. I fuglebeskyttelsesområdet indgår Ramsarområde nr. 14.

Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området ses i bilag 3.

Det er Kystdirektoratets vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på afstanden til natura 2000-området og projektets begrænsede karakter. Det ansøgte vil således efter Kystdirektoratets vurdering ikke medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, levesteder og/eller arter, som området er udpeget for at bevare, og der er derfor ikke behov for en nærmere konsekvensvurdering.

5

Bilag IV-arter

På baggrund af et generelt kendskab til bilag IV-arters forekomst i Danmark og deres valg af levested samt gennemgang af offentlige databaser, vurderer Kystdirektoratet, at lokaliteten ikke er et potentielt levested for bilag IV-arter.

Kystdirektoratet vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.

Begrundelse for afgørelsen

Det ansøgte ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og forudsætter derfor dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

I den konkrete sag er det alene det synlige dæksel, der er dispensationskrævende. Nedgravning af jordvarmeslanger kræver ikke en dispensation, idet Kystdirektoratet forudsætter at terrænet retableres efter gravearbejdets afslutning.

Det er endvidere praksis, at der dispenseres til dæksler i forbindelse med jordvarmeanlæg, hvor et sådan er nødvendigt, medmindre væsentlige landskabelige forhold taler imod det.

Kystdirektoratet vurderer på baggrund af de indsendte oplysninger, at det ansøgte er omfattet af ovenstående praksis. Der lægges vægt på, at der er tale om midlertidige terrænændringer uden for § 3-beskyttet natur og at dækslet placeres i tilknytning til bebyggelse på ejendommen.

Kystdirektoratet lægger tillige vægt på, at etablering af vedvarende energianlæg er et anerkendelsesværdigt formål, der i en vis udstrækning kan tilsidesætte det hensyn, som bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen skal varetage om at bevare de kystnære arealer fri for yderligere indgreb.

Kystdirektoratet vurderer slutteligt, at der er tale om et begrænset indgreb i landskabet, som ikke vil påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.

Kystdirektoratet har i den konkrete sag vurderet, at etablering af et dæksel i forbindelse med etablering af jordvarmeledninger udgør et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.

Kystdirektoratet har vurderet det ansøgte i forhold til international lovgivning om naturbeskyttelse og konkluderet, at der ikke er hensyn, der taler afgørende imod det ansøgte. Se afsnittet ”Vurdering efter lovgivning om international naturbeskyttelse”.

Kystdirektoratet giver på denne baggrund dispensation til etablering af dæksel som led i installationen af jordvarmeanlæg.

6

Med venlig hilsen

[navn]

[email]

7

Bilagsliste:

Bilag 1: Lovgrundlag

Bilag 2: Klagevejledning

Bilag 3: Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området

Afgørelsen er også sendt til:

 Syddjurs Kommune, [email]  Danmarks Naturfredningsforening, [email]  Danmarks Naturfredningsforenings, Syddjurs, [email]  Friluftsrådet centralt: [email]  Friluftsrådet, Kreds Østjylland, [email]   Dansk Ornitologisk Forenings, Syddjurs, [email]  Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email]  Dansk Kano og Kajak Forbund, [email]  Danmarks Jægerforbund, [email]  Nationalpark Mols Bjerge, [email]  Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, [email]

Afgørelsen offentliggøres desuden på Kystdirektoratets hjemmeside, www.kyst.dk.

8

Bilag 1: Lovgrundlag

Naturbeskyttelsesloven

Af naturbeskyttelseslovens2 § 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelse er at sikre, at arealerne nær kysten bevares så uberørte som muligt. Hermed varetages landskabelige, biologiske og rekreative hensyn.

Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der må heller ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

En række ændringer er dog umiddelbart undtaget fra forbuddet. Undtagelserne fremgår af lovens §§ 15a og 15b. Kystdirektoratet har desuden mulighed for at dispensere til visse anlæg, eller hvis der er tale om et særligt tilfælde, jf. lovens § 65b.

Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, administreres bestemmelserne om strandbeskyttelse meget restriktivt. Der dispenseres desuden kun, når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen.

Lovgivning om international naturbeskyttelse

Ifølge habitatbekendtgørelsen3 skal Kystdirektoratet, før der gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, vurdere om det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt (en væsentlighedsvurdering). Direktoratet vurderer i den forbindelse, om det ansøgte kan påvirke områdets naturtyper og levesteder samt de arter, som området er udpeget for at bevare. Hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte.

Kystdirektoratet er desuden forpligtet til at varetage beskyttelseshensyn til en række dyr og planter (arter på habitatdirektivets bilag IV) over alt i landet, det vil sige uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. Der kan ikke gives dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de pågældende dyrearter eller ødelægge de pågældende plantearter.

2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 om naturbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

9

Bilag 2: Klagevejledning

Kystdirektoratets afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort på vores hjemmeside, regnes fristen dog altid fra offentliggørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens § 86:

 adressaten for afgørelsen  ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører  offentlige myndigheder  en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker  lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø  landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Der klages via Klageportalen, der kan findes på www.naevneneshus.dk, eller sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer i gebyr at indgive en klage. Betaling foregår via Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. § 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven.

10

Bilag 3: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 48, Stubbe Sø

(fra Natura 2000-planen 2022-27)